bannerPos

Den gamle cirkushest bliver sluppet løs på dyrskuet

Karsten Kammer, salgschef i Gøma (til venstre), har for nylig solgt en stor gyllevogn til Jørgen Sørensen fra Store Heddinge, der lovpriser Gømas produkter.

Henning K. Andersen

Journalist
25-05-2019 11:08
Gøma, der producerer og sælger gyllevogne, har været med på Roskilde Dyrskue lige så længe, salgschef Karsten Kammer kan huske.

De er mere end almindeligt svære at komme udenom, den enorme mængde af maskiner på Roskilde Dyrskue. Blandt de mest erfarne udi disciplinen at få lokket interesserede ind i butikken på dyrskuepladsen er midtjyske Gøma, der har været med på dyrskuet i over 30 år. 

Salgschef Karsten Kammer har svært ved at skjule sin glæde over at vende tilbage til dyrskuepladsen. 

- Vi har det lige som cirkusheste. Vi glæder os hvert år helt vildt til at komme ud, lugte savsmulden og komme ud og hilse på vores kunder, fortæller salgschefen, der bekræfter, at mange ting har ændret sig ved dyrskuerne gennem tiden. 

- Da jeg startede, havde vi en del salg på dyrskuerne, mens vi nu mest er der for kundeplejen, og for at få den her uformelle snak, forklarer Karsten Kammer.

Personlig kontakt skal sælge

Sidste år solgte han Gømas største model på 25 kubikmeter, den velkendte GG25 gyllevogn for to millioner kroner. Men for Karsten Kammer kan salg af maskiner ikke alene bære selskabets deltagelse i dyrskuet.

- Når vi driver en forretning, håber vi selvfølgelig, det kan aflæses på bundlinjen, at vi er der. Men det er klart, at vi ikke har en stor forventning om at sælge mange gyllevogne på et dyrskue, fortæller han og gør opmærksom på, at det i forhold til den personlige relation er en klar fordel at være på dyrskuet.

- Jeg synes, at Roskilde Dyrskue er et af de bedste dyrskuer at være på, især som maskinleverandør til landbrug og maskinstationer, siger han og fortsætter: 

- Vi ser egentlig mange maskinstationer på vores stand i løbet af de tre dage i Roskilde, men grundlæggende er det altså for at bibeholde vores kunderelationer.

Positivt samarbejde

En af Gømas tilfredse kunder er Jørgen Sørensen fra Store Heddinge. Udover et landbrug med 120 hektar har han en maskinstation, hvor han blandt andet kører gylle. 

Jørgen Sørensen har for nylig haft tegnebogen fremme og har investeret i Gømas store model, GG25 med 3.000 liter fronttank og 36 meter Harsø-bom. På Roskilde Dyrskue kan man i år se Gømas nye GG 22 efter i sømmene. 

Jørgen Sørensen stiftede bekendtskab med Gøma og Karsten Kammer, da han for 15 år siden købte den første gyllevogn. De har siden haft et positivt samarbejde. 

- Det er jo solidt kram, Gøma laver. Det virker bare, og det er nemt at komme i gang med at bruge. Og ringer man for at få hjælp, får man fat i folk, der ved, hvad de snakker om, lyder det fra Jørgen Sørensen.

Handler om kvalitet

Ifølge Karsten Kammer har netop brugervenligheden ved maskinerne også topprioritet hos Gøma, der i 2017 begyndte at sælge egne produkter.  

- Det har sådan set været vores primære tanke med at lave vores egne gyllevogne, at de skulle være brugervenlige. Det har vi brugt rigtig mange penge og kræfter på.

- Vi har sat os i brugerens sted og sat fokus på, hvad vi kunne gøre for at komme til at køre nemt med gyllevognen. Det har været tanken bag styringen på GG-vognene, forklarer han og fremhæver, at det også er vigtigt at lave kvalitetsprodukter. 

- Hvis du vil sælge maskiner til danske maskinstationer, skal du også komme med et godt kvalitetsprodukt. Og samtidig sørge for at folk får den hjælp, de gerne vil have. Vi er til stede på telefonen, og vi laver en god opstart, når vi er ude og sælge maskinerne, understreger Kasten Kammer.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next