bannerPos

Ny kødkvægformand: - Jeg vil samle og i dialog

Nyvalgte Mogens Hansen blev på det første bestyrelsesmøde i Kødkvægsudvalget for Østlige Øer valgt som formand for. Foto: Henrik Sieben

Henrik Sieben

Journalist
23-04-2019 11:32
Mogens Hansen, der selv har en simmentaler-besætning, er blevet ny formand for Kødkvægsudvalget for Østlige Øer.

Efter et konstituerende møde er Mogens Hansen, Bodillund nær Sakskøbing på Lolland, blevet valgt som ny formand for Kødkvægsudvalget for Østlige Øer. Han afløser Lis Magnussen, Horbelev på Falster.

Mogens Hansen blev i august 2018 pensionist efter 39 år ved sukkerfabrikkerne. 

- Jeg var ansat som leder og har gennem mange år stået for bygningsvedligeholdelse og intern transport. Jeg er en af de meget få, der har været på tre sukkerfabrikker. Jeg begyndte i Sakskøbing, kom siden til Assens, og fra januar 1993 til jeg sluttede sidste år var jeg på fabrikken i Nykøbing Falster.

Fra grise til kvæg

Den nye kødkvægsformand har altid haft interesse for kvæg. Han hjalp med at passe bedsteforældrenes dyr på en gård ved Nysted på Lolland, og efter endt skolegang arbejdede han med kvæg i seks-syv år.

Mogens Hansen fik i 1996 mulighed for at købe Bodillund, der dengang var på 12 hektar og havde en slagtesvinebesætning. Grisene blev sat ud i 2015, da der ikke længere var økonomi i dem.

Jordtilliggendet er i dag på 50 hektar, og allerede året efter, Mogens Hansen købte Bodillund, startede han sin simmentaler-besætning op.

- Det begyndte med to mindre kalve og har så udviklet sig til, at jeg i dag har 25 årskøer, plus opdræt og egen tyr, fortæller han.

Store forventninger til Nelson

Besætningen udvides løbende, for som Mogens Hansen forklarer, er han nu blevet pensionist og har dermed mere tid til at passe landbrug og sine simmentalere. 

Det er da heller ikke mere end et par uger siden, at fire nyindkøbte køer med kalve ved siden, to kvier og en helt ny avlstyr, ankom fra Jylland til Bodillund.

- Min kone, Margit Nielsen, og jeg fandt nogle dyr, som passer fint ind her, lyder det med et smil fra Mogens Hansen, der ikke mindst har store forventninger til tyren.

- Østrelyng Nelson, som han hedder, ser rigtig fin ud. Han har et godt temperament og vejede 922 kilo, da han ankom her i en alder af 16 måneder gammel. 

Slagtedyrene sælges til Nykøbing Slagtehus, hvor slagter Ulf Kræmer har fundet gode afsætningsmuligheder for kødet til københavnske grossister.

Håndterbare dyr

I sit avlsarbejde fokuserer Mogens Hansen meget på, at hans dyr til hver en tid skal være håndterbare. Både når de er hjemme på ejendommen, men også når de er ude som naturplejere.

- Det skal også være sådan, at besøgende kan komme i nærheden af dyrene, når de afgræsser naturarealer, men det er ikke meningen, at besøgende ligefrem skal gå ind blandt dyrene.

- Dyrene skal acceptere, at der går folk og nyder naturen. Omvendt skal mennesker også forstå, at dyrene kan reagere, når mennesker, de ikke kender, kommer for tæt på. Derfor er det min opfordring, at man skal nyde dyrene på afstand. Som fremmed skal man ikke gå ind blandt dyr, man ikke kender.

Forvrænget klimadebat 

Mogens Hansen blev nyvalgt til den 19-personer store bestyrelse på årsmødet i Kødkvægsudvalget for Østlige Øer i marts, og han fik umiddelbart efter sæde i formandsstolen.

- Jeg vil gerne være med i arbejdet for kødkvæg. Jeg synes, vi skal samle kræfterne uanset racetilhørsforhold. Samtidig skal vi gøre opmærksom på alt det gode kød, som vi – ligeledes uanset race – fremstiller i Danmark.

Videre peger den nye kødkvægsformand på vigtigheden af at fortælle, hvilket stort naturplejearbejde som ikke mindst kødkvæg, herunder også ekstensive racer, forestår.

- Det skal vi have bredt noget mere ud til befolkningen, ligesom vi skal blive meget bedre til at forklare, at en del af klimadebatten er blevet forvrænget fra første færd, pointerer Mogens Hansen og tilføjer:

- Der er nogle, der har været dygtige til kun at fokusere på udledning af CO2 fra dyrene, men samtidig har glemt mange af de andre miljøpåvirkelige faktorer. Her tænker jeg på fremstilling af tøj, transport, rejser med mere. 

- Jo, der udledes CO2 fra kvæg, men kvæg har også en stor naturplejefunktion, som vi heller ikke vil undvære. Jeg mener, vi alle skal se at få et mere realistisk indblik i, hvad det er, der har skabt den CO2-produktion, vi har i dag, og over en bred front skal vi så i fællesskab sætte ind på at begrænse udledningen.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Mangel på bestøvere kan true specialafgrøderne

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning. Bi-avlerne lever udover honningsalget nemlig også af at leje bier ud til bestøvning af specialafgrøder.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Ny flishugger har bælter - og fjernbetjening

Med fokus på sikkerhed, miljø og brugervenlighed har Linddana skabt den ultimative flishugger, som for at øge sikkerheden og brugervenligheden styres med fjernbetjening.

EDC Poul Erik Bech etablerer forretningsområde indenfor landbrug

Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed indenfor EDC-gruppen, EDC Poul Erik Bech, udvider forretningspaletten med opstart af EDC Landbrug Poul Erik Bech. Manden, der skal sidde i spidsen, er en tung profil der tidligere kommer fra en stilling som chef for Nykredits landsbrugsafdeling på Sjælland.

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Et skilt som det bedste forsvar

Vejskiltene og gode øjne kan gøre forskellen på liv og død for dyrene i den danske natur.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 35 (695 artikler)Prev1234567333435Next