bannerPos

L&F: Støtteordninger udfordres af bureaukrati

På Axelborg i indre København hvor blandt andre L&F og Seges holder til, har man længe kæmpet for at få sagsbehandlingen af støttekroner til projekter i landdistriktsprogrammet forenklet. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
28-09-2019 06:00
L&F og Seges mener, at reglerne for sagsbehandlingen af støtteordninger har været bøvlet. Landbrugsstyrelsen evaluerer løbende ordningerne, men holder fast i at have fokus på hurtig sagsbehandling.

Den 1. oktober åbner en ny ansøgningsrunde til miljøteknologi, som er en af tilskudsordningerne i Landdistriktsprogrammet under søjle 2 i EU’s fælles landbrugspolitik.

Ordningen er den 15. i rækken med tilskud til miljøteknologi, når man også tæller moderniseringsordningerne med for programperioden 2014-2020.

Ordningerne følges tæt af landbrugets største erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) og dens faglige videnscenter, Seges.

- En god tilskudsordning kræver et godt forarbejde. For hvis man ikke får lavet det, så bliver det svært at administrere ordningerne. Sagsbehandlingen bliver forsinket, og det bliver svært for landmændene at leve op til kravene, hvis de ikke er klart defineret fra starten af, siger Bent Ib Hansen, chefkonsulent hos Seges.

Ordninger kommer sent

Det er Landbrugsstyrelsen, der på vegne af den danske stat står for arbejdet med ordningerne, så landmænd kan søge om tilskud til at fremme deres bedrifter. Det er bare ikke altid, at ordningerne og dermed det gode forarbejde har været tiptop, mener både Seges og L&F.

- I 2015 da man eksempelvis for første gang kunne søge om tilskud til modernisering af kvægstalde, blev ansøgningsgrundlaget først offentliggjort samme dag, som ordningen åbnede. Det var en stor udfordring. I dag sendes ordningerne heldigvis i høring i langt bedre tid, siger Mette Trudsø Kruse, chefkonsulent i L&F.

Dermed var den nye miljøteknologiordning for 2019 også allerede sendt i høring i januar i år. Men så har et folketingsvalg til gengæld forsinket processen.

- Vi har hele tiden opfordret styrelsen til at have klar kommunikation og være ude i god tid. Landmænd skal ud og betale 60 eller 80 procent af investeringen selv, så vi vil gerne have, at der er forudsigelighed omkring ordningerne, så de kan indgå som en del af en større strategi ude på bedrifterne, siger Mette Trudsø Kruse.

Regnekludder i ordninger

Men det er ikke kun styrelsens kommunikationen, det har haltet med. Hele designet af ordningerne har været problemfyldt, lyder det fra L&F.  

- Ved ordningerne i 2014 og 2015 var ansøgningsprocedure og -administration rigtig udfordrende, fordi landmænd og deres rådgivere selv skulle udregne og rapportere miljøeffekten eller den økonomiske effekt af den teknologi, de søgte til, forklarer Bent Ib Hansen.

Landbrugsstyrelsen havde ikke opstillet klare regneregler eller beregningsforudsætninger. Så ansøgningerne blev meget forskellige. Det var også med til at trække sagsbehandlingstiden ud til stor frustration for erhvervet.

Derfor blev der i 2016 for tilskudsordningen til modernisering af slagtesvinestalde, for første gang indført et nyt tilskudssystem baseret på »standardomkostninger«. Det betød, at der ikke længere var krav om, at bygherre på ansøgningstidspunktet skulle indhente to tilbud på sit staldprojekt, ligesom der heller ikke længere var krav om bilagskontrol, forklarer chefkonsulenten.

- Der kom også krav om, at miljøeffekten skulle bindes op på miljøgodkendelser, så der var et fagligt grundlag for støtte. Det var et ønske fra vores side. Der skete desværre bare det, at styrelsen i deres sagsbehandling havde svært ved at vurdere miljøgodkendelserne, og derfor blev det taget ud i de senere ordninger, siger Bent Ib Hansen.

