bannerPos

Vagn Nielsen: - Klimadebatten er kørt af sporet

Vagn Nielsen og Anne-Lise Saxmose glæder sig over, at landbruget gennem flere generationer har gjort mange gode tiltag for at gavne klimaet. Desværre får branchen ikke megen kredit for det. Foto: Henrik Sieben 

Henrik Sieben

Journalist
15-04-2019 09:07
Dansk landbrug har altid haft fokus på miljøet, men har svært ved at komme til orde i debatten, vurderer Vagn Nielsen, der i en menneskealder har drevet landbrug.

- Landbruget har gennem flere generationer gjort noget for klimaet og miljøet; og gør det stadigvæk. Sådan lyder det fra Vagn Nielsen, Vordingborg.

På generalforsamlingen i Østdansk Landboforening for nylig fortalte han kort om sine tanker i forhold til den aktuelle klima- og miljødebat. 

- Klimadebatten er kørt af sporet. Det skyldes, at det omkringliggende samfund ikke har kendskab til, at landbruget altid har været omstillingsparat, været medspiller og har gjort sit for klimaet, påpeger Vagn Nielsen, der samtidig mener, at landbruget har svært ved at komme til orde i debatten og skal blive bedre til at ytre sig.

Gennem mere end 40 år drev han og hustruen Anne-Lise Saxmose landbrug på Lerbakkegård i Stårby ved Mern i Sydsjælland.

Gården, der var på 70 hektar med planteavl og 60 jerseykøer, blev samdrevet med Anne-Lise Saxmoses barndomshjem Saxmosegaard, som var på 50 hektar.

Lerbakkegård blev solgt i 2006 til sønnen Jakob Saxmose Nielsen, mens den anden søn, Peter Saxmose Nielsen, overtog Saxmosegaard i 2002.

Mange miljøvenlige tiltag

- Selv om vi er flyttet i parcelhus på Iselingeudstykningen ved Vordingborg, har vi qua vores sønner stadig føling med landbruget, lyder det fra den tidligere landmand, der netop havde været ud og jage gæs væk fra markerne da LandbrugØst mødte ham.

- Man skal ikke synes, det er ikke synd for landbruget, men jeg synes alligevel, at vi skal fortælle omverdenen, at vi mange steder i landbruget har tænkt grønt gennem mange år. Vi ved om nogen, at der ikke er uanede ressourcer til rådighed, og vi ønsker også, at der skal være noget til vores efterkommere.

Vagn Nielsen og Anne-Lise Saxmose peger på, at de gennem deres tid har været med til flere klima- og miljøvenlige tiltag.

Parret nævner blandt andet installering af varmeindvindingsanlæg, hvor energien fra en nyopført kvægstald blev anvendt til at varme parrets nyopførte og topisolerede stuehus med.

- Vi kunne lige så godt gøre det rigtigt fra begyndelsen, da vi fik bygget ny kvægstald og nyt stuehus i 1979. En investering dengang, som vores søn i dag fortsat har glæde af.

Vindmøller og solceller

Tilsvarende har parret haft del i en andelsvindmølle, der efter mere end 20 års drift blev eksporteret til Italien med henblik på at køre videre dér, ligesom de påpeger, at mange landmænd gennem årene generelt har investeret i vindmøller og solceller.

Når disse linjer læses, er Vagn Nielsen lige fyldt 75 år, men han tænker stadig grønt og kan i den aktuelle kvælstofdebat ikke lade være med at minde om de tiltag, landbruget også tidligere frivilligt har taget del i.

- Vi var blandt andet med til at etablere Lekkende Maglemose som vådområde. I øvrigt med indvielse af daværende fødevareminister Marianne Fischer-Boel. Så det med at gøre noget for vandmiljøet og udledningen af kvælstof er ikke nyt.

Da sydsjællænderne var aktive landbrugere, lagde de 16 procent af deres areal ud som grønne områder. Arealet ligger der stadig som grønt område.

Svær at gennemskue

Selv føler parret, at de alle dage har tænkt ressourcebesparelser. 

- Vi skal generelt alle tænke os godt om og passe på de tilstedeværende ressourcer. Samtidig skal vi opdrage vores børn, og de deres børn, til også at tænke sig om, lyder det fra Anne-Lise Saxmose.

Samtidig peger hun på, at de i deres familie altid har spist eventuelle rester for at undgå madspild, ligesom parret ikke kan lade været med at nævne, at en masse skoleelever for nylig på Christiansborg Slotsplads demonstrerede for et bedre klima.

- De »glemte« bare selv at rydde op efter sig, og så klinger det lidt hult, lyder det fra parret, der medgiver at dele af klimadebatten, kan være svær at gennemskue.

- Hvad er mest rigtigt? Anvendelse af plastposer, der samles og genanvendes? Eller brug af bomuldstasker, som måske er lavet af børnearbejdere og fragtet hertil fra den anden side af kloden?

Ny aftale om sukkerroer på plads

Nordic Sukker og Danske Sukkerroedyrkere har netop indgået en aftale om dyrkning af sukkerroer i 2020.

- Robot-projekt skal støttes og tales op

Der er store perspektiver i Farmdroid markrobot. Det vurderer maskinkonsulent ved VKST Christian Rabølle, der ser et aktuelt behov for robotten i økologiske bedrifter.

Godt nyt til DLFs frøavlere

DLFs frøavlere tjener 85 millioner kroner ekstra for høst 2018

Vejret i maj var køligt

Statistik fra DMI giver et tilbageblik på maj, der var koldere end normalt, men havde nedbør tæt på gennemsnittet.

Veganere politianmeldt for ulovlig indtrængen i svinestalde

Uden hensyntagen til smittebeskyttelse har personer fra Veganerpartiet optaget facebookvideo fra svinestalde, som har til formål at skabe forargelse hos partiets tilhængere. De ulovlige indtrængninger bliver nu en sag for politiet.

Samlede leasingaftaler for hele maskinparken venter

Flere landmænd viser interesse for individuelle aftaler, som omfatter flere fabrikater, men som kan samles i én leasingaftale, lyder det fra Leasing Fyn.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Landboforening melder alt klar til Store Frødag

2019-udgaven af Store Frødag foregår hos formanden for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, og sønnen Christian Petersen på Thinghøj på Stevns.

Planter kan være skyld i fotosensibilitet hos heste

Alle planteædende husdyr kan få fotosensibilitet. Seges Heste sætter fokus på, hvad visse planter kan få af følger for heste på græs.
Side 1 af 32 (621 artikler)Prev1234567303132Next