bannerPos

Så kom også L&F med sit klimaudspil: Klimaneutralt fødevareerhverv i 2050

Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, fremhæver, at der er behov for flere midler til forskning, hvis visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv skal blive til virkelighed inden 2050. Foto: Niels Hougaard

Lasse Ege Pedersen

14-03-2019 21:30
Uden at det skal føre til begrænsninger af fødevareproduktionen, så vil Landbrug & Fødevarer fremover arbejde hen imod en klimaneutral fødevaresektor i 2050. Skal det lykkes, er der behov for flere penge til forskning, lyder det.

På landmandsmøder rundt om i landet i de seneste måneder har det lydt fra både formand Martin Merrild og viceformand Thor Gunnar Kofoed, at Landbrug & Fødevarer var på trapperne med et ambitiøst klimaudspil.

Og i kølvandet på, at både Danish Crown og Arla for nylig har præsenteret deres respektive klimaudspil, så er Landbrug & Fødevarers klimaudspil nu også klar.

Det er et udspil, hvor det lyder, at det er visionen, at Danmarks fødevareerhverv skal være klimaneutralt senest om 31 år, i 2050.

- Det er vigtigt for os, at vi selv kommer med det her, så vi selv får defineret vores egen fremtid. Ellers er der nogle andre, der definerer den for os, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Mere forskning

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det primært forskning, som skal bringe fødevareerhvervet frem til den ønskelige situation, hvor der bliver udledt færre klimagasser, end der bliver optaget. Der skal simpelthen forskes mere i, hvordan man kan fortsætte udviklingen i at producere mere med mindre.

Ifølge L&F-udspillet, så er det vurderingen, at man med den nuværende viden om mulige – men ikke fuldt udviklede – virkemidler inden for både plante- og husdyrproduktion kan komme cirka halvdelen af vejen i Danmark ved at blive klimaneutrale frem mod 2050. Resten skal altså findes ved endnu ikke udviklede metoder.

En begrænsning af produktionen i Danmark, som mange ellers taler for i den offentlige debat, er ifølge Landbrug & Fødevarer ikke løsningen på klimaudfordringen, som rækker langt ud over Danmarks grænser.

- Når vi kigger fremad, skal vi for at nå i mål med den her vision sætte flere penge af til forskning. Det er helt afgørende, siger Anne Arhnung.

Nævner flere eksempler

Som eksempler på fremtidige løsninger så nævner Landbrug & Fødevarer selv i sit udspil muligheden for opsamling af metan fra køerne gennem en »emhætte«, så man kan udnytte den i biogas. Det nævnes også, at der lige nu i New Zealand forskes i, om man kan give køer en vaccine mod metanudledning.

Også planteforædling, bæredygtigt byggeri, fossilfri maskinpark og lagring af CO2 i undergrunden bliver af Landbrug & Fødevarer nævnt som bud på mulige – eller umulige – løsninger på fremtidens klimaudfordring.

Invitation til Danmark

Fra Anne Arhnung lyder det, at L&F-udspillet skal ses som en invitation til Danmark og samfundet generelt om et partnerskab.

- Vi vil gerne tage et ansvar i hele fødevareklyngen. Både for den udfordring, som verden står i, med en CO2-udledning som skal begrænses, og den udfordring, der ligger i den voksende befolkning i verden, som skal have noget mad på bordet, siger hun.

Udover at I siger, at der er behov for flere penge til forskning, så virker det ikke specielt konkret, det som I har sendt ud her?

- Det her er en vision. Det er en retning, som vi alle sammen skal arbejde hen imod. Det er rigtig nok, at vi ikke har sat nogle specifikke mål op for de enkelte sektorer. Vi har lagt op til, at vi alle sammen skal flytte os med kendt teknologi eller den teknologi, som vi har i »pipeline« (lige på trapperne, red.). Og så har vi lagt det åbent frem, at der er en hel del ting, som vi ikke ved endnu. Det må vi så finde ud af i et partnerskab med hele Danmark. Vi har 31 år til at komme i mål med det. Det har vi så brug for at samle alle kræfter om.

Nogle vil måske også komme at sige, at det ikke er særlig forpligtende, det her?

