bannerPos

Jerseykalve skal nurses

- Vi skal sætte fokus på at få flere jerseykalve til at overleve de første 180 dage af deres liv, fastslår kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
11-06-2019 08:00
Jerseyteam lancerer fagdage i juni og håber, at flere jerseykælvninger resulterer i en levende kalv ved seks måneder, hvor jerseykalvene halter efter DH og RDM.

Ydelseskontrollens statistik fra januar 2019 taler sit eget tydelige sprog. 8,6 procent af de fødte jerseykalve er døde inden 180 dage, mens tallet er 5,2 procent for de store racer dansk holstein og RDM. 

Tilsvarende er procenterne af levende jerseykalve ved seks måneder efter kælvninger 87,3 procent, men 89,1 procent for DH og 90,1 procent for RDM.

- Vi vil gerne have løftet jerseykalvene op på samme niveau som de store racer, fortæller konsulent Inger-Marie Antonsen fra KvægrådgivningDanmark, der er en fælles konsulenttjeneste for VKST, Centrovice og Bornholms Landbrug & Fødevarer. 

Inger-Marie Antonsen er samtidig med i det jerseyteam, som Dansk Jersey har nedsat, og hun har derfor – sammen med sine kolleger i jerseyteamet – arrangeret tre fagdage i juni, hvor man prøver at give jerseyavlerne input til, hvordan de får flere jerseykalve til at overleve det første halve år.

- Ordet dødelighed klinger negativt, og derfor vælger vi at sætte fokus på kalvenes trivsel og overlevelse ved kælvninger i stedet for at anvende det negativt ladede ord dødelighed, forklarer Inger-Marie Antonsen, som peger på flere årsager til at flere jersey- end DH- og RDM-kalve dør.

Størrelse og overflade har en betydning

- Jerseykalve er mindre ved fødsel end de store racer, og de er derfor mere sarte, da de ikke har så meget at stå imod med. Det er dog ikke ensbetydende med, at en større andel af dem behøver at gå tabt umiddelbart efter fødsel.

- Vi kan nemlig se, at det i nogle jerseybesætninger rigtig godt lykkes at holde liv i en noget større andel af nyfødte kalve, end statistikkerne viser, påpeger Inger-Marie Antonsen og fortsætter:

- Jerseykalve har ved fødsel en forholdsvis stor overflade i forhold til deres vægt. Det er problematisk, da de derved afgiver mere varme end kalve af stor race. Og det kan være fatalt.

Kvægkonsulenten oplyser, at brugen af varmedækkener, eller at lægge de nyfødte kalve i en speciel varmeboks til de er tørre, kan være en del af løsningen.

- Dog skal man sikre sig, at de kommer ud af varmeboksen igen, straks de er tørre. Ligger de for længe, udtørrer slimhinderne, og så er de mere modtagelige for bakterier og virus.

Videre anbefaler Inger-Marie Antonsen, at kalvehytterne skal være rengjorte, desinficerede og helt tørre inden en ny kalv sættes ind, ligesom kalvene skal have den rette mængde råmælk ved den rette temperatur og med rette indhold af nødvendige antistoffer. 

Kalvepasning skal systematiseres

Endelig peger konsulenten på, at systematik omkring kalvepasningen er af største nødvendighed.

Anne Mette Lauritsen, Askebakkegård fra Hundested i Nordsjælland, vandt sidste år konkurrencen Gul(d)kalven, som den avler, der havde størst reduktion i kalvedødelighed. Og hun er meget systematisk i alt, hvad hun foretager sig. 

- Fra kalvene kommer i varmeboks, til hvornår de kommer ud, hvor meget og hvornår de får råmælk, antal liter og rette temperatur pr. fodring pr. alderstrin. Og så har hun helt styr på, hvor gammel hver kalv præcis er. 

- Der er intet tilfældigt i hendes kalvepasning, understreger Inger-Marie Antonsen og gør opmærksom på, at det i bund og grund handler om at få indarbejdet nogle faste rutiner.

Alle skal trække på samme hammel

- I de besætninger, hvor man er flere om at passe kalve, er det vigtigt, at man helt præcist aftaler, hvad der skal gøres og hvornår – og at alle så følger de aftalte rutiner, påpeger Inger-Marie Antonsen og tilføjer:

- Endelig skal man huske, at kontrol ikke er det modsatte af tillid, for det hedder mistillid. Kontrol i form af opfølgning signalerer, hvor vigtigt arbejdet er. Så hvor flere mennesker arbejder, er det godt med kontrol, så man er sikker på, at alle arbejder systematisk for at nå samme mål.

Samlet er der cirka 260 jerseybesætninger i Danmark, som altså har mulighed for at deltage på en af fagdagene.

Der er i regi KvægrådgivningDanmark planlagt kursus onsdag den 12. juni på Munchgaard ved Slagelse og tirsdag den 18. juni på Mosegaard ved Gelsted på Fyn, mens Sagro og Syddansk Kvæg tirsdag den 25. juni har kursus hos Aller-Jersey i Christiansfeld.

Arrangementerne er kommet i stand ved hjælp af sponsorater fra Simherd, Hipra og DLG.

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.
Side 1 af 64 (1275 artikler)Prev1234567626364Next