bannerPos

Ulandsprojekter, som virker der, hvor de skal

Grupperne består af 70 procent kvinder og 30 procent mænd.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
15-07-2019 07:15
Økologisk Landsforening står i spidsen for en række ulandsprojekter, hvor primært Uganda og Tanzania bliver klogere på økologiske jordbundsmetoder, afsætning og politisk interessevaretagelse.

Det startede for cirka ti år siden. En gruppe ildsjæle i Økologisk Landsforening interesserede sig meget for ulandsområdet og etablerede et ulandsudvalg, som fik til formål at hjælpe østafrikanske småbønder gennem projekter, blandt andet ved at lære dem om økologiske jordbundsmetoder.

Det først projekt blev søgt hjem, et lille projekt i Uganda og siden har Økologisk Landsforening haft 3-5 projekter om året i Uganda, Tanzania og senest Bhutan i Himalaya, som ligger mellem Indien og Kina.

- Det er fattige bønder som har 1-2 hektar jord. De dyrker bananer, kaffe, kakaobønder, majs, kål og sådan noget, men overskuddet mangler, hvilket kan være ret alvorligt, når de selv skal betale for skole, medicin og så videre. Derfor er vores opgave at give dem viden til, hvordan de kan få mere ud af jorden og dermed få et lille overskud, som kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte familie, fortæller Per Rasmussen, som er international konsulent og projektleder for Økologisk Landsforening.

 

Et forum for læring

De første projekter gik helt grundlæggende ud på at skabe et forum for læring og inspiration. At afrikanerne skulle samle sig, snakke sammen, lytte til hinanden, besøge hinanden og lære af hinanden.

- Det dannede faktisk senere grundlag for det, vi kender som staldskoler herhjemme. Hele ideen bag de danske staldskoler kom faktisk på baggrund af tanker fra et projekt i Uganda, smiler Per Rasmussen.

Grupperne består af 20-25 bønder, som mødes en gang om ugen på skift ved hinanden. Her er cirka 70 procent kvinder og 30 procent mænd.

 

 

Økologiske jordbundsmetoder

Økologisk Landsforening arbejder sammen med deres mangeårige samarbejdspartnere. De uddanner en bonde fra hver gruppe, som bliver en slags gruppeleder, der skal videreformidle sin viden.

Blandt andet om økologiske jordbundsmetoder.

I princippet kan bønderne sagtens købe både kunstgødning og sprøjtemidler, og det er der også mange der gør.

- Problemet er bare, at her snakker vi virkelig om klimaforandringer, som betyder, at høsten kan slå fuldstændig fejl. Det betyder ikke alene, at familien ingen mad har og dermed heller ingen mulighed for at sælge noget. De har samtidig haft en stor udgift til gødning og sprøjtemidler, som kan betyde, at de er nødt til at forlade deres jord og flytte ind til byen, og det er ikke godt. Det er virkelig ikke godt, forklarer Per Rasmussen, som derfor ser store fordele i, at jorden dyrkes økologisk.

Grupperne begynder også at kunne se forskel på sine egne marker og dem der dyrkes konventionelt.

- Der er tydelig forskel. De, der bruger kunstgødning og sprøjtemidler, ødelægger jordens frugtbarhed og udbyttet falder, siger han.

 

Hjælper hinanden

Hver gang den enkelte gruppe mødes, starter de med en rundvisning hos den bonde, de er samlet ved. Herefter arbejder de nogle timer.

- For en bonde kan det tage flere dage at høste bananer, men hvis alle i gruppen hjælper til, kan de gøre det på nogle timer, forklarer Per Rasmussen. Afslutningsvis samles gruppen, deler erfaringer og giver hinanden gode råd.

Bønderne har blandt andet oplevet stor succes med at så majs på kamme og hyppe jorden op. Under jorden lægges ikke bare majskernen, men også organisk materiale, som både skal fungere som næring til jorden og også kan suge fugt til sig, når regnen vælter ned.

- Når endelig regnen kommer, kommer den ofte så hurtigt, at den tørre jord ikke kan suge og bønderne oplever, at regnen løber af, og planterne ikke får gavn af dem. Ved at grave organisk materiale ned under jordoverfladen, suger det regnen, så planten har større muligheder for at optage den, forklarer Per Rasmussen.

Alt foregår med håndkraft.

