bannerPos

Mærkning af heste og mærkningspladser på Fyn

På Fyn tilbydes der i august besigtigelse og mærkning med mikrochip i forbindelse med Dansk Varmblod Følskue og ved Fyns Følskue for ponyracer. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
04-08-2020 08:00
Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.

HESTE Seges Heste har et antal mærkere ansat til at forestå chipmærkning af heste og føl, og mærkerne er geografisk fordelt ud over landet.

På Fyn tilbydes der i august besigtigelse og mærkning med mikrochip på to pladser, hvor man kan møde op uden forudgående tilmelding. Første mulighed er på lørdag den 8. august ved Dansk Varmblod Følskue, der afholdes hos Davinde Rideklub. Lørdag den 29. august er muligt at få heste og ponyer mærket mellem klokken 11-14 i forbindelse med Fyns Følskue for ponyracer, der afholdes på Allerupgård ved Odense.

Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse, og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.)

I 2019 lancerede Seges Heste også muligheden for at få lavet test for genetiske sygdomme i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture. Ligeledes lancerede Seges i 2019 muligheden for at få lavet farvetest i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture.

Find mere om priser og mærkningspladserne på Fyn og i de øvrige landsdele på landbrugsinfo.dk under Seges Heste. Her findes også prisen for at få mærket hestene hjemme, ligesom der er information om registrering af føl.

Bemærk, at Dansk Varmblod gør opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19. Det anbefales endvidere, at højest tre personer er med pr. udstillet føl/hest, og at deltagere kører hjem straks efter hesten er bedømt, med mindre den er udtaget til finalen.

cab

0

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Ny bog går bag om innovativ mælke- og osteproduktion

Bogen »NaturGræsMælk« beskriver, hvordan man kan forvandle naturarealer til fødevarer af høj værdi på en bæredygtig måde.

Kampagnestart indledes med øko-roer

Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster begynder fredag den 18. september med de økologiske sukkerroer, mens Nakskov-fabrikken først starter den 29. september.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 68 (1360 artikler)Prev1234567666768Next