- Ja, det vil nogle sikkert gøre. Men for os dér er sådan en fælles vision for hele erhvervet faktisk ret forpligtende. Det er den, fordi nu er retningen og visionen sat. Alt, hvad vi arbejder med herfra, vil jo gå i den retning.

- Herfra vil der nu blive arbejdet i stalden, i marken og hele vejen rundt på, hvordan vi kan blive klimaneutrale, siger Anne Arhnung.

Stigende befolkningstal

At man i Landbrug & Fødevarer ikke vil være med til at lave tiltag, som begrænser produktionen, begrundes med, at verdens befolkning er stærkt stigende. Det er forventningen, at vi bliver cirka 10 milliarder mod cirka syv milliarder i dag.

- Fødevarerne skal produceres mere bæredygtigt, og her har vi virkelig noget at byde ind med i Danmark. Vi har allerede brugt mange år på at blive mere bæredygtige og er blandt de bedste i verden på klimaeffektivitet.

- Så med vores produktion vil vi gerne bidrage til at både danskerne, men også verden omkring, også fremover kan spise de mest bæredygtige og klimaeffektive fødevarer, ligesom vi kan eksportere den teknologi, verden efterspørger, siger Anne Arhnung.

Skal blive en forretningsmulighed

Fra L&F-direktøren lyder det, at det i øvrigt også er vigtigt at påpege, at vejen frem mod den klimaneutrale fødevareproduktion også meget gerne skulle gå hen og vise sig at blive en god forretningsmulighed.

- Vi producerer fødevarer til danskerne og til verden. Vi vil gerne producere dem mest bæredygtigt og klimavenligt, men det er klart, at der også skal være noget økonomi i det. Derfor håber vi, at alle vil bidrage til det her.

- På sigt håber vi også, at vi vil kunne eksportere vores viden videre ud til verden, da vi går foran, siger Anne Arhnung.

L&F’s fremtidsbud på klimaløsninger

I sit nye udspil om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 remser Landbrug & Fødevarer selv i sit udspil bud op på 12 mulige løsninger. Nogle er mulige – andre vil måske vise sig umulige – men fælles for dem alle er, at de har potentiale til at bidrage til løsningen frem mod 2050, lyder det i udspillet. De 12 fremtidsbud er:

