bannerPos

Jubilæumsøllet gror ved Holstebro

Bygmarken ved Nordre Ringvej og Struer Landevej skal huse både maltbyg og grise til markeringen af Holstebro Struer Landboforenings 200 års jubilæum.

Christian Carus

Journalist
07-07-2019 15:14
Holstebro Struer Landboforening er i fuld gang med forberedelserne til 200 års jubilæum i 2020. En af ingredienserne er marken ved Struer Landevej, der skal give både jubilæumsøl og helstegt pattegris til fejringen.

Det er først 17. oktober 2020, den store jubilæumsfest skal stå, når Holstebro Struer Landboforening runder 200 år. Men hvis man har bestemt sig for selv at klare menuen helt fra bunden, må man være ude i god tid.

Derfor mødte LandbrugNord forleden landboforeningens formand Kristian Gade på en bygmark ved krydset mellem Struer Landevej og Nordre Ringvej – et af Holstebros mest trafikerede knudepunkter.

»Her dyrkes maltbyg til jubilæumsøl« står der med store typer på banneret, som Kristian Gade, Niels Kristian Fruergaard, der er chef for landboforeningens politiske sekretariat, og et par andre hjælpere er ved at få skruet fast på træskelettet på den trailer, der den kommende tid skal stå i marken og fortælle om jubilæumsplanerne.

Bygmarken skal levere maltbyg til landboforeningens jubilæumsbryg, og når byggen er høstet, bliver der lukket en flok grise ud på marken, som næste år bliver serveret helstegte ved to »Landbruget kommer til byen«-arrangementer i Holstebro og Struer, der i anledning af 200 års jubilæet får ekstra gas.

- Vi gør det her for at skabe opmærksomhed om, hvor vores fødevarer egentlig kommer fra. Her kan folk følge hele værdikæden fra kornmark til øl og fra lille gris til stor, og forhåbentlig blive endnu mere nysgerrige på, hvordan man egentlig laver øl og hvordan vores kød egentlig bliver produceret, fortæller Kristian Gade, der ser jubilæet som en god anledning til fortælle de gode historier om landbruget.

- Det her skulle gerne ende op med, at dem der ikke er stolte af dansk landbrug nu, de er det, når vi går ud af 2020, siger formanden.

 

Klimavenligt dansk landbrug

Selvom Kristian Gade føler, at man i et område af landet, hvor 16 procent af befolkningen arbejder inden for fødevareklyngen, har god forståelse for landbruget, er han ikke i tvivl om vigtigheden af at benytte en hver lejlighed til at promovere erhvervet.

- Jeg synes, at den netop overståede valgkamp viste, at der er stor anerkendelse af, at vi er gået med ind på miljø- og klimadagsordenen – blandt andet ved samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening for at finde begavede løsninger på udfordringerne. Men derfor er det stadig en kæmpe opgave for os landmænd at få fortalt, at vi holder rigtig meget af naturen, forklarer han.

- Vi skal fortælle, at lige præcis dansk øl, gris og andre fødevarer bliver produceret så klimavenligt, at det ikke vil nytte noget at outsource til alle mulige andre lande. Vi producerer nogle af de bedste produkter, fastslår han.

 

Fortid, nutid og fremtid

Mens Holstebro Stuer Landboforenings 200 års jubilæum er en kærkommen lejlighed for at slå et slag for dansk landbrug, giver det også anledning til et blik tilbage i tiden. Det skal blandt andet en jubilæumsbog sørge for. Bogen bliver til i et samarbejde mellem landboforeningen og Holstebro Museum.

- Vi har ikke den præcise titel endnu, men det bliver nok noget i retningen af: »Fra studedrift til dagens Danmark«. Vestjylland var jo i sin tid knudepunktet for dansk studedrift, så det kommer vi ikke udenom, fortæller Kristian Gade, der dog ikke har tænkt sig kun at dvæle ved fortiden.

- Vi vil også gøre en hel del ud af at fortælle, hvordan en dansk landbofamilie ser ud i 2020, mens vi måske også vil komme med et bud på, hvordan tingene ser ud i år 2100, forklarer formanden, der ser frem til at følge maltbyggen og grisenes vej til jubilæumsmarkeringen.- Der er lagt op til et stort jubilæumsår, som kulminerer 17. oktober med en rigtig god bondefest, så jeg glæder mig rigtig meget til næste år.

Høsten kom godt i gang på Lolland

Overraskende højt udbytte, lød det fra Kim Monk Rasmussen, Hvidkilde og Bøllesminde, der var blandt de første til at høste vinterbyg.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Ny type afdækning til ensilagestakken

Silage Safe er navnet på et nyt system til afdækning af ensilagestakkene, der går udenom dæksider.

Daka Refood har sat biogasanlæg på standby

Daka Refood har indtil videre sat planerne om et biogasanlæg på Sjælland til madaffald på pause. Det skyldes ændringer i støtteordningerne til nye biogasanlæg.

Veganer modtager trusler efter ulovlig indtrængen

Veganerpartiets stifter, Henrik Vindfeldt, har modtaget trusler efter han ulovligt trængte ind i en svinestald på Falster.

Varm opstart på årets høst

Guldborgsund Agro I/S tog på en varm sommerdag tre nye Case IH Axial-Flow 9250 i brug ved høst af bakkesvingel.

Den grønne omstilling er på vej på græs

En mere intensiv produktion af kløvergræs kan hjælpe den grønne omstilling i landbruget på flere måder, viser resultater af ny forskning på Aarhus Universitet.

Søllested Maskinforretning kører videre uden John Deere

Torben Kepp Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, oplyser, at virksomheden fortsætter uden John Deere-forhandlingen.

Høstmaskiner godkendt til kørsel

Myndighederne har netop givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter.

Bisonsti er åbnet på Bornholm

Søndag inviede den nye miljøminister Lea Wermelin (S) Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.
Side 1 af 33 (656 artikler)Prev1234567313233Next