bannerPos

Skovrejsning og klimaet

Debatindlæg

25-05-2019 13:48
Klimaet er et af de store emner i valgkampen, men der mangler politisk vilje til mere skovrejsning, der kan gøre en forskel.

Af Søren Paludan, skovrider og landskabskonsulent

DEBATINDLÆG Som den svenske pige Greta Thunberg på 16 år siger, at hvis ikke vi gør noget for klimaet nu, har hun, når hun er 26 ikke en fremtid og hun fortsætter: »Det samme gælder hele verdens børn og unge i dag«. 

Skovrejsning kan gøre en forskel. Det betyder, at os der har muligheden, kan gøre en forskel. Enhver forandring begynder hos den enkelte. Tænk hvis vi som 26-årige havde fået at vide, at vi ikke havde en fremtid. Vi har et kæmpe ansvar.

Én hektar nyplantet skov lagrer 5-20 tons CO2 om året. En gennemsnitsdansker forbruger cirka én ton CO2 om året. fem hektar skov kan altså »nulstille« 100 danskeres CO2-forbrug. Hvis vores skovareal bare skal stige med én procent om året svarende til 5.000 hektar ny skov. Det er tal, der flytter på den enkelte og på Danmarks CO2-regnskab.

Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år så længe vedmassen opbygges, måske en periode på 50-100 år. Og i det omfang, vi fælder og sælger træet til møbler eller konstruktion, bindes CO2 i yderligere mange år. 

Meget afhænger af vores politikere, og de skal rykke hurtigt. De seneste fem år kunne vi have plantet dobbelt så meget skov, hvis der havde været vilje til at sætte ekstra penge på skovrejsningsordningen. Alene sidste år fik kun halvdelen af ansøgerne tilsagn.

Mange argumenter

Valgkampen er i fuld gang, og det betyder, at det lovgivningsmæssige går i stå. Den nye bekendtgørelse for tilskud til skovrejsninger er pt. ikke helt færdig. Derfor forventes der ikke at være en officiel udmelding fra Landbrugsstyrelsen før midten af juni – og fristen er 30. august 2019. 

Der kræves, at godkendelser fra kommunen skal være på plads før ansøgning. Vil man være med i årets runde, skal man derfor skynde sig. 

Hvis Landbrugsstyrelsen og politikerne ønsker mere skov, kan man udskyde ansøgningsfristen og sørge for ekstra penge på ordningen. Begge dele er muligt, da der er masser af ubrugte midler på de ordninger, der skal understøtte vandmiljøplanen. 

Klimaet er måske det allervigtigste argument for at plante skov. Der er dog også mange andre argumenter i en skovs favør – bedre jagt, øget herlighedsværdi og daglig glæde og oplevelser samt en øget ejendomsværdi. 

Øget biodiversitet er jf. den seneste FN-rapport også fundamentalt for os mennesker og ikke bare for naturen. Mange bilister har nok lagt mærke til, at der efterhånden ikke er insekter på forruden. Det er skræmmende. Her kan skov gøre en forskel.

Hvad Martin Luthers sagde for 500 år siden, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jorden ville gå under i morgen. »Så ville jeg plante et træ«. De ord kan vi stadig lære af i dag.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next