bannerPos

DM&E Sjælland: - Dansk landbrug er en del af løsningen

Der var god stemning på generalforsamlingen. De omkring 50 deltagere der var mødt op, kunne se frem til efterfølgende vinsmagning og aftenfest. Foto: Majbritt Christensen

Tekst og foto: Majbritt Christensen

Fagjournalist
03-02-2020 13:23
Sidste års drilske vejrlig var på dagsordenen, da DM&E Sjælland for nylig afholdte generalforsamling på Comwell i Sorø.

Forleden afholdt DM&E den årlige generalforsamling på Comwell i Sorø. Det var et velbesøgt arrangement og deltagerne kunne se frem til efterfølgende vinsmagning og aftenfest.

Formand Birger Niemann lagde ud med en gennemgang af året der gik.

- For mennesker, som bruger det meste af deres arbejdsliv under åben himmel, er det svært ikke at nævne vejret. Ingen beretning er vel fremført uden at berøre dette emne.

Han kom ind på, hvordan de seneste tre år har været kendetegnet med ekstreme vejrlig på hver sin måde.

- 2017 var det mest regnfulde vejr i 136 år. Skulle nogen være i tvivl, blev rekorden slået i 2019. Men DM&Es medlemmer og deres dygtige medarbejdere, gjorde mange steder det næsten umulige og fik ved fælles hjælp tingene til at lykkes.

Vedtægter, nu med code of conduct

Et tema på DM&Es bestyrelsesmøder har udover vejret været en revision af vedtægterne for dels lokal- og specialforeningerne. Det har, ifølge bestyrelsesmedlem Skak Gaarde, været bestyrelsens opgave at udarbejde et mere klart sæt lovregler for driften af foreningerne samt at tydeliggøre ejerskab og regler for medlemskab og optagelse af nye medlemmer.

- Et punkt, der er kommet med i vedtægterne nu, er at der i relation til dette er indført code of conduct i vedtægterne, forklarer Skak Gaarde.

Dermed indføres der nu et overordnet sæt retningslinjer for foreningens måde at drive forretning på samt hvilke krav man stiller til leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold.

Miljøet i fokus, men…

Set med landbrugets øjne kan det ifølge Birger Niemann godt se lidt bekymrende ud, trods statsministerens ord om at den nye regering vil landbruget.

- Aldrig en dag uden ordet klima. Det er som om det er der, stemmerne er.

- Alle vil det, men ingen vil bo i nærheden af vindmøller, biogasanlæg eller solcelleparker. Ingen er vel i tvivl om, at det er en vigtig dagsorden, men man vil ikke selv yde noget, forklarer han.

Han understregede vigtigheden i, at man husker, at bæredygtighed ikke ophæver den økonomiske tyngdelov. Der skal betales for det på en eller anden måde.

Næste år

2020 vil ifølge Birger Niemann blive endnu et år, hvor klimadagsorden kommer til at fylde i entreprenørbranchen.

- Der vil komme mere fokus på, hvordan vi i fremtiden håndterer den øgede mængde regnvand, som vil ramme os.

- Ligesom der vil komme fokus på miljøbelastningen i form af CO2-udledningen i bygge- og anlægsbranchen hele værdikæden igennem, fastslog han.

Et af de værktøjer, han regner med, kommer til at drive den politiske dagsorden er FNs 17 verdensmål. Han forventer derfor, at der derfor fortsat vil være efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere og dermed et behov for at uddanne kloakmestre, så generationsskifteproblematikkerne kan løses uden at medlemsvirksomhederne skal stå uden ansvarlige kloakmestre.

Fremtiden

Det er DM&Es holdning, at man fortsat fokuserer på at komme ud og besøge medlemsvirksomhederne og derigennem få skabt en tættere kontakt til de lokale medlemmer.

- Dansk landbrug er ikke problemet men en del af løsningen med hensyn til den kommende miljøpolitik.

- Vi har altid levet i en forandringens tid. Måske synes nogle, at det går rigeligt stærkt. Men husk, man skal vælge forandringer til og ikke fra, afslutter Birger Niemann, der understreger, at med hensyn til klimaet vil dansk landbrug fortsat, sammen med maskinstationerne, være løsningen på mange af klimaproblemerne.

majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 60 40

0

Maskinsælger fra Søllested med historisk jubilæum

Det er 50 år siden, at Christian Krogh fik sommerferiejob som fejedreng i Søllested Maskinforretning, hvor han stadig har sin daglige gang – siden 1975 i rollen som sælger.

- Med Roskilde Dyrskue havde vi haft alt for travlt

Selv uden Roskilde Dyrskue mangler man ikke just noget at lave i Kærsgaard VVS ved Fuglebjerg i det sydvestlige Sjælland.

DF-politiker kiggede på ålegræs

Landbrug & Fødevarer inviterede Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen med en tur ud i Karrebæk Fjord, hvor der er masser af ålegræs.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Juletræsproducenter med julelys i øjnene

Corona-krisen bevirker, at tre millioner tyskere ikke rejser væk i julen. Det giver de danske producenter julelys i øjnene, selv om de store tyske julemarkeder næppe afvikles i år.

Direktøren for det hele bygger og udvider kostaldene

Der er godt gang i byggeriet af nye kostalde flere steder i Østdanmark, og det er noget, man mærker til hos N.J. Totalbyg A/S.

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.
Side 1 af 69 (1368 artikler)Prev1234567676869Next