bannerPos

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben i stalden hos kalvene, som besøgende også kan se og klappe, når de handler i gårdbutikken. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
23-11-2019 15:48
Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

- Mange flere kvægbrugere bør fede tyrekalvene op selv og gerne til direkte afsætning til forbrugerne. Alternativt bør flere specialister selv fede kalve op, tage flere kalve til sig – ligeledes gerne med salg fra gårdbutik for øje.

Sådan lyder det fra Karen Freiesleben, Velfærdskød på Møn. Over de senere år har hun og hendes mand, Torben Olsen, haft et halv hundrede tyrekalve, der er solgt fra gårdbutikken nær Askeby.

Baggrunden for bemærkningerne fra Karen Freiesleben, der her indledningsvis omhandler kødkvægskalve, er flere.

- Når det gælder afsætning af kalvekød, må vi konstatere, at det ikke går særlig godt for de traditionelle afsætningskanaler af kalve. Det er simpelt hen, fordi noteringen går den gale vej og nærmest er omvendt proportional med svinepriserne på det seneste.

Tag bolden op 

Videre fortæller Karen Freiesleben, at stadig flere af de hidtidige producenter jamrer sig over priserne på grund af de dårlige noteringer.

- Derfor er der nogle, der stopper helt, mens andre slagtekalveproducenter sælger deres kalve til udlandet. Det sidste mener jeg ikke, er til bedre dyrevelfærd, så jeg håber sådan, at flere vil dyrke det danske marked.

Karen Freiesleben opfordrer derfor mange flere til at gå ind og tage bolden op, beholde kalvene hjemme, fede dem op og så satse på direkte afsætning til forbrugerne.

- Dermed kan man i princippet også selv sætte sin egen »notering«, kommer det fra Karen Freiesleben, der opfordrer til, at man som producent indgår en aftale med lokale supermarkeder og andre gårdbutikker.

- Stadig flere supermarkeder, også inden for Coop, begynder direkte afsætning. Tilsvarende er der nogle slagtere, der gerne vil have lokalt produceret kød, og det er ikke mindst med tanke for den aktuelle klimadebat.

Fordele ved malkekvægskalve

Karen Freiesleben mener også, at malkekvægskalve bør fedes op.

- Hvis man gør noget i at dyrke markedet for privat afsætning, kan det også gå rigtig godt at producere fint kød, som kan sælges til fornuftige penge, pointerer hun.

Årligt modtager parret på Møn 35 unge jerseytyrekalve, som de feder op til slagtning. Kalvene slagtes typisk, når de er godt 18 måneder gamle, eller – som Karen Freiesleben forklarer det – når »de har opnået en passende god størrelse«.  

- Vi har hverken ammekøer eller en tyr, vi skal gå og fodre på. Vi har udelukkende kalve af malkekvæg, primært renracet jersey.
Karen Freiesleben medgiver, at man skal have det ekstra overskud, når man har produktion, som de har på Velfærdskød.

- Kunderne, der kommer her, vil gerne se, at dyrene har det godt. Det kræver nogle gange lidt ekstra tid, for de vil gerne have en mulighed for at kigge ud i marken eller se dyrene på stald. 

Den gode og sande historie

Mange af kunderne hos Velfærdskød kan godt lide historien bag det kød, de spiser.

- Folk vil gerne betale for den gode historie – og de, der kan det og køber dansk produceret kalvekød, er med til at bibeholde dyrevelfærd i Danmark. 

Endelig peger Karen Freiesleben på, at når det gælder produktion af kalvekød på malkekvæg, giver det mening, for moderdyret har allerede en funktion, mælkeproducent, som er en anden end »bare« at føde en kalv.

Tilsvarende peger hun på, at en tyr inden for malkekvægracerne kan anvendes til rigtig mange køer i modsætning til en foldtyr, der typisk kun bruges i en besætning med et begrænset antal moderdyr ad gangen.

Afsluttende medgiver Karen Freiesleben at ud over det mentale overskud, skal der også være overskud af grovfoder og græs på marken til at fede kalvene op.

- I modsat fald er der ikke økonomi i det. Skal man ud og købe foder, kan det slet ikke betale sig.

Pisk eller gulerod til økologerne

Økologisk VKST inviterer den 22. januar til årsmøde, der blandt andet kommer til at handle om klimaregulering.

Stor faglighed på DLG-møder

En række spændende indlæg var på programmet, da DLG Øst holdt kvæg- og majsmøder på Sjælland, Lolland og Bornholm.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Landmænd i protest

Omkring 300 landmænd protesterende i traktorer, da miljøminister Lea Wermelin lagde vejen forbi Gråsten Landbrugsskole.

Vækstforum for beslutningstagere

I går afviklede DLG atter den særlige konference, hvor landmænd i det østlige Danmark mødes i Ringsted til en dags netværks-snak og faglige indlæg.

FRDK: Flere efterafgrøder får utilsigtede konsekvenser

Efterafgrøder er gode, men plus 15 procent i 2020 ødelægger mere end det gavner. Det påpeger Erik Sandal, fagudvalgsformand i FRDK.

Vådt efterår giver milliontab

750 millioner kroner står landbruget til at tabe, fordi de nyligt såede afgrøder er ved at rådne op på markerne i det ekstremt våde efterår.

Spare-øvelse i Køge: Vedligeholdelse af udvalgte vandløb stopper

Køge Kommune vil privatisere dele af kommunens vandløb, og det vil få økonomiske konsekvenser for de berørte lodsejere.
Side 1 af 44 (875 artikler)Prev1234567424344Next