bannerPos

Jerseykalve skal nurses

- Vi skal sætte fokus på at få flere jerseykalve til at overleve de første 180 dage af deres liv, fastslår kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen. Foto: Henrik Sieben

Henrik Sieben

Journalist, LandbrugØst
11-06-2019 08:00
Jerseyteam lancerer fagdage i juni og håber, at flere jerseykælvninger resulterer i en levende kalv ved seks måneder, hvor jerseykalvene halter efter DH og RDM.

Ydelseskontrollens statistik fra januar 2019 taler sit eget tydelige sprog. 8,6 procent af de fødte jerseykalve er døde inden 180 dage, mens tallet er 5,2 procent for de store racer dansk holstein og RDM. 

Tilsvarende er procenterne af levende jerseykalve ved seks måneder efter kælvninger 87,3 procent, men 89,1 procent for DH og 90,1 procent for RDM.

- Vi vil gerne have løftet jerseykalvene op på samme niveau som de store racer, fortæller konsulent Inger-Marie Antonsen fra KvægrådgivningDanmark, der er en fælles konsulenttjeneste for VKST, Centrovice og Bornholms Landbrug & Fødevarer. 

Inger-Marie Antonsen er samtidig med i det jerseyteam, som Dansk Jersey har nedsat, og hun har derfor – sammen med sine kolleger i jerseyteamet – arrangeret tre fagdage i juni, hvor man prøver at give jerseyavlerne input til, hvordan de får flere jerseykalve til at overleve det første halve år.

- Ordet dødelighed klinger negativt, og derfor vælger vi at sætte fokus på kalvenes trivsel og overlevelse ved kælvninger i stedet for at anvende det negativt ladede ord dødelighed, forklarer Inger-Marie Antonsen, som peger på flere årsager til at flere jersey- end DH- og RDM-kalve dør.

Størrelse og overflade har en betydning

- Jerseykalve er mindre ved fødsel end de store racer, og de er derfor mere sarte, da de ikke har så meget at stå imod med. Det er dog ikke ensbetydende med, at en større andel af dem behøver at gå tabt umiddelbart efter fødsel.

- Vi kan nemlig se, at det i nogle jerseybesætninger rigtig godt lykkes at holde liv i en noget større andel af nyfødte kalve, end statistikkerne viser, påpeger Inger-Marie Antonsen og fortsætter:

- Jerseykalve har ved fødsel en forholdsvis stor overflade i forhold til deres vægt. Det er problematisk, da de derved afgiver mere varme end kalve af stor race. Og det kan være fatalt.

Kvægkonsulenten oplyser, at brugen af varmedækkener, eller at lægge de nyfødte kalve i en speciel varmeboks til de er tørre, kan være en del af løsningen.

- Dog skal man sikre sig, at de kommer ud af varmeboksen igen, straks de er tørre. Ligger de for længe, udtørrer slimhinderne, og så er de mere modtagelige for bakterier og virus.

Videre anbefaler Inger-Marie Antonsen, at kalvehytterne skal være rengjorte, desinficerede og helt tørre inden en ny kalv sættes ind, ligesom kalvene skal have den rette mængde råmælk ved den rette temperatur og med rette indhold af nødvendige antistoffer. 

Kalvepasning skal systematiseres

Endelig peger konsulenten på, at systematik omkring kalvepasningen er af største nødvendighed.

Anne Mette Lauritsen, Askebakkegård fra Hundested i Nordsjælland, vandt sidste år konkurrencen Gul(d)kalven, som den avler, der havde størst reduktion i kalvedødelighed. Og hun er meget systematisk i alt, hvad hun foretager sig. 

- Fra kalvene kommer i varmeboks, til hvornår de kommer ud, hvor meget og hvornår de får råmælk, antal liter og rette temperatur pr. fodring pr. alderstrin. Og så har hun helt styr på, hvor gammel hver kalv præcis er. 

- Der er intet tilfældigt i hendes kalvepasning, understreger Inger-Marie Antonsen og gør opmærksom på, at det i bund og grund handler om at få indarbejdet nogle faste rutiner.

Alle skal trække på samme hammel

- I de besætninger, hvor man er flere om at passe kalve, er det vigtigt, at man helt præcist aftaler, hvad der skal gøres og hvornår – og at alle så følger de aftalte rutiner, påpeger Inger-Marie Antonsen og tilføjer:

- Endelig skal man huske, at kontrol ikke er det modsatte af tillid, for det hedder mistillid. Kontrol i form af opfølgning signalerer, hvor vigtigt arbejdet er. Så hvor flere mennesker arbejder, er det godt med kontrol, så man er sikker på, at alle arbejder systematisk for at nå samme mål.

Samlet er der cirka 260 jerseybesætninger i Danmark, som altså har mulighed for at deltage på en af fagdagene.

Der er i regi KvægrådgivningDanmark planlagt kursus onsdag den 12. juni på Munchgaard ved Slagelse og tirsdag den 18. juni på Mosegaard ved Gelsted på Fyn, mens Sagro og Syddansk Kvæg tirsdag den 25. juni har kursus hos Aller-Jersey i Christiansfeld.

Arrangementerne er kommet i stand ved hjælp af sponsorater fra Simherd, Hipra og DLG.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Urhøj holdt åbent hus

Mange besøgende til åbent hus hos Urhøj i Gørlev

Åben invitation fra dansk landbrug

61 bedrifter over hele landet inviterer søndag den 15. september alle inden for i staldene til den 22. udgave af Åbent Landbrug.

Generationsskifte skal planlægges

Østdansk Landboforening har nedsat en taskforce-gruppe, der har fokus på generationsskifte. Baggrunden er alvorlig –  gennemsnitsalderen for danske landmænd stiger og stiger.

Ole Daniel Hansen, Intego: - Husk det årlige eftersyn, når du har ansatte

De færreste ved, at har man blot én ansat – det gælder også landbrug – skal blandt andet alt håndværktøj, stiger og porte efterses én gang årligt af en certificeret virksomhed.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

En forsikringsmægler er landmandens egen forsikringsspecialist

- Mægleren er landmandens personlige rådgiver og skal alene varetage landmandens interesser overfor forsikringsselskabet, forklarer Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler A/S.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

- Så bedst, ikke billigst

Det var lidt af en øv-formiddag med regn til at vise såmaskinerne frem, da VKST holdt sådemo ved Ny Lellingegård, Køge. Men det forhindrede dog ikke, at der alligevel dukkede en hel del sågrej-nysgerrige op for at kigge på varerne. Og et af rådene er, at det betaler sig ind flere gange at opgradere sit udstyr til såningen.
Side 1 af 36 (720 artikler)Prev1234567343536Next