bannerPos

FMR Maskiner på Falster siger farvel til Deutz-Fahr

Henrik Rasmussen og resten af teamet hos FMR Maskiner skifter strategisk kurs og stopper som Deutz-Fahr forhandler. Anders Højte fra FMR Maskiner glæder sig til at koncentrere sig om firmaets egne importer og køb og salg af gode brugte traktorer.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
09-04-2019 11:10
Folkene bag FMR Maskiner skifter nu strategisk fokus for fremtiden. Det betyder blandt andet et farvel til Deutz-Fahr i sortimentet.

Som en del andre af deres kolleger har folkene bag FMR Maskiner på Falster gjort sig nogle grundige overvejelser omkring fremtiden. Skal forretningen bygges op omkring et traktorbrand, omkring en speciel niche eller noget helt tredje?

Hos FMR Maskiner er svaret, at fremtiden skal bygges op omkring god service og salg af få eksklusive brands i lokalområdet kombineret med direkte salg i hele Danmark af nogle importerede specialprodukter. Køb og salg af brugte traktorer vil også fylde en del, og så har de innovative ejere også involveret sig i salget af de dansk udviklede markrobotter i samarbejde med Agrointelli.

Deutz-Fahr glider ud af sortimentet 
Som en konsekvens af den nye strategi glider Deutz-Fahr ud af programmet hos FMR Maskiner.

- Det er nogle fantastisk dejlige traktorer, og vi har slidt for at salget op på et højt niveau, men der er ikke plads til at opnå et tilstrækkeligt højt salg i vores område. Vi er for mange om at sælge for få traktorer, så nu retter vi vores energi mod andre produkter og strategiske mål., fortæller Henrik Rasmussen, der sammen med Anders Højte driver FMR Maskiner.

Maskinforretningen har været Deutz-Fahr forhandler siden 2012 og har da også solgt en del Deutz-Fahr siden da, men ikke i et omfang, der afspejler indsatsen, mener maskinhandleren.

- På spørgsmålet om hvorfor det er FMR Maskiner, der opsiger sin forhandling, og ikke importøren, der opsiger forhandleren, er svaret, at vi ikke kan lide at gøre noget halvt her i forretningen, så derfor stopper vi, og så er det bedst at spille med åbne kort overfor vores kunder og HCP, som importerer Deutz-Fahr.

Han understreger, at FMR Maskiner selvfølgelig fortsætter med at servicere kundernes traktorer, og at der er styr på forsyningen af originale slid- og reservedele.

Satser på egne importer, få agenturer og brugte traktorer FMR Maskiner går ikke umiddelbart på jagt efter et andet traktormærke. I henhold til de
strategiske overvejelser vil man i stedet flytte mere energi over på salget af egne importer i hele Danmark, skærpe fokus på forretningens
agenturer i nærområdet og så dyrke salget af nyere brugte traktorer noget mere.

- Vi har gennem alle årene solgt mange brugte John Deere traktorer, og efterhånden er der kommet flere farver på udbudslisterne.Det forretningsområde vil vi dyrke noget mere”, oplyser Henrik Rasmussen og Anders Højte, som i modsætning til mange af deres kolleger godt kan lide at arbejde med brugte traktorer.

Blandt egne importer er FMR Maskiner nok mest kendt for de selvkørende roeoptagere fra Holmer, men efter at Anders Højte kom med i firmaet, er der også kommet godt gang salgsarbejdet med avancerede skæreborde fra Geringhoff og såmaskiner til Strip-Till og No-Till dyrkningssystemer. Her hedder mærkerne Muzuri og SLY.

- De to produktgrupper er meget oppe i tiden. Planteavlsspecialisterne efterspørger avancerede specialskæreborde, og interessen for majsskæreborde er stærkt stigende. På det område er Geringhoff markedsledende. Samtidigt tror vi, at reduceret jordbehandling vil blive mere og mere almindeligt. Til den gruppe kunder har vi et komplet program i såmaskiner og kan ydermere rådgive kunderne ned i detaljen om deres  anvendelse, for jeg har selv flere års praktisk erfaring med dyrkningsteknikken, fortæller Anders Højte.

 Han ser med andre ord fortrøstningsfuldt på fremtiden uden et profil-traktormærke i butikken. På listen over agenturer satser FMR Maskiner
på få, men stærke brands. Man har de seneste par år fået opbygget et godt salg af Bobcat og ser store muligheder for at udvikle den forretning, men på nuværende tidspunkt fylder Lemken helt klart mest.

- Vi har gennem mange år solgt Lemken til områdets landmænd, og det arbejde intensiverer vi, for de blå redskaber skuffer aldrig – hverken hos os
eller ude ved kunderne. Kvalitet, effektivitet og optimal totaløkonomi går aldrig af mode, slutter Henrik Rasmussen.

 

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Lukket for kontrakttegning

Med kontrakt på de sidste 2.000 hektar, som Nordic Sugar ønskede, er der nu lukket for yderligere kontrakttegning til 2020.

MariboHilleshög åbner salg til kampagnepriser

Fra i år kan frøene købes direkte hos frøfirmaerne i stedet for at bestille dem hos Nordic Sugar.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.
Side 1 af 42 (824 artikler)Prev1234567404142Next