bannerPos

Velbesøgt tærskedag

Dagen igennem var der livlig aktivitet på »Peterspladsen« i Øster Hæsinge. Til venstre ses »Langhalms-Maskinen Fakse«, og midt i billedet et 18-tommer Dronningborg tærskeværk. Den tidligere busgarage i baggrunden rummer i dag gamle landbrugsmaskiner.

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
11-08-2020 08:00
Der var stort fremmøde af interesserede, da Motor og Veterantraktor Klubben Fyn lørdag den 1. august holdt tærskedag i Øster Hæsinge.

»Peterspladsen«, der hverken har med Paven eller Rom at gøre, er ganske enkelt beliggende på adressen Toftekrogen 8, Øster Hæsinge i Faaborg-Midtfyn kommune.  

Til daglig er den midtfynske plads med det verdenskendte navn forholdsvis stille. Men lørdag den 1. august summede pladsen bogstaveligt talt af liv, snak og gammelkendte lyde fra flot renoverede og vedligeholdte veterantraktorer, stationære motorer og diverse landbrugsmaskiner.

Den dag afholdt Motor og Veterantraktor Klubben Fyn (MVKF) nemlig sin årlige tærskedag, der i det finest tænkelige solskinsvejr dagen igennem tiltrak et stort antal interesserede, som på en både hyggelig og informativ måde fik et godt indblik i mange arbejdsprocesser i fynsk landbrug for et halvt hundrede år siden.   

Høst som i gamle dage

Ifølge MVKF’s formand, Bo Fonager Lindholm, stod en snes aktive medlemmer bag arrangementet op til og på tærskedagen.

Et par uger før var cirka en halv hektar rug blevet høstet med selvbinder og negene »sat sammen« i skokke eller hobe på en mark tilhørende Hans Ejner Hansen, Øster Hæsinge.

På tærskedagen den 1. august blev negene om morgenen læsset på vogne og kørt til Peterspladsen, der har fået sit navn efter ejeren, Peter Tegen.

Peter Tegen er medlem af veteranklubben, hvor hans far, smedemester Anders Tegen, Øster Hæsinge, i flere år har været – og fortsat er - aktiv.

Spændende maskiner

Senere på formiddagen startede aktiviteterne på pladsen, hvor ikke mindst to maskiners arbejde var i centrum. Det var dels »Langhalms-Maskinen Fakse«, som MVKF for halvandet år siden af maskinens opfinder, Bøje Olsen, Fakse, fik foræret to eksemplarer af. Efterfølgende fik medlemmer af klubben gennem et stort renoveringsarbejde den ene maskine sat i stand, så den i år for anden gang var i arbejde på tærskedagen.

»Fakse« langhalmsmaskinerne var i flere år i arbejde rundt omkring i landet. Blandt den faste stab var gennem 30 år Jørgen »Langhalm« Nielsen, som netop på tærskedagen den 1. august kunne fejre sin 80-års fødselsdag.

Den anden centrale maskine, som på tærskedagen var i gang med at tærske rug, var et velholdt gammelt 18-tommer Dronningborg tærskeværk, der er ejet af Gunnar  Larsen, Ringe, og som blev trukket af en godt 70 år gammel 9 hk Deutz dieselmotor, hvis ejer, Henning Sørensen, Herrested, selv har totalrenoveret den.  

McCormick og Major

Også en tredje maskine, der var udstillet, og som havde været i arbejde på den forudgående høstdag, var genstand for stor opmærksomhed. Det var en 7-fods McCormick selvbinder med kraftoverføring, tilhørende Peterspladsens ejer, Peter Tegen.

- Jeg har fået interessen for de gamle traktorer og landbrugsmaskiner fra min far, Anders Tegen, fortæller Peter, der arbejder som smed i Vester Åby, og som foruden selvbinderen blandt andet udstillede en omkring 60 år gammel speciel Fordson Major traktor.

- De gamle maskiner er en fritidsinteresse for mig, fortsætter han. Jeg synes, det er sjovt at se udstillingen, og jeg kan godt lide at pusle med maskinerne og se dem i arbejde.

 

0

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Ny bog går bag om innovativ mælke- og osteproduktion

Bogen »NaturGræsMælk« beskriver, hvordan man kan forvandle naturarealer til fødevarer af høj værdi på en bæredygtig måde.

Kampagnestart indledes med øko-roer

Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster begynder fredag den 18. september med de økologiske sukkerroer, mens Nakskov-fabrikken først starter den 29. september.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 68 (1360 artikler)Prev1234567666768Next