bannerPos

Den Nordjyske Landboauktion

Under kyndig og energisk ledelse af auktionarius Klaus Pedersen bliver hvert år omsat kreaturer for millioner af kroner hos Nordjydsk Landboauktion & Eksportstalde. Arkivfoto: Tenna Bang
16-09-2019 06:29

Der er ikke mange landboauktioner tilbage i Danmark, men Nordjydsk Landboauktion & Eksportstalde kører afsted for fulde gardiner. Der bliver omsat for mange millioner kroner kreaturer om året.

Af: Michael Guldbæk Karlsen, direktør, nf plus

Dagens emne i »Nyt fra konsulenten« er kvæg. Så hvad er mere nærliggende end at skrive om den Nordjyske Landboauktion, hvor der omsættes rigtig meget kvæg hver eneste år.

I 1954 gik en række husmandskredse og landboforeninger sammen om at oprette den Nordjyske Landboauktion. Man fik hurtigt tilladelse fra ministeriet og den 26. november 1954, klokken 13.00 blev den første auktion afholdt på Markedsvej 10 i Aars.

Dengang lå Markedsvej 10 i Aars ude på landet. I dag ligger adressen inde midt i Aars, og Vesthimmerlands kommune har netop afsluttet et stort byggeri på arealet.

I mange år lå auktionen således ude på landet i fred og ro samt med god plads omkring sig. I 1967 opstod behovet for et spisested i forbindelse med auktionen, hvorefter Kimbrerkroen blev opført lige ved siden af auktionens lokaler.

De nordjyske husmænd og familiebrug købte landboforeningerne ud af auktionen og Kimbrerkroen i 2016. I dag ejes Kimbrerkroen af de nordjyske husmænd og familiebrug organiseret i nf plus (nordjysk familielandbrug). Auktionen er organiseret i en selvstændig enhed med ledelse valgt af nf plus.

 

Flyttede til Kongens Tisted

I forbindelse med købet i 2016 besluttede man at flytte auktionen til nye flotte lokaler på Elbjergvej 49 i Kongens Tisted lidt sydøst for Aars. Så kunne Vesthimmerlands kommune også få mulighed for at bygge på det tidligere areal på Markedsvej 10 i Aars.

I dag hedder auktionen Nordjydsk Landboauktion & Eksportstalde. Navnet har ændret sig igennem årene, men husmændene og familielandbruget har igennem alle årene indgået i de bagvedliggende kræfter på auktionen. Igennem alle årene har det været ambitionen at drive en auktion med lave omkostninger til gavn for den enkelte landmand, således han kan omsætte kreaturer under ordnet forhold, til en god pris og med minimale transaktionsomkostninger.

Sammenligner man med andre auktionshuse indenfor antikviteter med mere, er auktionshonoraret ved Landboauktionen eksorbitant lavt. Dette kan lade sig gøre, fordi der ikke er et ejerskab, der kræver højt afkast, men til gengæld et foreningsfællesskab, der kæmper for gode forhold for den enkelte landmand.

Der er ikke mange landboauktioner tilbage i Danmark, men Nordjydsk Landboauktion & Eksportstalde kører afsted for fulde gardiner. Der bliver omsat for mange millioner kroner kreaturer om året og der er altid et godt fremmøde.

 

Oplev stemningen

Prøv at slå et smut forbi auktionen på Elbjergvej 49 i Kongens Tisted hver fredag i ulige uger. Auktionen starter klokken 10.30. Inden auktionen starter, kan du få en kop kaffe og en sludder i kaffestuen, inden det går løs i auktionslokalet. Under og efter auktionen kan du købe en hotdog med videre ved pølsemanden.

Auktionarius er Klaus Pedersen, der er rimelig berømt. Auktionen har i flere omgange været med i fjernsynsprogrammet »Under hammeren« på DR1. Her har Klaus været den gennemgående figur. Der bliver bandet og røget, ligesom vi har været med Klaus hjemme for at se hans samling af Vest-Germany vaser. Seerne er vilde med ham og han får en del fanbreve fra enlige kvinder.

Du kan se videoer fra auktionen, hvor Klaus ofte er med, på www.youtube.com. Du kan følge auktionen på facebook under Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde. Du kan besøge hjemmesiden på www.landboauktion.dk og endelig kan du også møde op på auktionen og mærke stemningen. Jeg har været der flere gange og kan garantere, at man ikke risikerer utilsigtet at købe en ko, som man hænger på resten af dagen.

Der omsættes mange forskellige kreaturer på auktionen, men mest kvæg. Ofte er der hereford-, simmentaler- og limousine-køer under hammeren. Ligesom der er galloway, jersey og nogle gange skotsk højlandskvæg. Auktionskataloget bliver offentliggjort på auktionens hjemmeside.     

Har du lyst til at handle på Landboauktionen, men ved ikke hvordan? For at handle skal man have et aktivt CHR nr. Ud over det skal man købe et medlemskort til Landboauktionen. Det koster 300 krone inklusiv moms, og skal fornyes hvert år. Hvis man er medlem af nf plus får man gratis medlemskab. Endnu en god grund til at være medlem af Nordjysk familielandbrug. Medlemskortet købes, når man handler første gang. Det vil sige ingen udgift, hvis man ikke køber.

0

Begrænset forskel på klimaets bundlinje

Aarhus Universitet finder ingen særlige forskelle på miljø- og klimapåvirkningen mellem økologisk og konventionel planteproduktion.

Aktiv ungdomsorganisation i fremgang på flere fronter

LandboUngdom er en aktiv organisation med fremgang, der senest er gået med i et nyt nordisk netværk for unge på landet.

40.000 arter på plads i Naturbasen

På Danmarks største vidensbank med national flora og fauna sætter amatører og eksperter hinanden stævne og indsamler unik viden.

Læssemaskiner til ethvert formål

Stemas tilbyder et bredt program inden for Weidemann-programmet - senest en hjullæsser med variabel hydrostatisk transmission, der bejler til både landbruget og entreprenørerne

Rust virksomheden til den næste krise

Søren Pilegaard, virksomhedsrådgiver i VKST, kommer med råd til at ruste sin virksomhed i en usikker fremtid.

Husk forsikringen – inden skaden sker

Udføres landbrugsarbejde for andre, bør det overvejes at udvide ansvarsforsikringen.

Väderstad med nyt stophjul til såmaskine

For at øge såpræcisionen yderligere lancerer Väderstad et nyt stophjul til deres rækkesåmaskiner.

Koldsøs innovative miniplov er optimeret og klar

Fredag den 31. juli viser Koldsø Smede og Maskinservice den 100 procent klargjorte miniplov med to såaggregater frem ved en sådemonstration i Vestsjælland.

To måneder mere til vandrådsarbejdet

Miljø- og Fødevareministeriet har lyttet til ønsket om at flytte fristen for vandrådsarbejdet, som med udsættelsen er den 22. november.

Danish Crown leverer sit bedste halvårsregnskab

Halvårs-omsætningen i Danish Crown er med 32 milliarder kroner 18 procent større end sidste år, og nettoresultatet er øget med 46 procent til 1,4 milliarder kroner.
Side 1 af 60 (1186 artikler)Prev1234567585960Next