 

Afsætning

De grupper, som har været med i flere år, har efterhånden lært, hvordan de dyrkningsmæssigt forbedrer deres muligheder for overskud på markerne. De har lært fordelene i mere end en afgrøde for at risikosprede, men også at specialisere sig, for eksempel i grøntsager.

- Næste skridt for dem har været afsætning. De lærer helt grundlæggende om afsætning, at varerne skal have en god kvalitet og oplever nu selv, hvordan folk kommer på markederne for lige netop at købe deres tomater. De har ikke noget dissideret øko-mærke, men de kan gå sammen også søge om et specielt certifikat, forklarer Per Rasmussen og tilføjer, at det handler meget om, at folk hører om dem gennem andre.

 

Tillid og god dialog

Projekterne har ført mere med sig, end en større viden og dermed mulighed for større overskud.

- Da vi startede, var det meget autoritært, men de har virkelig skabt en tillid og en god dialog med hinanden. Vi har også grupper, hvor det er en kvinde, der er leder, og det fungerer rigtig godt. Mændene lytter og lærer. Det gør de alle sammen, de vil rigtigt, rigtig gerne og kan se fordelene i at stå sammen. Vi ser faktisk, at selvom vores enkelte projekt slutter, ja så bliver gruppen ved med at mødes. Bønderne får selvtillid og vokser med opgaven, forklarer Per Rasmussen.

 

Går sammen og står stærkere

Mange grupperne har allerede set fordele i, at sammen står de stærkere.

- Vi har en ren kvindegruppe, som har oprettet en låne-sparekasse. Her lægger de hvad der svarer til 15 kroner i hver om ugen, og så kan man låne penge heraf, for eksempel til hvis man vil have etableret vanding på sin mark. I stedet for at låne penge i banken til mellem 30 og 50 procent i rente, låner de af hinanden til 5 procent i rente, siger Per Rasmussen.

De går også sammen for at lave såsæd, for selvom de køber det ved certificerede forhandlere, risikerer de en spireprocent på kun 20-30, hvilket de kan gøre meget bedre selv.

 

Politisk interessevaretagelse

De seneste projekter, Økologisk Landsforening har kørt i de områder, som har været med fra start, og efterhånden har godt styr på det dyrkningsmæssige og afsætningen, lærer nu om politisk interessevaretagelse. Hele andelstanken og det om at stå sammen for at stå stærkere.

For der sker ting, som vi langt fra kan forestille os. En høvding, som pludselig bestemmer sig for at sælge en bondes jord og her kommer der hverken kompensation eller erstatningsjord på tale, her har bonden mistet hele sit levegrundlag.

- Det er på mange måder korrupt og det er folk i byerne som råber op. Der er meget at flytte med hensyn til uddannelse, infrastruktur og sundhed, og derfor lærer vi dem om fordele ved at gå sammen i en form for landboforening, forklarer Per Rasmussen.

 

Fast bevilling fra 2020

De projekter, Økologisk Landsforening får, er støttet af Danida. Lige nu søges et projekt ad gangen, men Økologisk Landsforening arbejder på at få en fast bevilling, som blandt andet vil frigøre dem for en lang række administrativt arbejde.

Det vil, hvis den faste bevilling går igennem, betyde at foreningen fra næste år vil få en bevilling, som gælder for fire år ad gangen.

- Det vil helt sikkert også give en større sikkerhed for os og vores samarbejdspartnere. Vi bliver i Uganda og Tanzania, fordi det giver mening. Her er 80 procent af befolkningen landmænd, og i Bhutan, som vil være verdens første økologiske land, fortæller Per Rasmussen.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

KU-professor gav roedyrkere en status i klimadebatten

Hvis landbruget skal sænke klimaaftrykket, er det en god idé at tage økonomiske hensyn, påpegede KU-professor Jette Jacobsen på Strubes klimamøde i Nykøbing Falster.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

16 avlermøder på to uger

I løbet af et par uger i december holder DLF 16 avlermøder over hele landet.

Erstatning for sprøjteforbud skaber stor utilfredshed

Første afgørelse om erstatningens størrelse til en lodsejer ramt af sprøjteforbud i et BNBO i Egedal Kommune medfører stor utilfredshed.

Mange tilbud kan skabe forvirring

- Det bedste råd er at have is i maven, lyder det fra Kristian Nørby Nielsen, product manager i Strube Scandinavia.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.
Side 1 af 42 (839 artikler)Prev1234567404142Next