bannerPos

Seks spørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen

Vagn Lundsteen.

Tekst og foto: Debatindlæg

08-02-2020 10:15

Af Vagn Lundsteen, direktør, Agropro Danmark

I LandbrugØst uge 6 afviser fødevareminister Mogens Jensen, at de målrettede efterafgrøder er ulovlige. Men målrettede tiltag, skal bygge på målinger. Det har kontorchef Peter Kaarup Miljøstyrelsen erkendt, at de ikke gør.

De målesteder, der er etableret efter Landbrugspakken, er ikke anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af kortet over målrettede efterafgrøder. Reduktionen af kvælstof bygger på grundlaget i Landbrugspakken.

Argumentet for de målrettede efterafgrøder er, at landbrugets kvælstofudledning ikke er faldet som forventet.

Det foranlediger følgende spørgsmål til ministeren:

  1. Som alle ved, var 2018 det mest tørre år i nyere tid. Der løb ikke vand ud af drænene i mere end et år. Det vand, som løb i vandløbene, må selvsagt komme fra spildevand og naturarealer. Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen fra landbruget er steget i 2018?

  2. Ifølge tal fra Aarhus Universitet er anvendelse af kvælstof faldet fra 380.000 tons i 2016 til 359.000 tons i 2018. Det vil sige, at landbrugsfamilierne nu er tæt på tallene fra før Landbrugspakken. Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen er steget?

  3. Efterafgrøder og alternativer er steget fra 120 tons hektar i 2006 til 430 tons hektar i 2018. Uden effekt på vandmiljøet. Hvordan kan ministeren forestille sig at yderligere 200.000 hektar efterafgrøder vil have nogen effekt?

  4. Er ministeren klar over, at efterafgrøder og brak øger landbrugets CO2 udledning? Er det ikke klimaet, der er på den aktuelle dagsorden?

  5. Har ministeriet beregnet klimakonsekvens af de øgede arealer med efterafgrøder?

  6. I pressemeddelelse fra ministeriet 6. november 2019, beskrives under fakta at: ”Der er store geografiske forskelle i jordens egenskaber og vandmiljøets sårbarhed. Ved at målrette kvælstofregulering tilpasses kravene til behovet i de enkelte lokalområder, dermed skal landmændene kun lave en indsats, hvor der er behov for den. ”

Hvordan mener ministeren at loven lever op til dette, når 90 procent af Jylland og 95 procent af Fyn, skal have flere efterafgrøder?

Der er ikke beregnet socioøkonomiske konsekvenser som præciseret i Vandrammedirektivet. Og en målrettet regulering skal bygge på målinger, det gør de ikke, ergo er de i strid med regerings egne intentioner.

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.
Side 1 af 64 (1275 artikler)Prev1234567626364Next