bannerPos

Billigt brændstof til resten af sæsonen – og næste år

For en typisk landbrugsbedrift vil der måske kunne hentes 100.000 kroner ved at fastlåse den ekstremt lave oliepris netop nu. Men det kan meget hurtigt vende igen, pointerer Mads Jensen, medindehaver af Ole’s Olie i Ringe.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
04-04-2020 08:00
Mange landmænd udnytter muligheden for at fastlåse brændstofprisen på det historisk lave niveau. Det har givet travlhed hos Ole’s Olie.

Mens størstedelen af befolkningen må tilbringe hverdagen hjemme i stuerne, enten med hjemmearbejdsplads, hjemsendt fra jobbet eller i værste fald fyret på grund af coronakrisen, så kan landmændene glæde sig over forårets komme og dermed travlhed i de ligeledes afsondrede, men vante omgivelser – ude på markerne i traktorens førerhus.

På endnu et punkt kan landbrugets udøvere glæde sig midt i den triste situation. Således har brændstoffet i traktorernes dieseltanke ikke været billigere i nyere tid.

- Jeg kan i hvert fald ikke mindes så lave priser. Lige nu er den nøgne pris eksklusive afgifter og moms på omkring tre kroner og endda derunder. For fire-fem år siden, da vi overtog virksomheden, var den på 4-4,50 kroner for en liter dieselolie, fortæller Mads Jensen, der sammen med sine to brødre Jan og Lars siden 2015 har drevet Ole’s Olie i Ringe, efter deres far, Ole Jensen.

2,60 kroner literen

Derfor har han ekstraordinært travlt ved skrivebordet, mens brødrene og endnu to chauffører fragter dieselolie og fyringsolie ud til landbrugskunder, virksomheder og private over hele Fyn.

Travlheden gælder især de mange forespørgsler på at fastlåse prisen på leverancer året ud eller måske også næste år.

- Jeg har lige låst dieselprisen for i år på 2,60 kroner for en landmand, men enkelte har endda valgt en kontrakt på til og med 2022. I runde tal tillægges prisen cirka 30 øre pr. år, men det er fortsat ekstremt billigt, idet priserne givetvis vil stige markant igen, når der falder ro på verdensmarkedet og coronakrisen, pointerer den midtfynske olieleverandør. 

Køber en aftalt mængde

Mads Jensen understreger, at kunderne til gengæld skal binde sig for en fast leverance i den pågældende kontraktperiode.

- Man skal derfor aftage de for eksempel aftalte 50.000 liter, og der er heller ikke mulighed for at få yderligere leverance til den fastlåste pris i perioden.

Alle kontrakter går via det internationale firma Global Risk Management, som Ole’s Olie kontakter i hvert enkelt tilfælde, for at få den aktuelle pris time for time ved sådanne aftaler af fast oliepris.

- Vi har derfor ingen risiko, men skal sørge for aftalen med kunden og leverancen af den aftalte mængde, fortæller Mads Jensen, der i sagens natur godt kan forstå den markante interesse fra kunderne.

Forhandler af hollandske olieprodukter

SMØREOLIE Ole’s Olie tilbyder nu et nyt konkurrencedygtigt sortiment af smøreolie, hydraulikolie og andre specialolier samt smørefedt.

- Vi har i forvejen Shell-produkterne, men nu har vi også fået forhandlingen af de hollandske 77 Lubricants produkter, som også opfylder alle kvalitetsnormer men i en anden prisklasse, oplyser medindhaver af Ringe-virksomheden, Mads Jensen.

Sortimentet er til både personbiler, lastvogne, traktorer og entreprenørmaskiner, og forhandlingen omfatter hele det fynske område.

eh

For en typisk landbrugsbedrift vil der måske kunne hentes 100.000 kroner i den nuværende situation. Men det kan meget hurtigt vende igen, når han at pointere, inden en ny telefonsamtale venter denne travle, tidlige forårsdag i Ringe (torsdag den 26. marts, red.).

Mindre benzin og gas

Til gengæld er aktivitetsniveauet for de seks fynske tankstationer, som Ole’s Olie ejer, anderledes ramt af coronakrisen, selvom prisstanderne også her skilter med et historisk lavt prisniveau for både benzin og dieselolie.

- Det siger sig selv med de langt færre biler på vejene, indskyder Lars Jensen, som hver morgen med tankvogn tager turen ad motorvejen til Fredericia for at hente olie på raffinaderiet.

Også distributionen af Primagas, som Ringe-virksomheden forhandler, er på det nærmeste gået i stå, da en stor kundegruppe er de for tiden nedlukkede restaurationer.

I forhold til coronasmitten tager de seks ansatte hos Ole’s Olie som alle øvrige de nødvendige forholdsregler.

- Som chauffører er vi alene i bilerne, og ude ved tankene i landbruget og virksomhederne møder vi jo sjældent nogen, når vi fylder på, påpeger Lars Jensen.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next