bannerPos

- Jeg er her for at tjene penge

- Jeg gør kun noget, hvis jeg kan tjene penge på det, fastslår Poul Erik Pedersen.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
25-11-2019 06:03
Bæredygtighed og klima er ikke noget, der fylder alverden på Poul Erik Pedersens dagsorden. For landets største slagtekalveproducent er det bundlinjen, der tæller.

Der er sket en hel del, siden Poul Erik Pedersen købte Gl. Østergaard ved Nibe 2001.

Dengang var der 48 malkekøer i bindestald.

- Men det holdt også kun i tre uger, før vi rev det ned og byggede om til slagtekalve, fortæller Poul Erik Pedersen, der forleden bød indenfor som et led i en kursusdag hos Slagtekalverådgivning Aps.

Nu har han omkring 4.300 kalve opstaldet, og kan dermed kalde sig Danmarks største producent af slagtekalve. Når det seneste byggeri står færdigt, er planen at føje endnu 200 kalve til.

Udover Gl. Østergaard driver Poul Erik Pedersen sin produktion på yderligere to matrikler. Den første af dem overtog han i 2014 og der er siden blevet bygget om til starterstald, hvor kalvene i gennemsnit går i 90 dage, inden de bliver sendt videre. I år blev endnu en adresse føjet til butikken efter en hurtig beslutning.

- Det var en slagtekalvebedrift, som var gået konkurs. Da en bekendt fortalte mig det om morgenen, syntes jeg i første omgang ikke, at det var noget, men efter at have vendt og drejet det i løbet af dagen, sendte vi et budget til banken klokken 21.30 og fik hurtigt kreditgodkendelsen. Så der er ikke langt fra tanke til handling her, men det kræver, at man har gjort sit forarbejde ordentligt, hvis banken også skal følge med, fortæller Poul Erik Pedersen, og tilføjer, at han siden 2015 har investeret 88 millioner i bedriften.

- Og det kan man altså kun, hvis man tjener penge, fastslår han.

Udover de tre gårde hører der 358 hektar til, og Poul Erik Pedersen, som selv klarer hovedparten af markarbejdet, forventer næste år at skulle høste på 523 hektar.

Klima er uinteressant

Han lægger da heller ikke skjul på, at det lige præcis er bundlinjen, der er hele omdrejningspunktet for gården.

- Jeg er her for at tjene penge. Selvfølgelig skal vi have dyrevelfærd, og det har vi også, men al den snak om klima og bæredygtighed interesserer mig overhovedet ikke. Der er vi i forvejen langt fremme i forhold til alle andre, så jeg gør kun noget, hvis jeg kan tjene penge på det, lyder det kontant fra himmerlændingen, der derfor også ser forretning frem for klima, når han sender dybstrøelsen til biogassen.

- Jeg har været med til at starte biogasanlægget op, så jeg har kylet en del penge i det, men nu begynder det efterhånden at se ud til, at der kan blive en forretning ud af det. Til nytår er vi købt ud af anlægget af en kapitalfond, og i forhold til prissætning står vi altså stærkere end de gør. Vi kan lettere undvære dem, end de kan undvære os, siger Poul Erik Pedersen, der uden at gå i detaljer vurderer at prisen dog kommer tættere på 20 kroner end 100 kroner pr. ton.

Tilfreds med notering

Mens Poul Erik Pedersens forretning tilsyneladende kører derudaf, mener han også, at der er rig mulighed for, at kollegerne kan lave penge på deres slagtekalve.

- Det er godt at lave slagtekalve lige nu. Når vi regner handyrpræmien med, som de ikke har i Irland, kan vi sagtens være med i forhold til irernes notering, så hvis man ikke kan lave penge som kalveproducent nu, så skal man slet ikke være her, mener han.

Og mens mange af kollegerne arbejder med krydsningskalve, er det i Poul Erik Pedersens bog ikke her, han kan tjene penge.

- Vi har kun omkring 10 procent krydsninger, for så længe, at slagterierne ikke vil betale mere for dem, kan det ikke betale sig at købe dem ind, siger gårdejeren.

Forsøger at sætte i system

Efter flere år med vokseværk på bedriften har Poul Erik Pedersen oplevet, at det bliver sværere og sværere at få en jævn tilstrømning af kalve hver 14 dag, hvor han modtager dyr fra sine 40-51 leverandører.

- Vi forsøger at sætte det i system, så antallet af indsatte kalve er nogenlunde jævnt, men det er svært, når man har fået den størrelse, som vi har nu. Det seneste år har vi modtaget 240-325 kalve hver anden uge, fortæller kalveproducenten, der ikke vil spå om, hvorvidt han i fremtiden får endnu flere kalve at sætte i system.

- Jeg gør det, der bedst kan betale sig. Hvis det er at udvide, gør vi det, men lige nu har vi ingen konkrete planer, lyder det.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Stort rykind til åbent hus i Sandby

Der var 400-500 besøgende til det årlige åbent hus-arrangement i Sandby Smedie og Maskinhandel.

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

Frøsalget sluppet løs

Sukkerproduktionen og roedyrkningen i Europa har gennem årtier været reguleret og på mange måder meget styret, påpeger Elo West Larsen fra KWS.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.
Side 1 af 42 (830 artikler)Prev1234567404142Next