bannerPos

Regulering på baggrund af atypiske målinger

I Karrebæk Fjord er målestationerne forurenet af slam fra sejlrenden. Foto: Jesper Hallgren

Tekst og foto: Debatindlæg

16-05-2019 14:31
Helt igennem ekstreme målinger danner grundlag for indsatskrav til landbruget i oplandet til Stege Nor – og vi frygter, at det samme sker i Karrebæk Fjord, lyder det fra Gefion og DLS.

Af John Nielsen, formand for DLS, og Poul Henrik Prahl, næstformand i Gefion 

Harley Bundgaard Madsen (kontorchef i Miljøstyrelsen, red.) udtaler til Effektivt Landbrug, at man altid kan stole på, hvad Miljøstyrelsen siger. Men i Gefion og DLS vil vi se handling, før vi tror det.

Målingen fra 2011 beskriver på ingen måde den tilstand, Stege Nor har, uanset om målingen er korrekt udført eller ej. Når Harley Bundgaard Madsen til Effektivt Landbrug så udtaler, at indsatserne ikke skal realiseres nu, skyldes det udelukkende, at regeringen efter pres fra Landbrug & Fødevarer udsatte indsatserne. 

Hvis ikke det politiske pres fra blandt andet DLS og Landbrug & Fødevarer havde udsat indsatserne til næste vandområdeplan, ville landbruget i oplandet til Stege Nor have været lukket ned i dag, landmændene have tabt millioner af kroner, og Møn ville have tabt en masse arbejdspladser. 

Og hvis ikke Gefion havde bragt forholdene i Karrebæk Fjord for dagens lys, havde mange hundrede landmænd stået i den situation, at de skulle stå til ansvar for en tilstand i Karrebæk Fjord, de ikke har andel i. Dumpning af slam i Karrebæk Fjord kan ikke være uden miljømæssige konsekvenser. 

Urealistisk og forkert

Det er korrekt, at der blev målt høje klorofyl-koncentrationer i Stege Nor i 2011, men det ændrer ikke ved, at hele 2011 var et atypisk år, hvor koncentrationerne var seks gange højere end normalt. 

Set over en længere periode var hele 2011 atypisk, alligevel tog styrelsen ikke målinger for det år ud – det burde man have gjort. Ligesom styrelsen har lovet, at de ikke vil tage målinger med fra de steder i Karrebæk Fjord, hvor der er dumpet slam ovenpå ålegræssets målestationer. 

DLS gjorde allerede i 2015 Harley Bundgaard Madsen og senere ministeren opmærksom på, at der var noget helt galt i Stege Nor. Alligevel fastholdt Miljøstyrelsen det atypiske måleår, og resultatet er et urealistisk og forkert indsatsbehov overfor landbruget.

Følger sagen til dørs

Hele miseren i Stege Nor svarer til, at Trafikstyrelsen foretog en trafiktælling og det ene år ud af tre talte seks gange så mange biler. Ville man så på den baggrund konkludere, at der var behov for at udvide markvejen til en motorvej? Nej – selvfølgelig ikke.

Det samme gælder for Stege Nor, hvor klorofylmålinger har været konstant over mange år, alligevel vælger Miljøstyrelsen at beregne indsatsbehovet på baggrund af ét meget afvigende år. 

Det er den praksis og arbejdsmetode, som ikke må gentages i Karrebæk Fjord. Det har vi styrelsens ord for ikke sker – og et ord er et ord, og vi skal nok følge sagen til dørs. Men tanke på at der før er begået fejl i styrelsen, så vil vi se det, før vi tror det.

Egne målinger

Ingen landmænd skal reguleres efter enkelte ekstreme hændelser, så nu har landbruget taget sagen i egen hånd. Derfor har DLS fået styrelsen til at opsætte to nye målestationer ved Vålse Vig og Stege Nor. 
Derudover har DLS sammen med lodsejerne taget initiativ til at opsætte en ekstra målestation, der udelukkende måler på det vand, der udledes fra markerne i cirka 30 procent af oplandet til Stege Nor. 

Harley Bundgaard Madsen vil ikke erkende, at der er tale om en fejl i Stege Nor, men det kan ikke være andet, når man regulerer landbruget på baggrund af så atypiske målinger. 

Vi skal gøre alt for at undgå, at det samme sker i Karrebæk Fjord, hvor målestationerne er forurenet af slam fra sejlrenden. Vi må ikke komme i den situation, at 70.000 hektar landbrugsjord i oplandet til Karrebæk Fjord bliver reguleret på et forkert grundlag.

Øko-træf havde fokus på klimaændringerne

Omkring 100 økologer var med til økologisk inspirationsdag i VKST med indlæg fra blandt andre Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer.

Sprøjtenyhed fra Falster

Tusindvis af danske landmænd har været i Tyskland for at hente inspiration på maskinfronten – blandt andet fremtidens sprøjte fra Hardi.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Landmand taber spildevandssag i Landsretten

Østre Landsret har omstødt en to år gammel dom fra Byretten i Roskilde, hvor landmand Ole Christiansen ellers havde fået medhold i, at han ikke behøvede at følge påbud om forbedre rensningen af sit spildevand til et vandløb.

- Du skal bare sørge for, at de i Tønder aldrig løber tør for penge

Miljøminister Lea Wermelin (S) fik i går præsenteret et eksempel på jordfordeling i Vipperød på Sjælland. L&F-formand Martin Merrild var også med, og han opfordrer til, at der snart for alvor kommer skub i jordfordelingerne over hele landet.

Den nye indpakning bliver gentaget

Mælkeproducenter på østlige øer inviterer torsdag den 28. november til stormøde i Sorø.

Undgå brand i vintermånederne

Fyringssæsonen er gået i gang, hvilket betyder større risiko for gårdbrande, advarer Topdanmark. 
Side 1 af 41 (807 artikler)Prev1234567394041Next