bannerPos

Tilskud kan gå tabt

- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde, siger chefkonsulent Bent Ib Hansen, Seges.

Flemming Erhard

Journalist
25-04-2020 09:08
Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Trods kraftige opfordringer fra Landbrug & Fødevarer har Landbrugsstyrelsen undladt at kræve af ansøgere, at de på forhånd kan præsentere en miljøgodkendelse fra kommunen til deres projekt, når de sender deres tilskudsansøgning ind til styrelsen.

Det kan medføre, at mange slagtesvineproducenter sender ansøgninger ind sådan bare for en sikkerheds skyld, frygter L&F.

- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde. Vi risikerer, at der kommer en hel del ansøgninger for noget, som bare er drømmescenarier. Så bliver de bevillingspenge låst. Og så går pengene tilbage til EU, siger chefkonsulent i Seges Husdyrinnovation, Bent Ib Hansen.

Tilbagebetaling til EU af eventuelt ubrugte støttetilsagn af den slags bliver først aktuelt mange år efter, at støttepuljerne er lanceret. Også for modernisering af kvægstalde har Landbrug & Fødevarer i de seneste år frygtet, at Danmark skulle risikere at betale urealiserede støttetilsagn tilbage til EU, fordi godkendte projekter alligevel ikke er blevet til noget.

Det er en risiko, som også Landbrugsstyrelsen regner med for den nye moderniseringsordning for slagtesvineproducenterne.

Her skønner teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard, dog, at den aktuelle, økonomiske optur for slagtesvineproducenterne skal bøde på problemet. Økonomien har langt større indflydelse på annulleringer end modenhedsdokumenter som en miljøgodkendelse, siger han.

 Savner krav om miljøgodkendelse

- Vi lever jo i en verden, hvor der desværre er annulleringer hen ad vejen. Tingene kan jo ændre sig fra den dag, landmanden sender sin ansøgning ind, til han får tilsagnet og går ned i banken og siger, at nu vil han gerne låne pengene. Vi vil nok endnu mere sætte vores lid til, at folk rent faktisk realiserer deres projekter, når nu svineproducenternes økonomi er blevet mere robust, siger teamlederen.

I Landbrug & Fødevarers politiske top finder formanden for sektorbestyrelsen for Svineproduktion, Erik Larsen, også grund til at beklage, at Landbrugsstyrelsen ikke har lavet, hvad han kalder for en modenhedsvurdering af projekterne ved at forlange en miljøgodkendelse på forhånd.

Ammoniakudledningen koster dyrt

 ● Ammoniak (NH3) stammer langt overvejende fra landbruget.

● Omtrent halvdelen af den udledte ammoniak stammer fra håndtering af husdyrgødning i stald og lager.

● Den anden halvdel fra landbrugsjorder i form af udbringning af handels- og husdyrgødning samt emissioner fra voksende afgrøder.

● Dertil kommer et mindre bidrag fra stationær forbrænding (især biomasseforbrænding i små anlæg), mobil forbrænding (især vejtransport) og affaldshåndtering (især kompostering).

● I luften kan ammoniak reagere med svovldioxid og kvælstofilter udledt fra forbrændingsprocesser. Herved omdannes ammoniakken til partikler i form af for eksempel ammoniumnitrat, som er skadelige for menneskers sundhed og kan transporteres langt.

● Ammoniak påvirker desuden natur og vandmiljø, idet det bidrager til forsuring og tilfører næringsstoffer til f.eks. næringsfattige naturområder via luften, hvorved artsrigdommen kan reduceres.

● Når man anvender gylleforsuring, tilsætter man svovlsyre til den gylle, der bliver indsamlet i svinestalden. Syren har den effekt, at den reducerer udledningen af både ammoniak og klimagasser.

Kilder: Det økonomiske Råd og Miljø- og Fødevareministeriet

- Jeg vil opfordre danske svineproducenter til kun at søge ordningen, hvis stalden har en rimelig chance for at stå færdig inden for projektperioden. Ellers er risikoen, at pengene skal betales tilbage til EU og ikke bliver brugt til det vigtige formål, som det er at modernisere danske slagtesvinestalde, siger han.

Det er en opfordring, som også Landbrugsstyrelsen deler, siger Ivan Volf Vestergaard.

 L&F fik miljøniveauet lempet

I et oprindeligt udkast til ordningen havde Landsbrugsstyrelsen lagt op til, at der kun kunne vælges nogle meget dyre teknologikombinationer, for at landmændene kunne opnå tilskud. Mange mulige kombinationer var så skrappe efter Landbrug & Fødevarers mening, at det for mange staldprojekters vedkommende ikke ville kunne betale sig for slagtesvineproducenterne at søge om tilskuddet.

Erik Larsen tilkendegiver, at ordningen nu er til at leve med for erhvervet trods mangler.

- Danske svineproducenter havde med de oprindeligt opstillede tilskudsordning begrænsede muligheder for at foretage omkostningseffektive investeringer. Man har fra ministeriets side fastholdt det politiske ønske om, at man kun ville give tilskud til stalde med teknologier, der for de flestes vedkommende ligger ud over kravene i en almindelig miljøgodkendelse. Men når det er sagt, så har ministeriet dog foretaget en række justeringer, som trods alt udvider mulighederne for at foretage omkostningseffektive investeringer, siger sektorformanden.

Han hylder ordningen for at styrke økonomien og miljøeffektiviteten i dansk slagtesvineproduktion, og opfordrer regeringen til at afsætte flere penge end de 85 millioner kroner til formålet.

- EU åbner for, at man kan overføre penge til disse ordninger som en del af en corona-krisepakke. Det vil jeg opfordre regeringen til at gøre. Moderniseringen af danske slagtesvinestalde og øget slagtesvineproduktion i Danmark kan også være med til at holde hånden under arbejdspladser og fastholde vækst i fremtidige krisetider, siger Erik Larsen.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.