bannerPos

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Hvis man kommer til åbent hus hos Grimme i Rødkærsbro kan man ved selvsyn se den udvikling, der er sket i maskinproduktionen i årenes løb. Her viser salgschef Per Rasmussen frem. Foto: Henning Andersen

Henning K. Andersen

12-06-2019 13:05
Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Den 1. november er det 100 år siden, det daværende Hylleberg Maskiner blev oprettet, og det fejres i denne uge, hvor virksomheden i Rødkærsbro udenfor Viborg holder åbent hus for at fejre sin kommende 100-års fødselsdag.

De mennesker, der lægger vejen forbi virksomheden torsdag eller fredag, kan se udviklingen i den maskinpark, der er sat frem på græsset i Rødkærsbro. Men i det nuværende Grimme er der stadig stor fokus på kundepleje, fortæller salgschef Per Rasmussen.

- Vi plejer at sige til vores montører, at det ikke betyder noget, hvis man kører ind til en kunde og får sig en snak med ham i en halv times tid, uden beregning. Fordi det er en service, man får så meget goodwill for, at det slet ikke kan betale sig at bonne folk for, siger Per Rasmussen.
Men produktionen af maskiner har også været igennem en rasende udvikling de seneste år, fortæller han.

- Computerstyring er den store forskel. Men det er jo stadig det samme skær, der tager kartoflerne op som dengang. Men det er der, den største forskel er, siger Per Rasmussen.
Men trods de mange forandringer i branchen lover salgschefen, at Grimme er klar til at køre på i 100 år mere.

- Vi tager 100 år mere. Det er helt sikkert. Der er bare ingen af os, der oplever det. Så skal vi i hvert fald have lavet vores pensionsordninger om, siger Per Rasmussen med et stort smil.

Receptionen for Grimmes 100-års jubilæum finder sted torsdag mellem 10 og 18, hvor kunder og leverandører er inviteret til Rødkærsbro, mens virksomhedens venner, borgere i byen og andre interesserede er inviteret til fredag mellem 14 og 20. Her er virksomheden vært ved en god bid mad. Hos Grimme håber man på 2000 besøgende i de to dage. 

Køretøjers påvirkning på små kommuneveje er offentliggjort

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Nyt kornanlæg blev vist frem

Overgaard holdt åbent hus på Saunsøgård ved Nakskov, hvor der opføres et helt nyt kornanlæg.

Sjællandsk flismand er glad for nye arbejdsopgaver

Bjørn Krüger Veng fra Skovdyrkerforeningen Øerne fik tidligere på året ansvaret for flis og entreprise på Sjælland, og han trives med de nye opgaver.

Ny app letter hverdagen

Brødre fra Lolland står bag firmaet FarmBackup, som tilbyder en app, der holder styr på arbejdsopgaverne.

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Ny rotorklipper med 6 års garanti

Efter Spearhead valgte at gå solo med én forhandlerorganisation i Danmark har Johs. Mertz været på jagt efter et tilsvarende produkt. Det er især pudsning af græsfrømarker som mange af vores kunder har behov for en stærk maskine til.

Mærkedage hos Ovethi

A/S Ovethi Dansk Dæk Service kan på fredag markere flere mærkedage i firmaets hovedafdeling i Gelsted på Vestfyn.

- Kan nå hele Sjælland på én time

Ringsted Maskincenter og Maskincenter Roskilde er nu samlet under samme tag.

Alle mand på dæk!

For at blive i sømandssproget vil der blive »trængsel ombord« og »liv i kludene«, når A/S Ovethi Dansk Dæk Service i den kommende weekend markerer en række mærkedage med henholdsvis reception og fest i firmaets hovedafdeling i Gelsted.

Korn i centrum på Kalø Landbrugsskole

Kalø Landbrugsskole danner fra onsdag den 26. juni til fredag den 28. juni ramme om er en stor international kornfestival på Kalø Landbrugsskole.
Side 1 af 32 (631 artikler)Prev1234567303132Next