bannerPos

Få styr på kviernes ydelsespotentiale

Den første laktation sikres allerede før, at kalven er født, skriver Seges, som har lavet et nyt management-redskab i DMS, så man kan holde øje med kviernes størrelse og tilvækst frem til første kalv og laktation. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
23-04-2019 11:46
Hold styr på kviernes tilvækst og størrelse med et nyt værktøj i DMS.

Nu er første del af et nyt værktøj med fokus på kviers tilvækst og størrelse tilgængeligt i DMS Dyreregistrering. Værktøjet findes under »analyse og lister«. 

Når kvierne vejes og måles flere gange i løbet af opdrætsperioden, er værktøjet en måde at sikre, at kvierne med det største potentiale for mælkeproduktion kommer til at indgå i produktionen. 

I den første del af værktøjet er der fokus på den daglige tilvækst fra fødsel til 56 dage, som er et vigtigt nøgletal. Der beregnes, hvor stor en andel af kvierne der har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage. De registrerede vejninger på kvier i aldersgruppen 42 til 84 dage vises og er baggrunden for beregning af »56-dages vægten«.

Hold styr på kviernes ydeevne

Værktøjet har også en indvirken på bundlinjen. For i dag udgør produktion af kælvekvier en stor andel af de samlede omkostninger i mælkeproduktionen.

Da mange køer højst gennemfører tre laktationer, bruger disse dyr næsten halvdelen af deres liv som voksende ikke-produktive kvier. Derfor fortjener produktionen af kælvekvier omhyggelig opmærksomhed, opfordrer Seges. 

Registrering af kviernes vækst er en af de vigtigste metoder til at måle kviernes ydeevne. Ved at holde styr på kviernes tilvækst, kan der holdes styr på, om opdræts-omkostningerne er på niveau med de resultater, der opnås.

Første laktation sikres før fødsel

Seges skriver, at langt de fleste besætninger har styr på deres kvie-management, men at problemet er den store variationsbredde mellem besætningerne. 

Hvis næringsstoftildelingen eller sundhedsniveauet ikke er tilfredsstillende, kan det betyde, at kvierne kælver, når de er meget ældre end 24 måneder eller er alt for små ved kælvning. Hvis det sker, får de en for lav livstidsydelse sammenlignet med de kvier, der er fodret korrekt og har et højt sundhedsniveau. 

Sunde, produktive 1. kalvskøer er resultatet af godt management, der begynder, før kalven er født og fortsætter, indtil kvien har kælvet og har klaret overgangen til hendes 1. laktation, slår Seges fast.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Mangel på bestøvere kan true specialafgrøderne

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning. Bi-avlerne lever udover honningsalget nemlig også af at leje bier ud til bestøvning af specialafgrøder.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Ny flishugger har bælter - og fjernbetjening

Med fokus på sikkerhed, miljø og brugervenlighed har Linddana skabt den ultimative flishugger, som for at øge sikkerheden og brugervenligheden styres med fjernbetjening.

EDC Poul Erik Bech etablerer forretningsområde indenfor landbrug

Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed indenfor EDC-gruppen, EDC Poul Erik Bech, udvider forretningspaletten med opstart af EDC Landbrug Poul Erik Bech. Manden, der skal sidde i spidsen, er en tung profil der tidligere kommer fra en stilling som chef for Nykredits landsbrugsafdeling på Sjælland.

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Et skilt som det bedste forsvar

Vejskiltene og gode øjne kan gøre forskellen på liv og død for dyrene i den danske natur.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 35 (695 artikler)Prev1234567333435Next