bannerPos

Undgå brand i vintermånederne

I de kolde tider er det vigtigt at sikre sig mod risikoen for brand, når man fyrer op, råder forsikringsselskabet Topdanmark. Foto: Colourbox

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
10-11-2019 20:21
Fyringssæsonen er gået i gang, hvilket betyder større risiko for gårdbrande, advarer Topdanmark. 

De kolde vintermåneder er begyndt, og dermed er fyringssæsonen også så småt i gang. Det betyder, ifølge forsikringsselskabet Topdanmark, desværre også en forhøjet risiko for gårdbrand. Men der er meget, man selv kan gøre for at undgå flammerne i fyrrummet, lyder det. 

Biobrændselsfyring (pillefyr, flisfyr, kornfyr, brændeovne og pejse) er den hyppigste brandårsag blandt landbrugskunder, oplyser Topdanmark. 

- Cirka 35 procent af alle de brande, Topdanmark får anmeldelser om, er opstået i eller omkring et biobrændselfyr. Som oftest er der sket en tilbagebrand i et stokerfyr, fortæller Gunnel Andersson fra Topdanmarks landbrugsafdeling og fortsætter:

- Derfor opfordrer vi til, at fyret er sikret mod tilbagebrænding, og at man sørger for, at sikringen er funktionel og i orden.

Alle fyr kan brænde

Gunnel Andersson understreger, at selskabet heldigvis oftest ser en høj standard af sikkerhed i fyrrum. 

- Men et udbrændt fyr giver store problemer og meget besvær. Derudover har man efter en brand, et fyrrum, som skal restaureres, før det kan tages i brug igen, siger han. 

Ifølge Topdanmark har alderen på fyret ingen betydning for, om det brænder eller ej. 

- Vi ser alle typer af biobrændselfyr gå op i røg – nye som gamle. Det vigtigste for at undgå brand i fyret er at rengøre og servicere sit fyr jævnligt. Det er også vigtigt, at man sørger for at asken ved rengøringen bliver håndteret på en sikker måde, da gløder kan leve længe i det sorte restprodukt, lyder det.

Rent og ryddeligt fyrrum

Selv om det er fristende at opbevare diverse ting i fyrrummet, fraråder Topdanmark det på det kraftigste. 

- Fyrrummet skal være rent og ryddeligt. Det skal ikke være en opbevaringsplads for maling eller væsker, vådt arbejdstøj eller børnenes flyverdragt, der hænger til tørring eller andet brændbart. Man skal tænke over, hvad man sætter ud i fyrrummet og huske, at det er en sikkerhedsforanstaltning og ikke et opbevaringslager.

Det samme gælder for brændeovne og pejse, som kan være rigtig hyggelige i en kold tid, men som også udgør en stor brandrisiko. 

- Utætte skorstene, en gnist der skyder, håndtering af asken og ikke mindst tøj og andet brandbart for tæt på, er sædvanlige brandårsager, som vi ofte oplever, siger Gunnel Andersson.

- Og da der ikke er noget fyrrum, som begrænser ilden, ender de brande oftest med, at hele hjemmet går tabt. Derfor er det vigtigt at tænke sig om en ekstra gang, når man har en brændeovn eller pejs derhjemme.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Stort rykind til åbent hus i Sandby

Der var 400-500 besøgende til det årlige åbent hus-arrangement i Sandby Smedie og Maskinhandel.

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

Frøsalget sluppet løs

Sukkerproduktionen og roedyrkningen i Europa har gennem årtier været reguleret og på mange måder meget styret, påpeger Elo West Larsen fra KWS.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.
Side 1 af 42 (831 artikler)Prev1234567404142Next