bannerPos

Varm opstart på årets høst

Den ene af ejerne af Guldborgssund Agro I/S, Henrik Vilhelmsdal, glæder sig over de tre nye Case IH Axial-Flow 9250 og udsigten til en god høst af bakkesvingel. Foto: Case IH.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
10-07-2019 08:00
Guldborgsund Agro I/S tog på en varm sommerdag tre nye Case IH Axial-Flow 9250 i brug ved høst af bakkesvingel.

Guldborgsund Agro I/S på Falster har netop sendt tre helt nye Case IH Axial-Flow 9250 med Harvest Command i marken. Det skete i forbindelse med begyndelsen på årets høst, hvor markerne med bakkesvingel blev de første og hvor der sluttes i vårrapsen.

Og det skete på årets på det tidspunkt hidtil varmeste dag: Solen er skarp og termometeret viser 32 grader, hvilket står i skærende kontrast til den behagelige temperatur i kabinen på den nye Axial-Flow 9250, hvori Anders Christensen befinder sig.

- Vi har skårlagt med 8 fods fingerklipper, og tager 2 skår ad gangen med disse 15 fods pick-up’er. Vi kører rask til med 3,5 km/t og varen i korntanken er noget nær perfekt. Det kan jeg nemt følge med i, når der er så fint et kig ind til korntanken, fortæller Anders Christensen og henviser til den store rude ind mod korntanken.

Guldborgsund Agro I/S driver 2.200 hektar på Falster, hvor markplanen omfatter 15 forskellige afgrøder.

Henrik Vilhelmsdal glædes

Den ene ejer af Guldborgsund Agro I/S Henrik Vilhemsdal står begejstret og betragter de tre nye Axial-Flow som næsten lydløst bevæger sig gennem den skårlagte bakkesvingel.

- De er lige blevet sat i gang, og der har været en utrolig flot opbakning fra vores lokale forhandler Johannes Mertz i forbindelse med igangsætningen.

Videre fortæller Henrik Vilhelmsdal, at han har glædet sig utrolig meget til at afprøve maskinerne med det nye Harvest Command system:

- Jeg har en forventning om mere kapacitet og kvalitet i forhold til vores tidligere mejetærskere.

80 hektar bakkesvingel

Guldborgssund Agro I/S har i år 80 hektar bakkesvingel med i markplanen:

- Den er skårlagt for 5 dage siden. Vi lagde ud her i weekenden med høsten og det må siges at være et mere normalt tidspunkt i forhold til høsten sidste år, hvor vi stort set var færdig med både bakkesvingel og engrapgræs på dette tidspunkt.

Videre lyder det at bakkesvinglen er af sorten Dumas, at de nye maskiner laver et utrolig flot stykke arbejde, at der er tjekket for spild og kvalitet, og at der ikke er noget at sætte en finger på.

- Spandevægten siger 2 kg og som det ser ud nu ligger udbyttet på godt 1600 kg/ha, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med.

Guldborgsund Agro I/S har som føle af at en del af græsserne bliver skårlagt også investeret i Case IH’s 15 fods pick-up’er.

- Med vores afgrøde sammensætning har vi også brug for alsidighed omkring vores skæreborde. Derfor har vi valgt at investere i både sejlborde og almindelige skæreborde. Vi har 180 ha spinat i år, og der har vi brug for et 30 fods bord som passer mellem hanrækkerne. På det bord har vi fået monteret et luftrigle kit, luften skal være med til at sikre så lidt spild som muligt i spinaten.

Men ellers skal de tre Axial-Flow køre med 41 fods borde.

 

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.
Side 1 af 59 (1167 artikler)Prev1234567575859Next