bannerPos

Landbruget fik ros på havnen i Aalborg

Et af formålene med deltagelsen ved Tall Ships Races var også at gøre politikerne opmærksomme på fødevareerhvervet. Her er det formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, og nyvalgt folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V), der fik sig en snak.

Redaktionen

11-07-2019 08:59
Agri Nords tiltag ved The Tall Ships Races i Aalborg blev positivt modtaget af både forbrugere, landmænd og politikere.

Agri Nord havde for en dag flyttet adresse til det gode skib Loa, der havde lagt til kaj ved Musikkens Plads på Aalborg Havn i forbindelse med kapsejladsen The Tall Ships Races.

Alle kunder og medlemmer var inviteret, og alle andre gæster var mere end velkomne ombord. Her kunne de få en smagsprøve på, hvad dansk landbrug kan præstere af sunde og klimarigtige kvalitetsfødevarer, ligesom de kunne få en snak med landmændene.

Allerede fra morgenstunden begyndte gæsterne at gå ombord.

- Det er vigtigt, at forbrugeren vælger dansk, når de putter fødevarer i indkøbskurven, sagde formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, der havde travlt med at tale med forbrugerne og dele smagsprøver ud på gode, danske pølser.

 

Et vigtigt tiltag

En af gæsterne var landmand og medlem af Agri Nord, Oluf Friis Andersen, der har været landmand i 40 år.

- Det er et rigtig godt tiltag at vise vores produkter frem på denne måde. Vi skal være synlige overfor befolkningen, og vi har meget at være stolte af, sagde han.

Oluf Friis Andersen var også glad for, at Agri Nord havde inviteret politikere ombord på skibet.

- Det er utroligt vigtigt at få politikerne i tale, for vores erhverv er under stort politisk pres, sagde han.

 

Politisk opbakning

En af de politikere, der deltog i Agri Nords event, var det nyvalgte folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V).

- Det er så ærgerligt, at forbrugeren ikke prioriterer de danske fødevarer, for hvis de danske landmænd ikke kan producere vores fødevarer, så må vi ud og hente dem andre steder fra, og her får vi ikke nær så sunde, bæredygtige og klimarigtige fødevarer som de danske, sagde hun.

Hun roste derfor også landbrugets øvrige tiltag rettet mod forbrugeren.

- Det er et vigtigt arbejde, der bliver gjort, når landbruget inviterer til Åbent Landbrug, Øko-dag og andre lignende arrangementer, og jeg håber, at det, ligesom eventet her i dag, er med til at åbne forbrugerens øjne for de gode danske fødevarer, sagde hun.

Høsten kom godt i gang på Lolland

Overraskende højt udbytte, lød det fra Kim Monk Rasmussen, Hvidkilde og Bøllesminde, der var blandt de første til at høste vinterbyg.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Ny type afdækning til ensilagestakken

Silage Safe er navnet på et nyt system til afdækning af ensilagestakkene, der går udenom dæksider.

Daka Refood har sat biogasanlæg på standby

Daka Refood har indtil videre sat planerne om et biogasanlæg på Sjælland til madaffald på pause. Det skyldes ændringer i støtteordningerne til nye biogasanlæg.

Veganer modtager trusler efter ulovlig indtrængen

Veganerpartiets stifter, Henrik Vindfeldt, har modtaget trusler efter han ulovligt trængte ind i en svinestald på Falster.

Varm opstart på årets høst

Guldborgsund Agro I/S tog på en varm sommerdag tre nye Case IH Axial-Flow 9250 i brug ved høst af bakkesvingel.

Den grønne omstilling er på vej på græs

En mere intensiv produktion af kløvergræs kan hjælpe den grønne omstilling i landbruget på flere måder, viser resultater af ny forskning på Aarhus Universitet.

Søllested Maskinforretning kører videre uden John Deere

Torben Kepp Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, oplyser, at virksomheden fortsætter uden John Deere-forhandlingen.

Høstmaskiner godkendt til kørsel

Myndighederne har netop givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter.

Bisonsti er åbnet på Bornholm

Søndag inviede den nye miljøminister Lea Wermelin (S) Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.
Side 1 af 33 (656 artikler)Prev1234567313233Next