bannerPos

De bedste kartoffelavlere har styr på omkostningerne

Selvfølgelig har vejr og vind og afregningspriser indflydelse på kartoffelavlerens bundlinje, men det er styring af omkostningerne, der er helt afgørende for, om avleren tjener 3.000 eller 15.000 kr. pr. hektar.
11-02-2020 07:49

Der er 12.000 kroner i forskel fra de bedste kartoffelavlere, der har 15.000 kroner på bundlinjen, og til de dårligste, der har 3.000 kroner. Forskellen afgøres af, hvor store omkostningerne har været.

Kartoffelproduktionen er i stor fremgang i Danmark i disse år, og der er for nogen op til 15.000 kroner pr. hektar på bundlinjen i at dyrke kartofler.

Det viser tal fra business check, der har været udarbejdet hvert år de seneste år for en række avlere.

Der er til gengæld også meget stor forskel på, hvor mange penge de enkelte bedrifter tjener på en hektar kartofler.

De ringeste resultater er helt nede på 3.000 kroner pr. hektar.

Der en tendens til, at jo højere udbytte du kan opnå, jo mere er der også på bundlinjen, men de højeste udbytter er ikke nødvendigvis lig med den bedste bundlinje.

 Styr på omkostningerne

Det, der adskiller de bedste fra de ringeste, er, at de bedste har styr på omkostningssiden.

Grundene hertil er mange. Selvfølgelig har udbytte og afregningspris en stor betydning, men det er især vigtigt at have styr på omkostningssiden.

Kemi er en væsentlig post. Skimmel og Altanaria er begge svampesygdomme, der i 2019 har kostet mange hektokilo kartofler.

Desværre er de to sygdomme de senere år blevet væsentligt sværere at styre på grund af resistens.

I august og september gik det voldsomt til, og vi ender med at 2019 blev det mest skimmelfavorable år nogensinde. Det gør det endnu vigtigere at være på forkant og få valgt de rigtige midler.

Kommer man først på bagkant med skimmelbekæmpelsen, er det en kamp resten af sæsonen med væsentlige omkostninger og lavere udbytte til følge. Vi har heldigvis flere gode bekæmpelsesmidler til rådighed også med forskellig virkemekanisme.

 Uegnede arealer koster mange penge

Vanskelig høst grundet megen nedbør, tørke i forsommeren, som i visse sorter kan have stor betydning for udbyttet, sortsvalg med mere har også indflydelse på avlen.

Det meget våde efterår i 2019 vanskeliggjorde optagningen mange steder, og kartofler på lav jord kunne ikke tages op efter planen. Bliver man i sådanne tilfælde nødt til at tage kartofler på høj jord op, der ikke er afmodnet og dermed har en for lav stivelsesprocent, er det noget, der er med til at sænke det gennemsnitlige udbytte.

Det er vigtigt at have en plan for levering og tilstrækkelig optagerkapacitet.

Det er derfor ikke alle ejendomme, der egner sig til at have kartofler, simpelthen fordi omkostningerne ved at dyrke kartofler kan være for høj.

 Kartofler skal prioriteres

Generelt er kartofler en rigtig spændende afgrøde at arbejde med. Den kan bidrage positivt til økonomien, og er også god i forhold til at opnå et varieret sædskifte. Skal man udnytte kartoflernes potentiale, skal der rettidighed og omhu til.

Rettidighed både i forhold til lægning, ukrudtsbekæmpelse, skimmel og optagning er vigtig. Det er en afgrøde, der er arbejdskrævende hele sæsonen igennem, og vil man opnå de helt høje udbytter, skal de prioriteres.

Det er både eksisterende og nye kartoffelavlere, som har mulighed for at optimere deres produktion ved at have fokus på rettidighed og kende potentialet, og de udfordringer, der følger med.

Business check

I business check på stivelsekartofler 2019 ligger det gennemsnitlige udbytte på knap 100 hektokilo stivelse pr. hektar. Der er en stor variation fra den laveste på 66 hektokilo til det højeste udbytte på 116 hektokilo pr. hektar.

På bundlinjen er der i gennemsnit cirka 9.000 kroner pr. hektar. tilbage til avleren.

Resultatet varierer fra 3.000 til 15.000 kroner pr. hektar. Det vil sige at på 10 bedrifter, der dækker over både stor og små produktioner, er der en forskel på 12.000 kroner pr. hektar.

Det er længe siden, prisen på stivelseskartofler har været højere, og det har selvfølgelig en stor indflydelse på resultatet, men der er stadig meget store udsving i, hvad det koster for den enkelte avler at producere et kilo stivelse.

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.

Miljøstyrelsen godkender Reglone i sidste øjeblik

Efter et intensivt, fagligt tovtrækkeri har Miljøstyrelsen givet kartoffelavlerne lov til at bruge Reglone. Hastigheden hos myndighederne har dog været under al kritik, mener man hos Landbrug & Fødevarer.
Side 1 af 64 (1274 artikler)Prev1234567626364Next