Kræver miljøgodkendelser

L&F ønsker krav om miljøgodkendelse fra kommunen med i sagsbehandlingen for at sikre, at landmænd som søger om tilskud, også har reelle muligheder for at gennemføre de projekter, de søger tilskud til, så tilsagn ikke tabes på gulvet.

Avisen har spurgt styrelsen, hvorfor de droppede miljøgodkendelserne igen:

- Det gjorde vi for at sikre kortere sagsbehandlingstider. Det krævede rigtig meget af både landmænd, konsulenter og os at fremskaffe, kontrollere og efterprøve tilladelserne, der skulle vedlægges. Det medførte også flere høringer og sagsbehandlingstider på mere end 12 måneder. Vi evaluerer løbende på, hvad der giver mening, for vi er kun interesserede i, at pengene i ordningerne kommer ud og arbejde, siger Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen.

I dag står Aarhus Universitet for at udregne effekterne fra de forskellige miljøteknologier, som dermed er ens for alle. Landmænd skal hverken indsende miljøgodkendelse eller byggetilladelse, men prioriteres efter en prioriteringsmodel, som er forskellig fra ordning til ordning.

Fik ændret tilbudsloven

Udover at udregningen af effekterne for miljøet var meget forskellige, så var den nationale tilbudslov om to tilbud, hvis man laver bygge- eller anlægsprojekter på over 300.000 kroner, også en udfordring for både landmænd, rådgivere og leverandører, forklarer Mette Trudsø Kruse.

- Landbrugsstyrelsen havde længe svært ved at vejlede om, hvordan man skulle leve op til tilbudsloven. Derfor arbejdede L&F for at få forenklet reglerne, hvilket skete med en lovændring i 2017.

Ændringen betød, at styrelsen fremover kunne beregne støttekronerne på baggrund af EU’s standardomkostninger og ikke efter to tilbud. Det vil sige, at der eksempelvis er beregnet en fast pris for en stald, så landmænd får et fast beløb i støtte af den beregnede pris. Styrelsen skal så efterfølgende kontrollere, at landmændene har gennemført investeringerne som planlagt.

- Det er den største forenkling, der er opnået på det her område i den her programperiode. Det gør ansøgningsprocessen nemmere, og risikoen for at blive straffet med en 25 procent nedsættelse af deres tilskud og i værste fald et helt bortfald af tilskud er minimeret, siger Mette Trudsø Kruse.

Kæmper fortsat for enkelthed

De seneste ordningerne har dermed fungeret bedre. Nu bliver tilskud givet efter standardiserede priser, landmænd skal ikke ud at hente tilbud, der skal godkendes i styrelsen og effekten beregnes efter en fælles standardiseret regnemodel.

Imens har Landbrugsstyrelsen fokus på at tjekke, at der er investereret i det, der også på papiret er givet tilskud til – og ikke mindst hurtig sagsbehandling.

- Det er styrelsen, der har ansvar for at designe en ordning, der både lever op til EU-reglerne, men som også både er enkel for dem selv og for ansøgerne. Og det vil altid være en udfordring at sætte virkeligheden på formel. Men vi bliver ved med at kæmpe for enklere og fair ordninger, slutter Mette Trudsø Kruse.

Fakta om ordningerne

  • Der har i programperioden 2014-2020 været 15 ordninger indenfor miljøteknologi og modernisering af stalde. Den seneste åbner 1. oktober og har ansøgningsfrist 3. december
  • Det er Landbrugsstyrelsen som i Danmark sætter ordningerne sammen efter EU’s regler og som behandler ansøgninger
  • Miljøeffekterne beregnes på nyere ordninger på baggrund af Aarhus Universitets faglige grundlag – også kaldet standardiserede effekter
  • Støttekroner beregnes i nyere ordninger efter standardiserede priser
  • Et tilsagn gælder som udgangspunkt i to år. Derefter kan der søges om projektforlængelse for et år ad gangen
  • Hvis tilsagn ikke bliver udnyttet, kan styrelsen udbyde nye puljer. Penge, der ikke er udbetalt inden udgangen af 2023, ryger tilbage til EU

Kilde: Landbrugsstyrelsen