bannerPos

Hæder til højeffektiv og scenevante ko

Ulla og Lars Iversen har netop modtaget hæder fra Viking Danmark for deres røde præmieko nummer 2212 efter Ferdi, som har rundet de 10.000 kg værdistof. Foto: Viking Danmark

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
14-09-2020 08:26

- Den har udstråling, når den går. Den har rene lemmer, et godt yver, og så har den nogle meget velplacerede og velformede patter.

Sådan lød dommerens ord, dengang familien Iversens røde præmieko nummer 2212, der er efter tyren Ferdi, vandt modelko-konkurrencen i gruppen for de ældre køer på Det fynske Dyrskue i 2012. 

- Det var vores dengang 13-årige søn Kristian, der trak med hende i ringen, fortæller Lars Iversen, som med stolthed i stemmen kan berette om den ko, der blandt besætningens øvrige 249 røde køer på Stengård betyder allermest for familien i Stensby.

En sund højproduktiv ko

Nummer 2212 har nemlig præsteret i top på flere parametre, lige siden hun kom til verden den 4. august 2005.

Den 20. september 2007 fik hun sin første kalv og i sidste måned, den 17. august, fik hun sin 13. kalv. En historik, der alene vidner om en ko, der har været let at få drægtig - år efter år, og som ifølge Lars Iversen kun har haft behov for meget få behandlinger.

- Allerede i september 2017 blevet hun hædret for at runde de 100.000 kg EKM, og her i august passerede hun de 10.000 kg værdistof, fortæller Lars Iversen, der tilføjer, at hun her på sit 12. mælkeproducerende år er oppe på 133.000 kg EKM, hvilket er over 10.000 kg EKM pr. år.

Sund og scenevant

Koen lader det dog ikke være ved prangende produktionsresultater. Hun vidner samtidig om, at høj effektivt godt kan kombineres med rampelyset.

- Det, vi synes er sjovt, er, at hun udover at være en god produktionsko herhjemme, så har hun også rejst landet rundt med os og været udstillet i hvert fald 12-14 gange. Vi har næsten hvert år haft hende med på både Det fynske Dyrskue, Landsskuet og i forbindelse med Agromek, fortæller Lars Iversen.

Udover modelko-konkurrencen i Odense kan han dermed blandt andet berette om nummer 2212’s medvirken til topplacering i besætningskonkurrencen i Odense i både 2011 og i 2012, ligesom hun tilbage i 2010 blev nummer to i Alm. Brands sundhedskonkurrence på Agromek.

- Det er ubetinget den ko, der har givet os mest i besætningen, både produktionsmæssigt og i forhold til sjove oplevelser, understreger mælkeproducenten.

Helt naturligt er 2212 også en ko, der er velkendt blandt alle i stalden.

- Hun er ikke en ko, vi mærker meget til i hverdagen, for hun passer sig selv. Men hun kender jo også stalden meget bedre end medarbejderne, griner Lars Iversen, der dog ikke vil udelukke, at hun måske får en lille smule særbehandling.
 

Ko nummer 2212 

Livslinie:

● 04.08. 2005    Født på Stengården. Far: Ferdi Morfar: FYN AKS
● 20.09. 2007    Fik sin første kalv
● 13.09. 2020    Fik sin 13. kalv

Hædringer:

● September 2017    100.000 kg EKM
● August        10.000 kg værdistof

Kåringer:

● 2010        2. præmie i Alm. Brand Sundhedskonkurrence på Agromek
● 2012        Vinder af Modelko-konkurrencen for ældre køer i Odense
● 2011 og 2012    Medvirkende til sejre i besætningskonkurrencen i Odense

0

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Ny bog går bag om innovativ mælke- og osteproduktion

Bogen »NaturGræsMælk« beskriver, hvordan man kan forvandle naturarealer til fødevarer af høj værdi på en bæredygtig måde.

Kampagnestart indledes med øko-roer

Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster begynder fredag den 18. september med de økologiske sukkerroer, mens Nakskov-fabrikken først starter den 29. september.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 68 (1359 artikler)Prev1234567666768Next