bannerPos

Den nye dyrskuechef: - 2021 bliver rigtigt godt

Dyrskuechef Sara Windell Ekknud på den tomme dyrskueplads, ser i stedet fremad, og glæder sig til et rigtigt stort 2021-dyrskue. Arkivfoto: Anders Kurt Simonsen

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
06-06-2020 08:31
- Alle folk er rigtig søde, og de fleste melder sig allerede klar til næste års dyrskue, lyder det fra Sara Ekknud Windell, som har fået en noget anderledes start som chef for Det Fynske Dyrskue, end der ventede hende ved tiltrædelsen i efteråret.

– Naturligvis er jeg da meget ked af det. Det er en ærgerlig og hård skæbne.

Årets fynske dyrskue har lige som de fleste øvrige større arrangementer måttet aflyses på grund af corona-situationen, og det påvirker i sagens natur den nye dyrskuechef Sara Ekknud Windell. I efteråret overtog hun stillingen efter Axel Nielsen, som stoppede efter et enkelt års virke for arrangørerne, Fynsk Landbrugs Eventforening.

- Folk har taget rigtigt godt imod mig, og er rigtig søde. Derfor har det trods alt været et godt år, og der er virkelig god stemning frem mod næste års dyrskue. Det bliver rigtig godt. Det er der ingen tvivl om, forsikrer dyrskuechefen.

De fleste udstillere har allerede tilmeldt sig til 2021, og Sara Ekknud vil i løbet af efteråret kontakte alle de mange firmaer, som var tilmeldt årets skue.

Dyrskuet skal ikke glemmes

Siden dyrskuet, der skulle have fundet sted i den kommende weekend, definitivt blev aflyst i begyndelsen af april måned, har opgaven for dyrskuechefen været at holde liv i dyrskuestemningen, så skuet ikke går i glemmebogen.

- Alt tegnede til et flot arrangement med den enorme opbakning. Derfor har vi bygget videre på denne stemning via de sociale medier, og med »Det digitale Dyrskue«, som vi nu lancerer.

Både på Det Fynske Dyrskues hjemmeside og på facebook vil børnefamilierne, udstillere og alle øvrige dyrskueinteresserede kunne opleve dyr og dyrskuebilleder, ligesom man kan få sig en digital tur rundt på dyrskuepladsen.

Endvidere vil der være en bedømmelse og kåringer af dyr, som ellers skulle have været med på Dyrskuepladsen i denne uge. Dette gælder også for børnedyrskuet, hvor der både vil være konkurrencer og kåringer af dyr.

 

0

Godt helbred er vejen frem

Leif Petersen fra Tornved Maskinstation er 72 år, men han er stadig i fuld vigør og har ingen planer om at stoppe.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Kender du dine produktionsomkostninger pr. gris?

Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.

Jagten på Årets Ø fortsætter

Der er nu sat dato for besøgene på de tre nominerede øer.

Kvalitetsnørder har fået gennembrud med lækkert svinekød

For et år siden startede parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann en produktion af svinekødsprodukter baseret på Duroc-grise. Og det går så godt, at der nærmest ikke er plads til flere kunder til at aftage kødet fra grisene.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet

Høsten af konsumærter på Lolland-Falster godt i gang

Strube er den største leverandør af frø til konsumærteproduktion på Lolland-Falster med en markedsandel på 66 procent. Selv om såningen først er blevet afsluttet i medio juni, går der ikke mange dage, inden Ardo’s høstkaravane starter op.
Side 1 af 62 (1232 artikler)Prev1234567606162Next