bannerPos
René Dahl flytter sine spabade til Roskilde Dyrskue for tredje år i træk.

Succes med spabade

25-05-2019 13:11:22
Udespa & Living udstiller for tredje år i træk på Roskilde Dyrskue, hvor firmaet oplever stor interesse.

Midt mellem de store maskiner, dyrene og de mange forskellige aktiviteter kan man på Roskilde Dyrskue også undersøge muligheden for at få installeret et spabad. 

For tredje år i træk er René Dahl og kompagni fra Udespa & Living til stede på dyrskuet, og det glæder han sig til. Selskabet, der blandt andet sælger Softub-spabade har nemlig haft stor succes med tilstedeværelsen på skuet i Roskilde. 

- Hvert eneste år har interessen for vores spabade været fuldstændig fantastisk. Jeg tror, det er fordi, at folk har fået en god oplevelse ved at se noget, de ikke havde regnet med at se på et dyrskue, siger René Dahl og fortsætter: 

- Jeg tror, det har gjort indtryk, at et spabad kan være andet end en stor plastikklods, som man jo typisk kender det fra wellnessophold og den slags.

Positiv respons

René Dahl indrømmer gerne, at den store interesse er kommet som noget af en overraskelse.

- Vi havde selvfølgelig en forventning om, at der ville komme en del mennesker, så vi kunne få vist vores produkt frem, men det er kommet bag på os, at interessen har været så stor, lyder det fra ham.

- For når man, tilføjer han, kommer på et dyrskue, tænkte vi jo, at man nok kom for at se på nogle dyr, maskiner eller andet relateret til landbrug, men der har virkelig været stor interesse for vores stand. Vi har vi haft kæmpe positiv respons på dyrskuet.

Udespa & Living ligger i Holbæk, og René Dahl fortæller, at han selv som barn kom på dyrskuet. Det var med til at skærpe hans interesse for at komme med på skuet.

- Når man har en forretning, hvor man sælger udendørs spabade, der er transportable, så har vi en mulighed for at komme ud, hvor der er mange mennesker, i stedet for at man skal prøve at få mennesker ind i butikken, slutter han.

Billeder fra Roskilde Dyrskue 2019