bannerPos

I klimadebattens orkanøje

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
14-03-2019 21:00

VI KAN ALLE SAMMEN tale herfra og til juleaften om klimaet. Og vi kan være enige eller uenige om, hvorvidt klimaforandringerne er mere eller mindre menneskeskabte. Eller hvorvidt det er en illusion at tro, at man i et palæ i Paris kan beslutte sig for, at gennemsnitstemperaturen på Jorden ikke må stige mere end halvanden grad. Og vi kan være uenige om, hvorvidt det nytter det mindste, hvad Danmark gør for klimaet og temperaturen på kloden.

MEN VI KAN ikke være uenige om, at klimadebatten er allestedsnærværende. Og det er egentlig heller ikke til diskussion, at landbruget er skydeskive for en til tider massiv kritik i klimadebatten. Vi kan diskutere, om det er berettiget eller ej. Men det er et faktum, at erhvervet er i klimadebattens orkanøje.

DET ER I den sammenhæng, man skal se landbrugets klimaudspil, der udrulles i dagens avis. Vi er for længst nået forbi det punkt i debatten, hvor det nytter at være i opposition til det folkelige krav om at være med til at løse klimaudfordringerne. Derfor er det intelligent at melde offensivt ud fra landbrugets andelsselskaber og nu fra Axelborg. Det har vi rost i ugens løb og gør det gerne igen.

ER DET SÅ et katalog med konkrete tiltag, vi kan bladre i, kan man spørge. Svaret er nej. Ikke her og nu. Og det er måske heller ikke det vigtigste. Naturligvis skal alle de fine ord og hensigter omsættes til konkret handling. Men tænk bare på, hvor meget nemmere det nu bliver for den enkelte landmand at tage til middagsselskab i byen og fortælle borddamen om de klimainitiativer, der strækker sig fra hans egen stalddør, over andelsselskaberne og helt ud på eksportmarkederne i hele verden. Tænk sig, hvis landmanden om både halve og hele år skulle sidde og sige, at man ikke sådan for alvor havde meldt sig ind i klimakampen.

DET KAN ALT sammen lyde som sniksnak og hult klimagas, hvis man ikke har noget konkret. Men kulminerende med dagens klimaudspil fra L&F har landbrugserhvervet i Danmark nu for alvor meldt sig ind i en sag, der har globale dimensioner. Og ud fra en sådan platform bliver det altså alt andet lige noget nemmere end tidligere at argumentere for, at landbruget herhjemme allerede er i verdenseliten på klimafronten. Og at man derfor som dansker med stolthed kan bakke erhvervet op. For hver liter mælk, hvert kilo korn og hver en gulerod, der trækkes op, har faktisk sat det mindst mulige klimaaftryk, som findes på Jord. Med dagens initiativ sætter erhvervet sig det klare mål, at den klimatiske førerposition skal holdes. Det er faktisk enormt ambitiøst og fornemt gjort af danske landmænd og deres virksomheder.

 

Dræneksperter i Sydsjælland

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma i Rønnede, og det er med fokus på at dræne landbrugsjord.

Debat om bæredygtighed i dansk svineproduktion

Mandag den 27. maj holder Danske Svineproducenter et debatmøde om bæredygtighed i svineproduktionen.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Mange valfartede til jubilæum i Slagelse

Besøgende fra hele landet var med til at fejre 25-års jubilæum i Slagelse Maskinforretning.

Landskabskonsulent: - Den mentale sundhed ligger lige uden for døren

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd til at skabe fantastiske rammer på gården, og smukke omgivelser er som medicin for os, påpeger han.

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Grimme på vej mod 2020

Som led i udviklingen af produktprogrammet til roeavlere udvider Grimme programmet af roeoptagere med to nye modeller.

Nyt jagtområde på NutriFair i 2020

Det nye jagtområde kommer til at omfatte en række udvalgte udstillere med speciale i jagt, og gæsterne kan blandt andet besøge en cafe, hygge sig og opleve en lang række nye og spændende jagtprodukter.
Side 1 af 29 (563 artikler)Prev1234567272829Next