bannerPos

Kreativitet og nytænkning ønskes i klimadebatten

16-05-2020 20:14

Klimarådet og klimaaktivister har - ifølge Gustav Garth-Grüner - lukket sig inde i deres egen boble uden forbindelse til den ny tids aktuelle udfordringer.

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø

DEBAT Hverken Klimarådet eller andre klimaaktivister holder åbenbart lukket i denne corona-tid.

Men det virker som om, de har lukket sig inde i deres egen boble uden forbindelse til den ny tids aktuelle udfordringer. Der er den samme reduktions- og afgiftstankegang som hidtil – i stedet for at tage ved lære, i stedet for at tænke nyt og kreativt.

Det virker betonagtigt slet ikke at lytte til de seneste ugers forandrede virkelighed. Giv dog slip på de centralistiske styringsmodeller, og vis åbenhed overfor de mange selvstændige, der kan og vil.

Klimarådet kom for nylig med et klimaforslag om drivhusgas-afgifter som den drivende kraft og reduktion af nogle sektorer som det næste. Altså pisken fra centralmagten.

Hvorfor ikke bruge guleroden? Hvorfor ikke se på, hvor der er behov for sikkerhed og selvforsyning i den ny tid? Hvorfor ikke se på muligheder for eksport? Hvorfor ikke se på klimaberegninger ud fra et perspektiv om, hvad vi mennesker har brug for?

Her spiller landbruget en central rolle. Fødevarer har vi alle brug for. I den nye verdens virkelighed tales der allerede om knaphed.

Plus i klimaregnskabet

Vil vi reducere vores animalske produktion – når kød er en vare, der efterspørges, og vi producerer det med lavest mulige klimaaftryk her til lands? Og vil vi reducere fødevareproduktionen i en verden med en voksende befolkning og flere og flere munde, der skal mættes?

Vi skal se på de positive gevinster – for eksempel på hele CO2-lagringen i jord og afgrøder, der giver et plus i klimaregnskabet. Vi skal se på det samlede globale regnestykke og ikke gemme os i hver vores boble.

Klimarådet tør ikke tænke nyt og kreativt. Hvem vil være med på den nye kreative bane? Vi i landbruget er parate.

Samtidig er det værd at huske, at rigtig mange – virksomheder og private – kan reducere deres CO2-udledning mere eller mindre, men land- og skovbrug er de eneste, der reelt lagrer CO2 i større mængder.

Det er værd at tage med – og så er det også vigtigt med et retvisende regnskab: De der forbruger og dermed udleder CO2 er dem, der må stå til regnskab for den udledning.

0

Spændende tur til Japan

Mød dygtige japanske landmandskolleger på deres landbrug og oplev ved selvsyn det japanske højværdimarked for danske landbrugsprodukter.

Begrænset forskel på klimaets bundlinje

Aarhus Universitet finder ingen særlige forskelle på miljø- og klimapåvirkningen mellem økologisk og konventionel planteproduktion.

Aktiv ungdomsorganisation i fremgang på flere fronter

LandboUngdom er en aktiv organisation med fremgang, der senest er gået med i et nyt nordisk netværk for unge på landet.

40.000 arter på plads i Naturbasen

På Danmarks største vidensbank med national flora og fauna sætter amatører og eksperter hinanden stævne og indsamler unik viden.

Læssemaskiner til ethvert formål

Stemas tilbyder et bredt program inden for Weidemann-programmet - senest en hjullæsser med variabel hydrostatisk transmission, der bejler til både landbruget og entreprenørerne

Rust virksomheden til den næste krise

Søren Pilegaard, virksomhedsrådgiver i VKST, kommer med råd til at ruste sin virksomhed i en usikker fremtid.

Husk forsikringen – inden skaden sker

Udføres landbrugsarbejde for andre, bør det overvejes at udvide ansvarsforsikringen.

Väderstad med nyt stophjul til såmaskine

For at øge såpræcisionen yderligere lancerer Väderstad et nyt stophjul til deres rækkesåmaskiner.

Koldsøs innovative miniplov er optimeret og klar

Fredag den 31. juli viser Koldsø Smede og Maskinservice den 100 procent klargjorte miniplov med to såaggregater frem ved en sådemonstration i Vestsjælland.

To måneder mere til vandrådsarbejdet

Miljø- og Fødevareministeriet har lyttet til ønsket om at flytte fristen for vandrådsarbejdet, som med udsættelsen er den 22. november.
Side 1 af 60 (1187 artikler)Prev1234567585960Next