bannerPos

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

- Jeg har i mange år drømt om at blive selvstændig, og da jeg synes, at der mangler en rideudstyrsbutik her i området, griber jeg chancen nu, lyder det fra Eva Overgaard.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
09-09-2019 08:00
Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.

Indretningen i gammel engelsk stil kombineret med rustikke detaljer bevarer historien og stemningen i den længe, der indtil for blot to måneder siden stadig fungerede som snedkeri og værksted på Valdemars Slot på Tåsinge.

Under egetræsbjælkerne og de sidste spor af historiske redskaber er det nu udstyr til hest og rytter, der pryder vægge, købmandsdiske og snedkererede stativer.

Udvalget hos den hestekyndige og nystartede butiksindehaver, Eva Overgaard, blev imponerende modtaget af et væld af kommende kunder, da hun åbnede butikken »Rytteriet« fredag den 30. august.

En drøm

Oprindeligt var det drømmen om eget ridecenter, der var ambitionen, men med årene, hvor familien er udvidet til fire og andre muligheder har budt sig, er retningen ændret.

- Jeg har i mange år drømt om at blive selvstændig, og da jeg synes, at der mangler en rideudstyrsbutik her i området, griber jeg chancen nu, lyder det fra Eva Overgaard, der ved siden af hendes tyve timers job på kontoret hos beslagsmeden A-beslag, kunne se en mulighed for at få indfriet drømmen ved siden af kontorarbejdet.

Og det er erfaren og velkvalificeret vejledning og sparring, som kunderne vil blive mødt af bag disken i »Rytteriet«. Således har Eva Overgaard redet, siden hun var fire år gammel, altid arbejdet indenfor hesteverdenen og er fortsat aktiv dressurrytter.

Et udvalg til de fleste

Målet er, at hylderne både skal fyldes af kvalitetsudstyr til ekvipager, der starter konkurrencer, til skovtursrytteren og til børn, der netop er begyndt at gå til ridning.

- Butikken »Rytteriet« er opkøbt fra Sjælland, hvor den skulle lukke ned. Derfor skal jeg nu i gang med at finde det udvalg af varer, der fremadrettet skal være i butikken, og hvilke behov og ønsker kunderne har, fortæller Eva Overgaard, der indenfor kort tid også forventer at kunne være klar med en webshop.

Udover rideudstyr satser Eva Overgaard på at have tøj på hylderne, som der også er lækkert til hverdagsbrug.

- Her på Valdemars Slot kommer der i løbet af sommersæsonen adskillige turister, som sandsynligvis også vil være interesseret i at kigge ind i forretningen. Til den målgruppe skal der også være et udvalg.

Rytteriet er beliggende med en fantastisk udsigt til slotssøen, skov og strand og byder på gode parkeringsmuligheder. Åbningstiderne er mandag til fredag fra klokken 12-17 og lørdag fra klokken 10-13.

 

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.

Større potentiale med gradueret gødskning

På Agrovis planteavlsmøde i Nordsjælland fortalte planteavlskonsulent Lene Mathiasen blandt andet om effekten med gradueret gødskning.
Side 1 af 47 (940 artikler)Prev1234567454647Next