bannerPos

Holstein rykker

Ved årsfesten hos Dansk Holstein blev Oluf Bøgh fra Hobro (tv) kåret som »Årets Holsteiner«. Foto: Mette Bech, Dansk Holstein

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
09-10-2019 07:15
Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

- I det forgangne år har vi haft en stor stigning på ydelse, og vi rykker også på de bløde egenskaber som celletal og på frugtbarhed, som ellers i nogles øjne har været der, hvor de andre racer kunne distancere sig fra Holstein. Rekorderne står nærmest i kø.

Ved Dansk Holsteins årsmøde, som denne gang var henlagt til det fynske område, var det en begejstret formand, Kristian Nielsen, Snedsted i Thy, der indledte sin beretning på Dalum Landbrugsskole.

Han fremhævede, at ikke mindre end 501 holsteinkøer i år mod 355 sidste år har rundet 100.000 kilo mælk, og i år hædres 27 køer (mod 16 køer for blot et par år siden), der har rundet 10.000 kilo værdistof.

For første gang har en dansk ko nu overskredet en livsydelse på 200.000 kg mælk. Det skete i foråret hos Jens Hansen på Mors, hvor den sortbrogede ko nr. 516 i den lille besætning tillige nåede at give ikke mindre end 15.300 kilo værdistof.

 

Klimavenligt

I sin beretning pointerede Kristian Nielsen, at den daglige forbedring af holsteinkøerne gennem avlsarbejdet gør, at den både giver mere mælk og samtidig mindre spild ved sygdom og tidlig udsætning.

- Så er det jo noget, der rammer lige ned i klimadagsordenen. Det skal vi og måske Seges være bedre til at fortælle forbrugerne, så de i endnu højere grad forstår, hvad et moderne kvægbrug kan levere på klimaområdet.

Han gjorde det klart, at hele området omkring ansvarlig produktion i fremtiden vil blive taget op med lokalbestyrelserne og Dansk Holsteins avlsforum til efteråret, hvor foreningen vil prøve at få indspil til, hvordan der kan gøres mere i avlen.

Ved årsmødefesten på Dalum Landbrugsskole blev Oluf Bøgh fra Hobro kåret som »Årets Holsteiner«. Sidste år fik han en ko kåret som landets smukkeste, og Oluf Bøgh er formand for Holsteins avlsforening i Himmerland.

Case IH præsenterer nyt forhandlersetup på Sjælland

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk, Case IH, er klar til at løfte sløret for fremtidens forhandlersetup på Sjælland.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.
Side 1 af 47 (932 artikler)Prev1234567454647Next