bannerPos

Fire effektive strømaskiner fra McHale

C490 er den nyeste og største model i McHale’s C400-serie af strømaskiner. Den har plads til hele tre rundballer med en diameter på 150 centimeter - eller hele to bigballer, hver med en længde på 2,3 meter. Pressefoto
20-03-2020 08:56

Den nyeste og største model i C400-serien af strømaskiner fra McHale er meget alsidig med dens to sæt bundkæder. Den mindste model er liftophængt, så den er nem at komme rundt med inde i små bygninger.

Går man efter en ny, effektiv strø- og udfodringsmaskine, kan det være en ide at se på McHale’s C400-serie. Serien består af fire modeller, C430, C460, C470 og C490.

De fire strømaskiner har det samme udstyr. Forskellen består i, at den mindste af maskinerne er liftophængt, mens de tre øvrige er bugserede. Herudover har maskinerne forskelligt volumen, der er afgørende for, hvor mange baller, de hver især kan håndtere.

Den mindste af modellerne, C430, er liftophængt og kan håndtere en rundballe eller en bigballe på 2,3 meters længde.

Fordelen ved, at C430 er liftophængt, er, at den er nem at komme rundt med inde i små bygninger, samt at den kan anvendes til at blæse flydelag op på gylletanke.

Bugserede strømaskiner

Den næste i rækken, model C460, er bugseret. Den kan håndtere en stor rundballe med halm eller to styk wrap-rundballer med en diameter på 125 centimeter - eller en bigballe på 2,5 meters længde.

Model C470, der ligeledes er bugseret, kan håndtere to styk rundballer på 1,5 meters diameter - eller en 2,5 meter lang bigballe med baglågen lukket. Den lukkede baglåge betyder, at maskinen kan køre på landevej med en balle, uden at der spildes.

Den ligeledes bugserede model C490 er den nyeste og største i rækken. Den har plads til hele tre rundballer med en diameter på 150 centimeter - eller hele to bigballer, hver med en længde på 2,3 meter.

To sæt bundkæder

Det specielle ved den store model C490 er, at den har to sæt bundkæder. Det betyder, at den forreste bundkæde og forreste balle kan rotere, mens maskinen arbejder.

Samtidig venter balle nummer 2 på den bagerste bundkæde. Årsagen er, at den forreste balle skal have plads til at rotere uhindret, når maskinen arbejder, for at holde en stor kapacitet.

Samtidig venter den tredje balle på baglågen og kan læsses fremad, når der er plads.

- Alle C400 strømaskinerne kan håndtere alle slags baller i alle størrelser. Maskinerne kan både udfordre wrapballer og strø halm i en fart, siger Jakob Helms fra Helms TMT-Centret A/S, som har afdelinger ved Århus, Herning og Ringsted og som importerer og markedsfører maskinerne fra McHale. 

Fodring

McHale C400-seriens blæserturbine drives via en 2-trins gearkasse, som kan geares ned for at mindske den store luftmængde.

Opriveren er mekanisk drevet, hvilket betyder, at enertien i det tunge blæserhjul udnyttes.

Ifølge importøren betyder det i praksis, at opriveren er meget stærk og ikke kører fast, selv under de sværeste forhold. Desuden kan opriveren frakobles hydraulisk, så fodringen eller strøningen stoppes hurtigt, uden at pto’en skal stoppes.

Der kræves ikke en stor traktor til at starte opriveren og blæseren op, fordi opriveren kan startes op efter, at blæseren er startet op. Opriveren og blæseren skal således ikke nødvendigvis trækkes i gang samtidigt.

Det hydrauliske modskær kan nemt justeres efter behov fra traktorens førerkabine.

Strømaskinerne har et trækkraftbehov på under 70 hestekræfter, uanset om der skal udfodres wrapballer eller strøs halm.

Strøning

C400-serien er også hurtig og effektiv til strøning af halm. Den kan dosere præcist den mængde halm, der ønskes, via tuden, der kan dreje 3000. Kastelængden er 18 meter til højre - lidt mindre til venstre.

- Tuden på strømaskinen styres via joysticket på betjeningsboksen. Bundkæden styres proportionalt. Sammen med det hydrauliske modskær giver det brugeren ro til at koncentrere sig om tuden, forklarer Jakob Helms.

Alle C400 strømaskinerne er selvlæssende og har mekanisk drevet opriver. I øvrigt har maskinerne trafiklys.

Maskinerne leveres som standard med hydraulisk indstilling af modskæret, udvendig betjening af baglågen og bundkæden, hydraulisk frakobling af opriveren samt 2-trins gearkasse.

Blæserhus med lang levetid

- Når en strømaskine står til udskiftning, skyldes det typisk, at slid og sten har ødelagt blæseren og blæserhuset, som kan være bekostelige at udskifte, lyder det fra Jakob Helms.

- For at minimere driftsomkostningerne og forlænge levetiden på maskinerne er hele blæserhjulet i alle strømaskiner fra McHale som standard opbygget med to lag stål, fortæller han.

Yderst er der et lag højstyrkestål, mens det inderste lag er i ekstra slidstærkt Hardox-stål. Hardox-stålet forlænger levetiden på blæserhjulets vitale og kostbare komponenter med op til det tredobbelte, oplyser Helms TMT-Centret A/S. 

teba

0

Godt helbred er vejen frem

Leif Petersen fra Tornved Maskinstation er 72 år, men han er stadig i fuld vigør og har ingen planer om at stoppe.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Kender du dine produktionsomkostninger pr. gris?

Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.

Jagten på Årets Ø fortsætter

Der er nu sat dato for besøgene på de tre nominerede øer.

Kvalitetsnørder har fået gennembrud med lækkert svinekød

For et år siden startede parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann en produktion af svinekødsprodukter baseret på Duroc-grise. Og det går så godt, at der nærmest ikke er plads til flere kunder til at aftage kødet fra grisene.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet

Høsten af konsumærter på Lolland-Falster godt i gang

Strube er den største leverandør af frø til konsumærteproduktion på Lolland-Falster med en markedsandel på 66 procent. Selv om såningen først er blevet afsluttet i medio juni, går der ikke mange dage, inden Ardo’s høstkaravane starter op.
Side 1 af 62 (1232 artikler)Prev1234567606162Next