bannerPos

Regulering på baggrund af atypiske målinger

I Karrebæk Fjord er målestationerne forurenet af slam fra sejlrenden. Foto: Jesper Hallgren

Debatindlæg

16-05-2019 14:31
Helt igennem ekstreme målinger danner grundlag for indsatskrav til landbruget i oplandet til Stege Nor – og vi frygter, at det samme sker i Karrebæk Fjord, lyder det fra Gefion og DLS.

Af John Nielsen, formand for DLS, og Poul Henrik Prahl, næstformand i Gefion 

Harley Bundgaard Madsen (kontorchef i Miljøstyrelsen, red.) udtaler til Effektivt Landbrug, at man altid kan stole på, hvad Miljøstyrelsen siger. Men i Gefion og DLS vil vi se handling, før vi tror det.

Målingen fra 2011 beskriver på ingen måde den tilstand, Stege Nor har, uanset om målingen er korrekt udført eller ej. Når Harley Bundgaard Madsen til Effektivt Landbrug så udtaler, at indsatserne ikke skal realiseres nu, skyldes det udelukkende, at regeringen efter pres fra Landbrug & Fødevarer udsatte indsatserne. 

Hvis ikke det politiske pres fra blandt andet DLS og Landbrug & Fødevarer havde udsat indsatserne til næste vandområdeplan, ville landbruget i oplandet til Stege Nor have været lukket ned i dag, landmændene have tabt millioner af kroner, og Møn ville have tabt en masse arbejdspladser. 

Og hvis ikke Gefion havde bragt forholdene i Karrebæk Fjord for dagens lys, havde mange hundrede landmænd stået i den situation, at de skulle stå til ansvar for en tilstand i Karrebæk Fjord, de ikke har andel i. Dumpning af slam i Karrebæk Fjord kan ikke være uden miljømæssige konsekvenser. 

Urealistisk og forkert

Det er korrekt, at der blev målt høje klorofyl-koncentrationer i Stege Nor i 2011, men det ændrer ikke ved, at hele 2011 var et atypisk år, hvor koncentrationerne var seks gange højere end normalt. 

Set over en længere periode var hele 2011 atypisk, alligevel tog styrelsen ikke målinger for det år ud – det burde man have gjort. Ligesom styrelsen har lovet, at de ikke vil tage målinger med fra de steder i Karrebæk Fjord, hvor der er dumpet slam ovenpå ålegræssets målestationer. 

DLS gjorde allerede i 2015 Harley Bundgaard Madsen og senere ministeren opmærksom på, at der var noget helt galt i Stege Nor. Alligevel fastholdt Miljøstyrelsen det atypiske måleår, og resultatet er et urealistisk og forkert indsatsbehov overfor landbruget.

Følger sagen til dørs

Hele miseren i Stege Nor svarer til, at Trafikstyrelsen foretog en trafiktælling og det ene år ud af tre talte seks gange så mange biler. Ville man så på den baggrund konkludere, at der var behov for at udvide markvejen til en motorvej? Nej – selvfølgelig ikke.

Det samme gælder for Stege Nor, hvor klorofylmålinger har været konstant over mange år, alligevel vælger Miljøstyrelsen at beregne indsatsbehovet på baggrund af ét meget afvigende år. 

Det er den praksis og arbejdsmetode, som ikke må gentages i Karrebæk Fjord. Det har vi styrelsens ord for ikke sker – og et ord er et ord, og vi skal nok følge sagen til dørs. Men tanke på at der før er begået fejl i styrelsen, så vil vi se det, før vi tror det.

Egne målinger

Ingen landmænd skal reguleres efter enkelte ekstreme hændelser, så nu har landbruget taget sagen i egen hånd. Derfor har DLS fået styrelsen til at opsætte to nye målestationer ved Vålse Vig og Stege Nor. 
Derudover har DLS sammen med lodsejerne taget initiativ til at opsætte en ekstra målestation, der udelukkende måler på det vand, der udledes fra markerne i cirka 30 procent af oplandet til Stege Nor. 

Harley Bundgaard Madsen vil ikke erkende, at der er tale om en fejl i Stege Nor, men det kan ikke være andet, når man regulerer landbruget på baggrund af så atypiske målinger. 

Vi skal gøre alt for at undgå, at det samme sker i Karrebæk Fjord, hvor målestationerne er forurenet af slam fra sejlrenden. Vi må ikke komme i den situation, at 70.000 hektar landbrugsjord i oplandet til Karrebæk Fjord bliver reguleret på et forkert grundlag.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Urhøj holdt åbent hus

Mange besøgende til åbent hus hos Urhøj i Gørlev

Åben invitation fra dansk landbrug

61 bedrifter over hele landet inviterer søndag den 15. september alle inden for i staldene til den 22. udgave af Åbent Landbrug.

Generationsskifte skal planlægges

Østdansk Landboforening har nedsat en taskforce-gruppe, der har fokus på generationsskifte. Baggrunden er alvorlig –  gennemsnitsalderen for danske landmænd stiger og stiger.

Ole Daniel Hansen, Intego: - Husk det årlige eftersyn, når du har ansatte

De færreste ved, at har man blot én ansat – det gælder også landbrug – skal blandt andet alt håndværktøj, stiger og porte efterses én gang årligt af en certificeret virksomhed.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

En forsikringsmægler er landmandens egen forsikringsspecialist

- Mægleren er landmandens personlige rådgiver og skal alene varetage landmandens interesser overfor forsikringsselskabet, forklarer Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

- Så bedst, ikke billigst

Det var lidt af en øv-formiddag med regn til at vise såmaskinerne frem, da VKST holdt sådemo ved Ny Lellingegård, Køge. Men det forhindrede dog ikke, at der alligevel dukkede en hel del sågrej-nysgerrige op for at kigge på varerne. Og et af rådene er, at det betaler sig ind flere gange at opgradere sit udstyr til såningen.
Side 1 af 36 (720 artikler)Prev1234567343536Next