bannerPos

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Rensning reducerer slitagen i anlægget og især foderpumper, ventilgummi m.v. skal skiftes med længere mellemrum, påpeger chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice, i forhold til rensning af kornet før eller efter lagring i amerikanersiloen.

Camilla Bønløkke

Fagjournalist
11-07-2019 10:35
- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

Høsten nærmer sig med hastige skridt, og det er tiden at få genopfrisket den gode procedure i forhold til korn- og råvarehåndteringen.

Når det kommer til lagring i amerikanersiloer, har chefkonsulent for svineproduktion, Jan Brochstedt Olsen, Centrovice, en række anbefalinger. Både i forhold til sikring af en homogen vare, men også i forhold til kvalitet.

Fyldning, opblanding og beluftning

- Opblanding til en homogen vare kræver naturligvis en tilstrækkelig blandetid i siloen. Det anbefales at blande i 8-10 dage, altså 190-240 timer. Våde råvarer kræver længere omrøringstid, men det passer ofte med, at tørringstiden jo også forlænges og dermed vil omrøringstiden automatisk blive forlænget.

Ifølge Jan Brochstedt Olsen, må siloen aldrig fyldes over omrørebommen, heller ikke efter omrøring.

- Det kan være fristende, men man risikerer at ødelægge omrørebommen på grund af de store kræfter, der er i spil i siloen, påpeger konsulenten, der samtidig minder om, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt.

- Det er vigtigt, at beluftningen sker med kold luft, og at der samtidig omrøres.

Renhed og kvalitet

Principielt foretrækkes en forrenser, men i praksis er efterrensere langt mere udbredte.

- Rensning reducerer slitagen i anlægget og især foderpumper, ventilgummi m.v. skal skiftes med længere mellemrum, påpeger Jan Brochstedt Olsen.

På grund af beluftningen vil skidtet under gulvet ofte være meget tørt, og derfor vil der ikke være svampevækst i denne del.

- Ved brug af en lommelygte er det muligt at kigge ned gennem gulvet i en tom silo og danne sig et indtryk mængden og kvaliteten af det støv, der ligger herunder.

 

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next