bannerPos

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

Stenalt Gods har fået EU-tilskud til forskellige maskiner, som fremmer den økologiske planteavl. Her står driftsleder Hans Fynbo foran godsets radrenser, som har været med til at minimere ukrudtstrykket og dermed hæve afgrødeudbyttet. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-12-2019 08:05
På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Da godsejer Dorte Mette Jensen i 1998 beslutter at omlægge driften på Stenalt Gods ved Ørsted på Norddjursland til økologi, bliver det starten på et helt nyt landbrug. En drift, som blandt andet også involverer de 400 malkegeder, som Stenalt Gods især er kendt for, udover bedriftens godt 500 hektar planteavl med fokus på fremavl til udsæd.

- Vi opdagede, at vi efter mange år med konventionelle hvedemarker havde nogle store økologiske udfordringer med rodukrudt og tidsler, som tog overhånd overfor afgrøderne, forklarer driftsleder på Stenalt Gods, Hans Fynbo.

Staben gik derfor i gang med at undersøge, om de kunne gøre noget ved sædskiftet for at komme problemet til livs, men det battede ikke rigtigt.

- Vi fandt ud af, at en synergi med en mælkeproduktion og den økologiske planteavl kunne være en løsning. Og efter flere overvejelser frem og tilbage ender valget på malkegeder, dels fordi jeg ikke kunne købe de daværende mælkekvoter til komælk, men også fordi Søvind Mejeri (ostemejeri ved Horsens, red.) i samme ombæring efterspørger gedemælk til produktion af fetaost, forklarer godsejer Dorte Mette Jensen.

Ny teknologi gennem EU

Gederne bliver derfor i 2004, udover at være en ny niche med kød og mælk, købt som en delløsning på det manglende udbytte. De skal nemlig gå udenfor på slætgræsmarker fra april til oktober, hvor græsset både er foder for dyrene og kan holde ukrudtstrykket nede.

- Da slætmarkerne har ligget i tre år, hvor vi tager fire slæt hvert år, så viser rodukrudtet sig faktisk stort set at være udryddet. Men vi ville stadig gerne hæve udbyttet for at få brugt alt kvælstoffet i jorden, som kløvergræsset har opsamlet. Så vi begynder så småt at lure på de teknologiske metoder, forklarer Hans Fynbo.

Udbuddet af teknologiske hjælpemidler til økologisk planteavl er dog i slut 00’erne begrænsede og ligger også ikke mindst i den dyre ende. Derfor griber godset chancen, da EU igennem Landdistriktsprogrammet åbner for støtteordninger til ny teknologi til økologiske bedrifter.

- Det første vi søger til, er en Kvik-Up harve, som vi får støtte til i 2012. Den er specifikt lavet til at hive kvikgræs op (ukrudtsart, red.), og den bliver en kæmpe hjælp på det område, siger Hans Fynbo.

Radrenser forandrer driften

I 2013 åbner endnu en EU-støtteordning til teknologi, og godset søger til en radrenser, som i kombination med harven, virkelig rykker på ukrudtsproblemerne med de økologiske afgrøder.  

- Med den begyndte vi at radrense det meste af vores jord, og det gjorde både, at vi fik et større afgrødeudbytte, og at vi fik sænket vores ukrudtstryk. Men det har også gjort, at vi kan tage flere højrisikoafgrøder ind i sædskiftet, som vi ikke ville tage ind uden, fordi de ikke kan klare sig mod det mindste ukrudt. Så maskinerne – og dermed EU-støtten – har været med til at udvikle på økologien og muliggjort vores strategi om at satse på flere forskellige afgrøder, forklarer Hans Fynbo.

Maskinernes effekt kan også ses på godsets måde at så på, hvor de nu har mulighed for at så med en rækkeafstand på både 15 cm og 25 cm.  

- Vi har fået så godt styr på vores ukrudt. Vi har ikke så mange afgrøder på række mere, nu er de i højere grad bredsået, som de konventionelle gør. Da vi startede, havde vi 300 hektar på rækker, og i dag er det faktisk kun godt det halve, siger driftslederen.

Selvom harven og radrenseren bruges mindre end tidligere, er de stadig en aktiv del af maskinparken. Det hænger også sammen med, at der hele tiden udvikles bedre sorter, som bedre kan modstå ukrudt, forklarer driftslederen.

- I sidste ende er der ikke noget bedre til at holde ukrudtet nede end afgrøden selv. Men i kraft af den udvidede maskinpark, kan vi have forskellige afgrøder, som modner på forskellige tidspunkter. Og det gør, at vi også bedre kan udnytte arbejdstiden.

Siloer har sikret kvalitet

I takt med de bedre udbytter og et større fokus på fremavl, har det også været vigtigt for godset at holde kvaliteten, når avlen skal opbevares, håndteres og sælges videre. Og på det område har Stenalt også fået hjælp fra EU-midler, som gør, at godset i 2016 etablerer tre amerikanersiloer. Godset har desuden også i dag et kornrensningsanlæg, hvor de kan rense korn for andre landmænd.   

- Vi søgte om EU-tilskud til tørresiloer i 2014 for at få en bedre kvalitet af vores korn. Og i dag kan vi netop satse på fremavlskorn, fordi vi har gode forhold, når det kommer til både opbevaring og tørring, siger Hans Fynbo.

Tidligere blev kornet opbevaret via et planlager, og foruden at det her let fik fugt, så var det også et paradis for skadedyr, og så krævede det flere mandetimer at passe.

- Radrenseren havde vi nok investeret i ligegyldigt hvad, da det var næste skridt for planteavlen. Men ved siloerne kan man sige, fordi det var en så dyr investering, at EU-tilskuddet hjalp til, at vi kom i gang. Men vi vidste også, at vi kunne gøre mere ud af pasningsordninger for andre økologer, hvis vi satsede på bedre opbevaring og tørringsmuligheder. Der er altid nogle regnestykker, som skal laves, før man laver så store investeringer, siger Dorte Mette Jensen.

I dag glædes både ejer og driftsleder stadig hver gang, de kører fordi siloerne, som tårner majestætisk op bag laderne på Djursland.

- Siloerne har virkelig været en fantastisk investering, og alle vores forventninger er blevet indfriet især i de våde år, som vi har haft både i år og i 2017. Derfor er det også en investering, som rækker langt ind i fremtiden, når man tænker på vejr- og klimaforandringer, fordi vi nu kan lave et godt produkt på trods af det, siger Hans Fynbo.

 

Stenalt Gods

  • Ejes siden 1991 af godsejer Dorte Mette Jensen, arving til Aage V. Jensen, der har lagt grund til fonden af samme navn

  • Omlagt til økologi i 1998 med godt 500 hektar planteavl og 400 årsgeder af racen Saanen

  • Dyrene går ude og græsser fra april til oktober. Derfor er det også kun godt 25 tons ud af kornavlen på 10.-12.000 tons, der går til foder

  • Fokuserer udover malkegeder især på fremavl af blandt andet korn, græsfrø, hestebønner, havre og hamp med mange flere

  • Godset har eget kornrensningsanlæg og en stor maskinpark og har i denne forbindelse også flere pasningsaftaler for andre økologer

  • Stenalt Gods har i årenes løb søgt EU-tilskud via Landdistriktsprogrammets investeringsordninger til økologi, som herhjemme administreres af Landbrugsstyrelsen. Blandt de EU-støttede investeringer, er en Kvik-Up harve, en radrenser og tørresiloer

  • Godset har omkring ti ansatte

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.