bannerPos

Gravearbejde udgør kun en lille del hos Gravemesteren

Indehaver og stifter af Gravemesteren ApS, Michael Kjøller, sammen med sønnen Rasmus, der næsten er født ind i virksomheden.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
23-06-2019 16:12
Entreprenørfirma på Falster løser mange forskellige opgaver og har også en del landmænd i kundekartoteket.

Michael Kjøller stiftede i 2004 firmaet Gravemesteren ApS, og navnet var egentlig ganske passende. Michael Kjøller var kun sig selv og havde kun én maskine – en gravemaskine.

Gennem de efterhånden 15 år er der dog sket meget, og i dag er gravearbejdet kun en lille del af de mange opgaver, som udføres af Gravemesteren ApS, der på alle parametre er blevet større.

Der er i dag 17 ansatte i virksomheden, der har base på Gedser Landevej mellem Væggerløse og Marrebæk på Falster, hvor man hurtigt kan konstatere, at maskinparken også er vokset ganske betragteligt. Derfor kan entreprenørfirmaet på Sydfalster også løse mange forskellige opgaver.

Nye drænrør med filt

- Jordbearbejdning er bare en del af vores ekspertise. Vi udfører også slamsugning, drænspuling, samler sten på markerne, sår majs på vildtarealer og hos private, laver boldbaner og tilser vandværker, fortæller indehaver Michael Kjøller, som videre meddeler, at firmaet om vinteren blandt andet også kører sneplov.

Gravemesterens kundekartotek tæller også mange landmænd, som blandt andet har fået udført drænarbejde af det alsidige firma på Sydfalster, som blandt andet bruger laserlys, når drænrørene lægges ned.

- Med laserlys kan vi måle, at drænrørene får den rigtige hældning hen mod brønden, så vandet kan blive ledt ordentligt væk, forklarer Michael Kjøller og oplyser, at firmaet lægger nye drænrør med filt i jorden med cirka 14 meters mellemrum. Filten medfører, at gruskorn ikke kommer ind i drænrøret.

Arvefølgen på plads

Når Gravemesteren skal ud og reparere dræn, kan det ind imellem være en tidskrævende opgave. 

- Det er bestemt ikke ualmindeligt, at der ikke er nogen drænkort, og det sker også jævnligt, at drænkortet ikke længere stemmer overens med virkeligheden, forklarer Michael Kjøller og tilføjer:

- Vi oplever for eksempel, at drænrørenes placering er målt ud fra en elmast, der ikke længere står der, eller en svinestald, som er blevet revet ned. Det er ikke til meget hjælp, og så må ud at grave og lede efter rørene.

Michael Kjøller selv behøver formentlig ikke lede så længe efter sin afløser, når den tid kommer. Hans 20-årige søn Rasmus, der nærmest er vokset op i en gravemaskine, er således allerede en del af firmaet.

Øko-træf havde fokus på klimaændringerne

Omkring 100 økologer var med til økologisk inspirationsdag i VKST med indlæg fra blandt andre Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer.

Sprøjtenyhed fra Falster

Tusindvis af danske landmænd har været i Tyskland for at hente inspiration på maskinfronten – blandt andet fremtidens sprøjte fra Hardi.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Landmand taber spildevandssag i Landsretten

Østre Landsret har omstødt en to år gammel dom fra Byretten i Roskilde, hvor landmand Ole Christiansen ellers havde fået medhold i, at han ikke behøvede at følge påbud om forbedre rensningen af sit spildevand til et vandløb.

- Du skal bare sørge for, at de i Tønder aldrig løber tør for penge

Miljøminister Lea Wermelin (S) fik i går præsenteret et eksempel på jordfordeling i Vipperød på Sjælland. L&F-formand Martin Merrild var også med, og han opfordrer til, at der snart for alvor kommer skub i jordfordelingerne over hele landet.

Den nye indpakning bliver gentaget

Mælkeproducenter på østlige øer inviterer torsdag den 28. november til stormøde i Sorø.

Undgå brand i vintermånederne

Fyringssæsonen er gået i gang, hvilket betyder større risiko for gårdbrande, advarer Topdanmark. 
Side 1 af 41 (807 artikler)Prev1234567394041Next