bannerPos

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
18-04-2020 06:00
Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

NATUR - Jeg var ikke klar over, at det kom til at se så godt ud, som det gør.
Da gårdejer Henrik Hoeck, Anhof Gods ved Frørup på Østfyn, i begyndelsen af 2018 besluttede at etablere et minivådområde på sin jord ned til Kongshøj Å, var det først og fremmest for at gøre en indsats for miljøet og reducere udledningen af kvælstof og fosfor fra ejendommens dyrkningsjord.
Anlæggets natureffekt kom som en velkommen sidegevinst.
- Natureffekten var ikke noget, jeg lagde vægt på, da jeg tog beslutningen om at etablere minivådområdet. For mig var det først og fremmest et teknisk anlæg. Men her bagefter kan jeg se, at det også har en betydelig natur- og jagtmæssig effekt. Fuglene slår sig helt automatisk ned på vandspejlet. Området tiltrækker også insekter og padder, så anlægget har helt klart tilført landskabet en karakteristik, som det ikke havde i forvejen, siger Henrik Hoeck.

Naturligt renseanlæg

Minivådområdet på Anhof er et traditionelt, åbent minivådområde på 0,8 hektar, der fremstår som en sø i landskabet. Det er etableret sådan, at det renser drænvand fra dyrkningsjorden for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes igennem en række bassiner, der fungerer som en slags naturligt renseanlæg, før vandet ledes videre ud i den nærliggende Kongshøj Å.
- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for fosfor og kvælstof, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller Henrik Hoeck.
Seks afdelinger  
Henrik Hoecks minivådområde består af seks afdelinger. Først løber drænvandet fra dyrkningsjorden ind i et såkaldt sedimentationsbassin, som er et ret dybt bassin med en bund af ler, hvor fosfor og større partikler bundfældes.
Fra sedimentationsbassinet strømmer drænvandet ind i et nyt bassin, som er cirka 1,20 centimeter dybt. Her omsættes en del af kvælstoffet ved hjælp af bakterier, så det bliver til frit kvælstof, der fordamper til atmosfæren.
Derfra løber vandt videre over en plantebræmme til et 30-40 centimeter dybt bassin, hvor der sker en yderligere omsætning af kvælstof, hvorefter det løber videre til et dybere bassin igen, hvor der sker det samme som i det første dybe bassin, og herefter igen til et lavt og et dybt bassin, før det løber over en stentrappe, som ilter vandet, og ud i åen.
- Der er ikke målt på anlæggets faktiske reduceringer af kvælstof og fosfor, men det vil der blive gjort på et tidspunkt. Foreløbig regner jeg med, at effektiviteten i anlægget følger normtallene, siger Henrik Hoeck.

En god proces

Første trin i etableringen af minivådområdet på Anhof Gods var en henvendelse fra oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen fra det daværende fynske rådgivningshus Centrovice, i dag Velas. Oplandskonsulenten havde gransket kortet over mulige placeringer af minivådområder på Fyn og fandt, at Henrik Hoecks jord ned til Kongshøj Å var velegnet.
Efter gårdejerens »ja« til at etablere et minivådområde på sin ejendom, blev der søgt om tilladelse og tilskud til etableringen hos henholdsvis Nyborg Kommune og Landbrugsstyrelsen. Tilskuddet og tilladelsen var på plads efter cirka to måneder.
Herefter blev HedeDanmark hyret til projekteringen af anlægget, og det fynske entreprenørfirma Jørgens Graverservice i Gislev blev hyret til at udføre det praktiske arbejde med etableringen af minivådområdet.
- Samarbejdet med både oplandskonsulenten, Nyborg Kommune, HedeDanmark og entreprenørfirmaet har været fint. Det eneste bump på vejen, der har været i processen, var da vejret i efteråret 2018 blev så vådt og dårligt, at gravemaskinerne ikke kunne få skovlen i jorden og komme i gang med arbejdet før i februar-marts, fortæller Henrik Hoeck.

Økonomien hænger sammen

Etableringen af et minivådområde er som udgangspunkt fuldt finansieret af EU, og det har holdt i forbindelse med Henrik Hoecks minivådområde. Tilskuddet indeholder et engangsbeløb på 50.000 kroner til vedligeholdelse af anlægget. Fremover skal gårdejeren dog selv stå for vedligeholdelsen og oprensningen af sedimentationsbassinet, som en gang imellem skal tømmes.
Det er målet, at etableringen af minivådområder og andre virkemidler samlet skal reducere udledningen af kvælstof fra landbruget med cirka 2.400 tons gennem frivillige ordninger.
Og det er der ifølge Henrik 
Hoeck også positive perspektiver i for landbruget.
- Det vil først og fremmest gøre, at erhvervet får taget toppen af det problem, vi har med kvælstof og fosfor. Hvis tilstrækkelig mange landmænd i vandoplandet laver minivådområder, så vil der på sigt også kunne blive plads til en yderligere kvælstoftilførsel til markerne i dyrkningssæsonen og dermed en mere optimal plantevækst, påpeger han.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.