bannerPos

Sydvestsjællandsk halmleverandør har arbejdet i døgndrift

Martin Thomsen, ejer af MTH Service, med sin Bobcat TL 43.80

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
02-09-2019 14:31
Komfort og brugervenlighed spiller ofte en vigtig rolle, når der skal indkøbes maskiner og materiel til markarbejdet. Ifølge en af Sydsjællands største halmleverandører kommer man dog ikke uden om, at god garanti og attraktive priser giver luft i budgettet og frigiver ressourcer, når den travle høstsæson skal afvikles.

Martin Thomsen driver til daglig MTH Service fra sin gård ved Skælskør. Siden 2008 har den unge entreprenør og arbejdsmand beskæftiget sig med landbrugsarbejde, ligesom det lille firma også opererer som maskinstation og entreprenør. Det er dog ikke mindst som leverandør af halm, at Martin Thomsen har slået sit navn fast blandt de sydvestsjællandske kraftvarmeværker. Som storleverandør til kraftvarmeværkerne i både Slagelse, Ringsted og Korsør presser og flytter han derfor dagligt store mængder halm.  

- Vi har travlt som aldrig før, og virksomheden har vækstet støt, siden vi begyndte at arbejde med halm for godt tre år siden, konstaterer han.    

Teleskoplæssere kører i døgndrift
Til at løse opgaverne råder det lille tomandsfirma over forskelligt materiel, og her har ikke mindst teleskoplæsserne været på overarbejde i forbindelse med den seneste høstsæson. Og ifølge Martin Thomsen rummer teleskoplæssere en lang række fordele, når de anselige halmmængder skal bjærges. 

- Det er en intelligent læssemaskine med en række egenskaber, som andre maskiner ikke rummer. Frem for alt er det et stort plus at arbejde med materiel, der er agilt og nemmere at navigere rundt med. Derfor har teleskoplæssere altid været fast inventar hos os, og vi bruger nogle, der er så kraftige, at de kan transportere en vogn med halm, forklarer han.     

Med det omfattende markarbejde, som sensommeren har budt på, er det alfa og omega, at de daglige processer forløber så gnidningsfrit som muligt. Det er derfor ikke uden grund, at det seneste skud på stammen i MTH Services maskinpark er en teleskoplæsser. Martin Thomsen understreger, at den nye Bobcat TL 43.80 da også har vist sit værd i forbindelse med den netop overståede høst.  

- Når du sidder i timevis bag rattet i marken, er komfort og brugervenlighed vigtigt for arbejdsdagen. Især når man kører og læsser, er det vigtigt, at kabinen er rummelig og har et godt udsyn. Her har vi allerede haft stor gavn af vores nye teleskoplæsser, der også er nem og hurtig at betjene. 

Nyindkøb giver luft i budgettet  
Sådan lyder det fra Martin Thomsen, og han forklarer samtidig, at den nyindkøbte Bobcat også har haft en positiv effekt på driftsøkonomien hos MTH Service. Svenningsens Maskinforretning, som har leveret maskinen, tilbyder nemlig 3 års reklamationsret. Og dette var et vigtigt parameter, da beslutningen om indkøb af en ny teleskoplæsser skulle træffes.     

- Når du investerer i nyt materiel, så giver det unægtelig en sikkerhed, at du tilbydes en reklamationsret svarerende til 3000 driftstimer. Samtidig er det altid en fordel med maskiner, der kan udføre opgaverne til en mere attraktiv pris. Den omstændighed, at vi fik meget for pengene, da vi indkøbte denne maskine, har uden tvivl skabt luft i budgettet såvel som på marken. Ikke mindst i høsttiden, hvor hver en time skal udnyttes så effektivt som muligt, runder han af.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.

Større potentiale med gradueret gødskning

På Agrovis planteavlsmøde i Nordsjælland fortalte planteavlskonsulent Lene Mathiasen blandt andet om effekten med gradueret gødskning.
Side 1 af 47 (940 artikler)Prev1234567454647Next