bannerPos

Biogas på vej til Sydhavsøerne

Samarbejdsaftalen mellem Nature Energy og leverandørerne af biomasse blev underskrevet under overværelse af borgmestrene (bagerst fra venstre): John Brædder (G), Guldborgsund Kommune, og Holger Schou Rasmussen (A), Lolland Kommune. Ved bordet ses underskriverne (forrest fra venstre): Jørgen Kjørup og Boye Tambour, næstformand og formand for LLFB samt Peter Gæmelke og Ole Hvelplund, bestyrelsesformand og adm. direktør for Nature Energy. Foto: Business Lolland Falster

Tekst og foto: Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
19-09-2020 14:08
Nordic Sugar har behov for at gøre sin sukkerproduktion mere klimavenlig og gøre sig uafhængig af fossil energi. Den ambition er kommet et skridt nærmere.

BIOGAS Et vigtigt skridt i at få etableret biogas på Lolland-Falster blev taget for nylig

På Hotel Saxkjøbing på Lolland underskrev Nature Energy, der er Danmarks største producent af biogas, således en aftale med Leverandørforening Lolland-Falster Biogas, som bliver kommende leverandører af biomasse til to – formentlig kommende – biogasanlæg på Sydhavsøerne.

De to anlæg bliver bygget, hvis det fra politisk hold bliver besluttet at etablere en gasledning til Lolland-Falster. Sådan en ledning findes ikke i dag.

Fra Ole Hvelplund, direktør i Nature Energy, lyder det, at biogas til Lolland-Falster rummer et kæmpe potentiale.

- Biogassen fra to nye anlæg kan give en markant klimagevinst og fjerne CO2-udledninger, samtidig med at vi skaber vigtige lokale produktionsarbejdspladser, siger Ole Hvelplund, der fortæller, at energiselskabet også har et godt samarbejde med Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, den lokale leverandørforening og ikke mindst Nordic Sugar.

Netop Nordic Sugar har akut behov for grøn energi til at erstatte olie og kul. På sin fabrik i Nakskov udløber miljøgodkendelsen i udgangen af 2021, og derfor er etableringen af en gasledning til regionen sammen med biogas afgørende for virksomhedens danske sukkerproduktion.

Har brug for Christiansborg

Fra Jesper Thomassen, adm. direktør i Nordic Sugar, lyder det, at biogas er den bedste og billigste mulighed for en effektiv grøn omstilling.

- Men før vi kan komme i gang, skal vi have politisk opbakning fra Christiansborg til en gasledning samt støtte til de to nye biogasanlæg i regionen, siger Jesper Thomassen.

Fra Leverandørforening Lolland-Falster, der består af en række landmænd, lyder der glæde over den aftale, som er underskrevet med Nature Energy. Boye Tambour, der er formand for leverandørforeningen, og til daglig svineproducent, vurderer, at potentialet for biomasseproduktion på Lolland-Falster er »rigtig stor«.

- En grøn gasledning og biogas vil give regionen helt nye udviklingsmuligheder samt styrke den cirkulære bioøkonomi, som vi i leverandørforeningen er stolte af at kunne bidrage til. Det er vigtigt, at vi sikrer fremtidens industriproduktion på Lolland-Falster, herunder at sukkerproduktionen får en grøn energiløsning, siger Boye Tambour.

0

Sund jord på en anden måde

Corona-krisen kunne ikke stoppe Agrovi-konferencen »Sund Jord for Fremtiden«, der blot blev afviklet i en anden form.

Københavner leverer Danmarks bedste honning

Tredje gang var lykkens gang for Sten Holmgaard Sørensen, der for nylig blev kåret som danmarksmester i honning.

Bevar nedfaldne blade og red biodiversiteten

Det kan være fristende at fjerne nedfaldne blade og kviste fra haven, men lader man det ligge, kan fugle og insekter får gavn af det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Pas på: Det er højsæson for hjortepåkørsler

I årets tre sidste måneder forventer Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 næsten 4.000 henvendelser om påkørte hjorte.

Besøg et minivådområde

Lodsejere over hele landet inviterer til åbent minivådområde torsdag den 29. oktober.

Agrovi har succes med en anden dagsorden

For tre år siden åbnede Agrovi en afdeling på Falster, og landmændene på Sydhavsøerne er siden blevet udfordret på deres vaner og traditioner af konsulenterne.

Færdselsstyrelsen giver midlertidigt grønt lys

Maskinstationer kan resten af den igangværende sæson køre til biogasanlæg og andre industrianlæg med brede køretøjer.
Side 1 af 73 (1442 artikler)Prev1234567717273Next