bannerPos

Stor styrbar sprøjte

Bommen på den nye Amazone UX 6201 trailersprøjte har højdestyring ned til minimumshøjde på 30 cm med seks distancesensorer. Sprøjten blev vist frem ved en demonstration hos O. Søndergaard & Sønner før sommerferien.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
03-08-2020 09:00
Den nye Amazone UX6201 vist frem ved arrangement hos O. Søndergaard & Sønner.

MASKINER Den nye UX6201-model fra Amazone, som har en tankvolumen på 6.560 liter og medbringer 580 liter skyllevand i separat tank, er styrbar på flere måder. Det fik 25 landmænd fremvist ved et arrangement hos Amazone-forhandler O. Søndergaard & Sønner i Nr. Højrup før sommerferien.

Trailersprøjten er således udstyret med styrbar hjulaksel inkluderet gyrometer, som sikrer, at sprøjten nøje følger plejesporet – selv ved kørsel på sidehæld.

Endvidere er Isobus kommunikation mellem sprøjten og traktorterminal, således traktorføreren fra førersædet kan betjene sprøjtens mange funktioner. 

Comfort-pakke

Ved arrangement den 19. juni blev det også fremhævet, at de to stempelmembranpumper har sugekapacitet op til 700 liter pr. minut med injektor. Desuden er sprøjten udstyret med hydraulisk rentvandspumpe, som yder 160 liter pr. minut ved direkte fyldning af rentvandsbeholderen.

Sprøjten er desuden udstyret med ComfortPakke Plus. På touchskærmen foretages automatisk ventilindstilling, og samtidig vises væskeflowsretningen på skærmen, så piloten trygt kan følge væskeretningen. Ved brug af præparatfylderen ledes automatisk en del af sugevandet her forbi. Efter endt brug af præparatfylderen vaskes og suges denne automatisk tom.

ComfortPakke Plus har et 31-punkts vaskeprogram, blandt andet med indvendig overbrusning for minimering af eventuel skumdannelse og fyldestop i forbindelse med brug af præparatfylder, så alle midler er tilsat, inden ønskes fyldemængde er opnået. 

Seks bomsensorer

Super L-bommen på det viste sprøjte var 36 meter - med Flex-foldning og Contour-Control. De seks distancesensorer sikrer korrekt højdestyring af bommen – både over og under vandret. Den automatiske SwingStop kontrollerer bommens frem- og bagud rettede bevægelser og sikrer, at der ikke sker over- og underdosering som følge af bomsvingninger.

Med øget parallelogram i forhold til tidligere Amazone-modeller, er bommens minimumshøjden nu nede på 30 cm, hvormed 25 cm dyseafstand tilskriver flere sprøjtetimer og mindre vindafdrift.

Trailersprøjten blev ved demonstrationen naturligvis trukket af en Deutz-Fahr, som O. Søndergaard & Sønner også er forhandler af. Det drejede sig om en Deutz-Fahr 6175 TTV med gps-styring, og hvor i-monitoren i førerkabinen som noget nyt nu er mulig at fjernstyre via opkobling til teknikere.

eh

0

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Ny bog går bag om innovativ mælke- og osteproduktion

Bogen »NaturGræsMælk« beskriver, hvordan man kan forvandle naturarealer til fødevarer af høj værdi på en bæredygtig måde.

Kampagnestart indledes med øko-roer

Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster begynder fredag den 18. september med de økologiske sukkerroer, mens Nakskov-fabrikken først starter den 29. september.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 68 (1360 artikler)Prev1234567666768Next