bannerPos

Planteaften med høstteknik i korn og grovfoder

Danmarks første friskgræs-høster, MaksiGrass, klipper græsset uden at snitte bladene i småstykker.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
13-06-2019 06:14
Temaet på dette års Planteaften på Ytteborg sætter fokus på, hvordan man opnår en stor høstkapacitet - men samtidig undgår spild.

Det afgørende for en stor høstkapacitet uden spild er, at afgrødens indføring i mejetærskeren sker i et jævnt flow, uden klumper, forklarer teknikrådgiver Kurt Mortensen fra Byggeri & Teknik i Herning.
Han fortæller, at stigende skærebordsbredder har ført til, at det ofte kan knibe at følge markens konturer. Resultatet bliver strå med varierende længde, og det kan være medvirkende til ujævn indføring. Traditionelle skæreborde har derfor fået udviklet variabel afstand mellem kniv og indføringstromle.
Høstteknik er årets tema ved Planteaften på Ytteborg i Hjerm onsdag den 19. juni. (Der er meget andet på programmet den plantefaglige aften, og det fulde overblik fås på sagro.dk.) 
Kurt Mortensen gennemgår her de tre mejetærskere og en friskgræs-høster, som i år præsenteres til Ytteborgs Planteaften:

Sejlskærebord
I de senere år har vi set sejlskæreborde, hvor indføringstromle og skærebordets bund er erstattet af et tværgående sejl. Det bevirker, at materialet hurtigt bliver ført væk fra kniven og ind i maskine i et jævnt flow.
Der er flere bud på sejlskæreborde, både mærkespecifikke og selvstændige skærebordsfabrikater, der kan tilpasses til hvert enkelt mejetærskerfabrikat

MacDon
På FD-serien, som fås op til 13,7 meters bredde (42 fod) er der 2 sidefløje, som kan bevæge sig uafhængig af hinanden og af midtersektionen. Vinden er også 2-delt, så afstanden fra vinde til kniv er ens i hele bordets bredde. Der er endvidere et støttehjul yderst i hver sektion, som er med til at bestemme stubhøjden sammen med de justerbare slæbesko. Som noget specielt ved dette skærebord, kan man sætte en høj stubhøjde i flexmode – altså skærebordet holder en bestemt højde over jorden i hele bredden, lige som en sprøjtebom.

Claas Convio
Dette skærebord fås i Danmark i bredder fra 10,8 - 12, 8 m (35 – 40 fod), og knivgangen bæres af hydraulisk styrede arme for hver meter. Knivgangen kan altså flexe for hver meter. Der er en topsnegl i hele bordets bredde, som hjælper med at få høje afgrøder, som f.eks. raps, problemfrit ind i maskinen.
Chaufføren kan vælge mellem 4 forskellige modes, bl.a. lav stubhøjde og flex via slæbesko, eller en stiv knivgang. Sejlhastigheden tilpasses automatisk til kørehastigheden, og skærebordets marktryk kan stilles fra kabinen.

Geringhoff TrueFlex Razor
Her er skærebordet 3-delt, og de 3 dele kan bevæge sig 5 grader i forhold til hinanden, både op og ned. Vinden er også 3-delt, så den har ens afstand til kniven i hele bordets bredde. Der er højdesensorer under hver sektion, som således selv tilpasser sig omgivelserne. Hastigheden på de 3 sejl kan stilles individuelt, så materialet flyder jævnt ind i maskinen. Det kan især være aktuelt ved kørsel på bakker. Bordet fås i 30 – 40 fods bredde. For at få særligt spildsomme frø med ind på sejlet, er bordet monteret med et luftsystem, der blæser ind over sejlet, nede ved kniven.

Maksigrass
Til høst af frisk græs, der skal direkte ind og tippes af på køernes foderbord, er Maksigrass det første danske bud på en løsning i Danmark.
Maksigrass er opbygget af en rotorskårlægger, der klipper græsset af uden at snitte bladene i småstykker, og en kædeelevator, der transporterer det afhøstede græs op i vognen. I bunden af vognen er der en bundkæde, der transporterer græsset hen mod bagsmækken, efterhånden som vognen fyldes forfra.
Aflæsning af vognen på foderbordet sker ved at åbne baglugen og sætte bundkæden i gang. Ideen med vognen er, at køerne kan optage mere tørstof pr. dag, idet ædelysten er større i frisk græs end fuldfoder. Vognen kan både anvendes som et supplement til afgræsning og til erstatning for fodring med fuldfoder hen over sommeren.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

KU-professor gav roedyrkere en status i klimadebatten

Hvis landbruget skal sænke klimaaftrykket, er det en god idé at tage økonomiske hensyn, påpegede KU-professor Jette Jacobsen på Strubes klimamøde i Nykøbing Falster.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

16 avlermøder på to uger

I løbet af et par uger i december holder DLF 16 avlermøder over hele landet.

Erstatning for sprøjteforbud skaber stor utilfredshed

Første afgørelse om erstatningens størrelse til en lodsejer ramt af sprøjteforbud i et BNBO i Egedal Kommune medfører stor utilfredshed.

Mange tilbud kan skabe forvirring

- Det bedste råd er at have is i maven, lyder det fra Kristian Nørby Nielsen, product manager i Strube Scandinavia.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.
Side 1 af 42 (839 artikler)Prev1234567404142Next