bannerPos

Smertestillende har en positiv effekt mod lungebetændelse

Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede, at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve. Arkivfoto

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
26-03-2020 07:33
Smertestillende medicin, NSAID, har en effekt mod lungebetændelse, hvis det gives så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, viser et nyt projekt.

Et projekt fra Københavns Universitet, støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden, har kigget nærmere på tidlig behandling af lungebetændelse med smertestillende – det såkaldte NSAID.

Baggrunden har helt overordnet været at kunne minimere behandling med antibiotika for at mindske risikoen for antibiotika-resistens og i sidste ende få en mere robust kalv.

Formålet har været at vurdere effekten af behandlingen med NSAID i de tidlige stadier af lungebetændelse på udviklingen af sygdomstegn.

NSAID er smertestillende, altså noget der kan sammenlignes med Panodil, hvis man taler om mennesker. Til dyrene kender vi Metacam, Loxicom, Finadyne, Norodyl og Dinalgen.

Fælles for dem er, at de hæmmer specifikke ødelæggende processer i inflammationen, får kalven til at få det bedre, giver bedre ædelyst og understøtter andre dele af immunforsvaret.

Tjek for sygdom dag 1 og 5

Med i forsøget var en slagtekalveproducent med sine 87 nyindsatte kalve i alderen 7-28 dage.

- Vi undersøgte alle kalvene for tegn på sygdom på dag 1 og dag 5, fortæller Mette Bisgaard Petersen, adjunkt ved Københavns Universitet.

Der blev kigget på almenbefindende, hoste, næseflåd, tåreflåd, temperatur, vejrtrækning og lungelyde.

Hvert tegn blev scoret, så den enkelte kalv fik en samlet score mellem 0 og 11, hvor 0 var en rask kalv og 11 en meget syg kalv.

Positive resultater

Kalvene blev delt i to grupper, den ene gruppe fik en tidlig behandling med NSAID på dag 1, 2 og 3, mens det øvrige hold ikke fik nogen behandling.

På dag 5 blev kalvene igen scoret for sygdomstegn.

- I gruppen som har fået NSAID, er de fleste på et lavt niveau på dag 5, mens den anden gruppe er mere varierende og nogle har også her brug for antibiotikabehandling, forklarer Mette Bisgaard Petersen.

Skal gives tidligt

Konklusionen på projektet er, at NSAID kan bruges forebyggende. Man oplevede at den gruppe kalve, som havde fået NSAID ikke gik fra foderet og heller ikke blev lige så dårlige som de ikke-behandlede kalve.

Enkelte kalve var allerede syge på dag 1 og havde ikke den fulde effekt af NSAID, simpelthen fordi behandlingen kom for sent i forhold til, hvor langt kalven var i sygdomsforløbet.

Det ideelle tidspunkt for behandling er, når kalven er lidt nedstemt, men gerne vil æde og drikke. Kalven skal stadig trække vejret normalt og kan have klart/gennemsigtigt næseflåd. Der kan være tør hoste, men der må ikke være vandigt tåreflåd.

Omkostninger og besparelser

Konklusionen bakker også op om tidligere undersøgelser.

- 30-60 procent af de mildt syge kalve, der behandles med NSAID, har ikke behov for antibiotika, fortæller Mette Bisgaard Petersen.

Hun henviser til omkostningerne til en lungebetændelse. En indirekte omkostning på op til 20 procent lavere tilvækst, eller hvad der svarer til 0,8 kilo pr. uge og en kælvningsalder, som kan øges op til seks måneder. Herudover kommer de direkte omkostninger til antibiotikabehandling.

- Der er en direkte besparelse på 12,5 til 25 kroner pr. 100 kilo kalv ved en tidlig behandling med NSAID, siger hun.

Mette Bisgaard Petersen slår fast, at man ikke kan erstatte antibiotikabehandlingerne med NSAID, men at man kan reducere dem.

Nyt projekt igang

I besætningen derhjemme opfordrer Mette Bisgaard Petersen til at lave en klinisk score af sine kalve to gange om ugen.

De kalve som har tidlige og milde tegn på sygdom tildeles NSAID, mens kalve med tegn på moderat sygdom, altså for eksempel ikke bare har klart og gennemsigtigt flåd fra næsen men direkte snot, får antibiotika og NSAID.

I 2020-2023 kører et nyt ph.d.-projekt, som skal undersøge muligheden for aktivitetsmålere og temperaturmålere som en del af en automatisk overvågning af ens kalve.

teba@effektivtlandbrug.dk

telefon 61 55 15 87

 

 

0

Landsresultatet for ydelseskontrollen

10 kg EKM mere end sidste år og 1.267 årskøer mere. Det er to af resultaterne fra RYK’s kontrolår 2019/2020, der ikke byder på de store ændringer i forhold til året før.

Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

Kvægbrugere skal bidrage til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger, der skal nedbringe antallet af ulykker.

Roekampagnetid er også pulptid

Det er ikke kun roedyrkere, der er i fokus hos Nordic Sugar for tiden. Firmaet er også i gang med at producere HP-Pulp til mælkeproducenter, der bruger det både som grov- og kraftfoder.

Sukkerroehøst under perfekte forhold

2020-sæsonen har været optimal til at dyrke sukkerroer, hvor nedbør og sol har givet en høj sukkerprocent – også på Lidsø.

Onlineoverblik over fodersiloerne

Sparet tid, overblik og en effektiviseret arbejdsgang er blandt de fordele, som svineproducent Jakob Krogh Andersen har opnået med installering af niveaufølere fra NiveauTeknik i fodersiloerne.

Avler tvivler på at minken kommer igen

Den sjællandske minkavler Henrik Svendsen havde ikke set en total nedlukning af dansk minkproduktion komme overhovedet.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.
Side 1 af 76 (1514 artikler)Prev1234567747576Next