bannerPos

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben i stalden hos kalvene, som besøgende også kan se og klappe, når de handler i gårdbutikken. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
23-11-2019 15:48
Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

- Mange flere kvægbrugere bør fede tyrekalvene op selv og gerne til direkte afsætning til forbrugerne. Alternativt bør flere specialister selv fede kalve op, tage flere kalve til sig – ligeledes gerne med salg fra gårdbutik for øje.

Sådan lyder det fra Karen Freiesleben, Velfærdskød på Møn. Over de senere år har hun og hendes mand, Torben Olsen, haft et halv hundrede tyrekalve, der er solgt fra gårdbutikken nær Askeby.

Baggrunden for bemærkningerne fra Karen Freiesleben, der her indledningsvis omhandler kødkvægskalve, er flere.

- Når det gælder afsætning af kalvekød, må vi konstatere, at det ikke går særlig godt for de traditionelle afsætningskanaler af kalve. Det er simpelt hen, fordi noteringen går den gale vej og nærmest er omvendt proportional med svinepriserne på det seneste.

Tag bolden op 

Videre fortæller Karen Freiesleben, at stadig flere af de hidtidige producenter jamrer sig over priserne på grund af de dårlige noteringer.

- Derfor er der nogle, der stopper helt, mens andre slagtekalveproducenter sælger deres kalve til udlandet. Det sidste mener jeg ikke, er til bedre dyrevelfærd, så jeg håber sådan, at flere vil dyrke det danske marked.

Karen Freiesleben opfordrer derfor mange flere til at gå ind og tage bolden op, beholde kalvene hjemme, fede dem op og så satse på direkte afsætning til forbrugerne.

- Dermed kan man i princippet også selv sætte sin egen »notering«, kommer det fra Karen Freiesleben, der opfordrer til, at man som producent indgår en aftale med lokale supermarkeder og andre gårdbutikker.

- Stadig flere supermarkeder, også inden for Coop, begynder direkte afsætning. Tilsvarende er der nogle slagtere, der gerne vil have lokalt produceret kød, og det er ikke mindst med tanke for den aktuelle klimadebat.

Fordele ved malkekvægskalve

Karen Freiesleben mener også, at malkekvægskalve bør fedes op.

- Hvis man gør noget i at dyrke markedet for privat afsætning, kan det også gå rigtig godt at producere fint kød, som kan sælges til fornuftige penge, pointerer hun.

Årligt modtager parret på Møn 35 unge jerseytyrekalve, som de feder op til slagtning. Kalvene slagtes typisk, når de er godt 18 måneder gamle, eller – som Karen Freiesleben forklarer det – når »de har opnået en passende god størrelse«.  

- Vi har hverken ammekøer eller en tyr, vi skal gå og fodre på. Vi har udelukkende kalve af malkekvæg, primært renracet jersey.
Karen Freiesleben medgiver, at man skal have det ekstra overskud, når man har produktion, som de har på Velfærdskød.

- Kunderne, der kommer her, vil gerne se, at dyrene har det godt. Det kræver nogle gange lidt ekstra tid, for de vil gerne have en mulighed for at kigge ud i marken eller se dyrene på stald. 

Den gode og sande historie

Mange af kunderne hos Velfærdskød kan godt lide historien bag det kød, de spiser.

- Folk vil gerne betale for den gode historie – og de, der kan det og køber dansk produceret kalvekød, er med til at bibeholde dyrevelfærd i Danmark. 

Endelig peger Karen Freiesleben på, at når det gælder produktion af kalvekød på malkekvæg, giver det mening, for moderdyret har allerede en funktion, mælkeproducent, som er en anden end »bare« at føde en kalv.

Tilsvarende peger hun på, at en tyr inden for malkekvægracerne kan anvendes til rigtig mange køer i modsætning til en foldtyr, der typisk kun bruges i en besætning med et begrænset antal moderdyr ad gangen.

Afsluttende medgiver Karen Freiesleben at ud over det mentale overskud, skal der også være overskud af grovfoder og græs på marken til at fede kalvene op.

- I modsat fald er der ikke økonomi i det. Skal man ud og købe foder, kan det slet ikke betale sig.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Stort rykind til åbent hus i Sandby

Der var 400-500 besøgende til det årlige åbent hus-arrangement i Sandby Smedie og Maskinhandel.

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

Frøsalget sluppet løs

Sukkerproduktionen og roedyrkningen i Europa har gennem årtier været reguleret og på mange måder meget styret, påpeger Elo West Larsen fra KWS.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.
Side 1 af 42 (830 artikler)Prev1234567404142Next