  1. Opsamling af metan
    Hvad, hvis man i fremtiden kan opsamle metan fra køerne gennem en »emhætte« og udnytte den i biogas? Faktisk er metan, som køerne bøvser op, en meget tynd form for biogas. Hvis den biogas kunne koncentreres og ledes til naturgasnettet, vil køerne kunne bidrage til energiproduktionen, og et miljøproblem vil dermed blive til en ressource.
  2. Vaccine mod metanudledning
    31 procent af landbrugets udledning af klimagasser kommer fra metan, som køer udleder gennem bøvser og tarmgas. For at afhjælpe det forskes der i New Zealand i en vaccine, som skal rense koens maver for de mikrober, methanogener, der udvikler sig til metan.
  3. Enzymer og bakterier i gyllekanal
    Dette er et fremtidsscenarie, som ikke ligger lige for, men som alligevel vurderes at rumme et potentiale. En del metan udskilles nemlig ved gødningshåndtering. For kvægbruget drejer det sig om cirka 654.000 tons CO2 ækv og for svinebruget cirka 1.132.000 tons CO2 ækv. Hvis man ved hjælp af intensiv forskning kan få fremstillet et enzym eller en bakterie, der kan reducere, eller helt fjerne metanudskillelsen i gyllekanalerne, så vil det være et kvantespring mod en reduceret metanudledningen fra gyllekanalerne.
  4. Kvæg skal udlede mindre klimagas
    Der arbejdes allerede i dag bredt med at finde midler til reduktion af det metan, der bliver dannet i vommen på koen. Det kan eksempelvis være, at landmanden tilsætter krydderurter med forskellige olier, tang eller udvundne stoffer herfra. I fremtiden kan vi måske også fremforske kemiske stoffer, der kan hæmme produktionen af metan.
  5. Bæredygtigt byggeri
    I fødevareerhvervet bygger vi meget. I takt med ny forskning bygger vi stalde, som bl.a. er mere miljø- og klimavenlige. I fremtiden vil byggeriet også kunne bidrage til mindre udledning af klimagasser.
  6. Energiafgrøder på braklagte marker
    En af fremtidens metoder til at nedbringe landbrugets udledning af klimagasser kan blive at plante energiafgrøder som pil på braklagte arealer. Pil er en effektiv afgrøde, der kan opsuge mere CO2 og afgive mere organisk materiale, end en braklagt mark.
  7. Planteforædling
    Et af de områder, hvor der både i dag og i fremtiden vil være et stort klimamæssigt potentiale, er planteforædling. Når man eksempelvis sår kløver sammen med græs (kløvergræs), producerer kløveren kvælstof til afgrøden, så der skal tilføres mindre kvælstof. Problemet er i dag, at kløveren ofte bliver angrebet af såkaldt kløvertræthed. Ved at gøre kløveren resistent og højtydende rajgræsser robuste kan et højt udbytte i kløvergræs fastholdes uden omlægning eller sjældnere omlægninger. Dermed vil klimaeffekten af kløvergræs øges, og omkostningerne ved etablering af kløvergræs bliver reduceret
  8. Oplagring af CO2 i undergrunden
    Oplagring af CO2 i undergrunden er et af de tiltag, der allerede er på den politiske radar. Og regeringen har allerede sat 100 mio. kr. af til at forske i at oplagre CO2 i den danske undergrund.
  9. Fossilfri maskinpark
    Der er også et potentiale for at nedbringe landbrugets klimaaftryk gennem omstillingen til en fossilfri maskinpark.
  10. Metanisering
    Metanisering er en vigtig teknologi i det fremtidige vedvarende energisystem. Først og fremmest fordi det får el- og gassystemerne til at spille sammen. Teknologien kan gøre el fra vindmøller og solceller lagerbar i gasnettet, når der er overskud af el – og metanen kan levere forsyningssikkerhed i elsystemet, når det er mørkt og stille vejr.
  11. Omdannelse af CO2 fra luften til Biochar
    Et af de scenarier, som virkelig er et fremtidsprojekt, er omdannelse af CO2 fra luftentil Biochar. Biochar dannes, når der sker en iltfri forbrænding af halm (pyrolyse). Biochar består for det meste af svært omsætteligt kulstof (400 – 1000 år) og har en jordforbedrende effekt. Som alternativ til at pumpe CO2 ned i sandstens formationer i undergrunden, kunne man omdanne CO2 til Biochar og bruge den til jordforbedring. Dermed opnås en stabil opbygning af kulstof i jorden, der ikke frigives til CO2 de næste mange hundrede til tusinde år.
  12. Skovrejsning i boringsnære beskyttelsesområder
    Skov og skovrejsning kan binde CO2 biologisk.

Kilde: Landbrug & Fødevarers »Klimaneutral 2050«. Effektivt Landbrug har forkortet dele af de forklarende tekster.

Dræneksperter i Sydsjælland

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma i Rønnede, og det er med fokus på at dræne landbrugsjord.

Debat om bæredygtighed i dansk svineproduktion

Mandag den 27. maj holder Danske Svineproducenter et debatmøde om bæredygtighed i svineproduktionen.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Mange valfartede til jubilæum i Slagelse

Besøgende fra hele landet var med til at fejre 25-års jubilæum i Slagelse Maskinforretning.

Landskabskonsulent: - Den mentale sundhed ligger lige uden for døren

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd til at skabe fantastiske rammer på gården, og smukke omgivelser er som medicin for os, påpeger han.

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Grimme på vej mod 2020

Som led i udviklingen af produktprogrammet til roeavlere udvider Grimme programmet af roeoptagere med to nye modeller.

Nyt jagtområde på NutriFair i 2020

Det nye jagtområde kommer til at omfatte en række udvalgte udstillere med speciale i jagt, og gæsterne kan blandt andet besøge en cafe, hygge sig og opleve en lang række nye og spændende jagtprodukter.
Side 1 af 29 (563 artikler)Prev1234567272829Next