bannerPos

Stor interesse for landbrugsejendomme

Hans W. Henriksen fra LandboGruppen Nord kan konstatere, at efterspørgslen på landbrugsejendomme i øjeblikket er større end udbuddet.
16-09-2020 12:47

Der er travlhed i ejendomsbranchen i øjeblikket, og muligheden for at gøre en god handel - både som køber og sælger - er til stede. Derfor kan det være en god idé at sætte gang i et ejer- eller generationsskifte, vurderer økonomikonsulent.

De gode afregningspriser for specielt svinekød har sat skub i lysten til at investere i produktionslandbrug. I øjeblikket er meldingen fra ejendomsmægleren LandboGruppen Nord, at der er stor interesse på markedet, og man gerne ser, at der kommer flere ejendomme på markedet.

- Vi kan konstatere, at der er stor købelyst – også til de store produktionsbrug. Efterspørgslen på landbrug er i øjeblikket noget større end udbuddet, og vi kommer som sædvanligt gerne ud til en uforpligtende vurdering, hvis du går med tanker om at sælge. Sandsynligheden for at vi allerede har en mulig køber, er stor, siger direktør i LandboGruppen Nord, Hans W. Henriksen, som vurderer antallet af handler til at være 20–25 procent flere end på samme tid sidste år.

Kom ud af busken

Siden finanskrisen har der været et efterslæb i forhold til ejer- og generationsskifter i landbruget. Derfor er gennemsnitsalderen for en dansk landmand da også relativt høj i forhold til andre erhverv. Derfor opfordrer økonomikonsulent i LandboNord, Poul Erik Poulsen, da også de landmænd, som går med tanker om ejer- eller generationsskifter, om at komme ud af busken.

- Et godt udgangspunkt er altid en uforpligtende henvendelse til din økonomirådgiver i LandboNord for at få afdækket de muligheder der kan ligge i at gå i gang med et ejer- eller generationsskifte. Det behøver ikke at være fordi, du vil sælge i morgen. Det er en proces, som godt kan strække sig over flere år. Det første skridt er altid det sværeste, men rigtig vigtigt for at komme godt i mål, siger Poul Erik Poulsen.

Gode råd til generationsskiftet

Investér i dit generationsskifte – et succesfuldt generationsskifte kræver, at du investerer tid og penge, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vær i god tid – i visse tilfælde kræver generationsskiftet eksempelvis, at der skal være tid til at kompetenceudvikle den person, som skal overtage virksomheden.

Tal om generationsskiftet med dine nærmeste – også selvom det ligger mange år ud i fremtiden. På den måde kan du løbende forventningsafstemme med de personer, som skal være en del af generationsskiftet.

Er du klar til den nye rollefordeling? I et generationsskifte er det vigtigt at have styr på sine roller – og ikke mindst give plads til næste generation.

0

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Ny bog går bag om innovativ mælke- og osteproduktion

Bogen »NaturGræsMælk« beskriver, hvordan man kan forvandle naturarealer til fødevarer af høj værdi på en bæredygtig måde.

Kampagnestart indledes med øko-roer

Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster begynder fredag den 18. september med de økologiske sukkerroer, mens Nakskov-fabrikken først starter den 29. september.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 68 (1359 artikler)Prev1234567666768Next