bannerPos

Miljøstyrelsen beklager fejl ved Karrebæk Fjord

Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
29-03-2019 13:00
Det var en fejl, at der blev givet tilladelse til at »bypasse« bundfald fra sejlrende nær målestationer i Karrebæk Fjord, lyder det fra Miljøstyrelsen. Styrelsen fastholder, at bundfaldet ikke indeholder problematiske stoffer. Fejlen får heller ikke konsekvenser for indsatskrav til landbruget, slår kontorchef fast.

- Vi begår desværre en fejl. Vi er simpelthen ikke opmærksomme på i første omgang, at det ligger i nærheden af vores målestationer.

Sådan lyder det fra Helle Pilsgaard, kontorchef i Miljøstyrelsen, som nu kommenterer på sagen fra Karrebæk Fjord på Sydsjælland.

Her blev der sidste år givet tilladelse til Næstved Havn fra Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen til, at halvdelen af det bundfald og slam fra sejlrenden, som man er ved at rense op, kan genplaceres, eller »bypasses« som det retteligt hedder på fagsprog, i Karrebæk Fjord. En fjord, som der i vandområdeplanerne er sat høje miljømål i.

Arbejdet med at rense sejlrenden har været i gang i det seneste stykke tid, men er lige nu stoppet. Det skyldes dog helt andre årsager, forklarer Helle Pilsgaard.

Vrede landmænd

Fra den sjællandske landboforening Gefion har der lydt stor kritik af, at Næstved Havn fik tilladelsen. Herfra er man ikke overbevist om, at det er rent, det bundfald som bliver gravet op fra sejlrenden og som bliver genplaceret andre steder i fjorden nær sejlrenden.

Man har fra Gefion også givet udtryk for bekymring over, at de steder hvor Næstved Havn har fået tilladelse til at »bypasse« bundfaldet i Karrebæk Fjord er nær nogle af de målestationer, som fra myndighederne side bruges til at vurdere fjordens miljøtilstand. Det gælder blandt andet udbredelsen af ålegræs, som man fra Gefions side påpeger, har meget svært ved at vokse i blød bund.

Menneskelig fejl

Og det er altså den del – at tilladelsen er givet til at »bypasse« for tæt på målestationerne – som Miljøstyrelsen beklager. Selve indholdet, af den del af bundfaldet som bliver »bypasset« i Karrebæk Fjord, fastholder man i styrelsen, indeholder ikke stoffer, der er problematiske.

Fra Helle Pilsgaard lyder det:

- Det er en menneskelig fejl, som blandt andet er kommet midt i udflytningen af Miljøstyrelsen (fra København til Odense, red.). Det er beklageligt.

- Det er dog vigtigt for mig at sige, at det her får ingen betydning for landmændene i området. For det første holder vi øje med vores målestationer. Vi kommer ud på dem, og ser der hvor ålegræsset ligger, og hvis vi ikke havde fået det at vide af jer (Effektivt Landbrug, red.) og andre, så ville vi selv have set, at der var noget galt, siger hun.

Hun forklarer, at man i Miljøstyrelsen ser bort fra målinger, som pludselig stikker helt ud, og derfor ville man også have opdaget en afvigelse i Karrebæk Fjord.

- Og så skal det også siges – og her bliver det lidt teknisk – at de data, som kommer til at blive brugt i de kommende vandområdeplaner (2021-2027, red), det er data fra en seksårig-periode, som slutter i 2018. Og selvom tilladelsen er givet i 2018, så udnytter Næstved Havn den faktisk ikke før 2019, så det vil sige, at der ikke er sket nogle påvirkninger af de data, som skal bruges i vandområdeplanerne, forklarer Helle Pilsgaard.

Hun forklarer, at man fra Miljøstyrelsen vil holde øje med målestationerne i Karrebæk Fjord for at se, om der sker store afvigelser.

- Og så er vi i dialog med både Næstved Havn, Næstved Kommune og Kystdirektoratet for, hvad der fremadrettet skal ske. Det er jo en længerevarende tilladelse, der er givet, siger Helle Pilsgaard.

Næstved Havn har således frem til 2028 fået tilladelse til at »bypasse« 28.000 kubikmeter bundfald fra sejlrenden til en plads i Karrebæk Fjord.

- Vi må se på, om vi måske fremover ikke kan finde ud af at anbringe det et andet sted, så det ikke bliver bragt tilbage i fjorden, siger hun.

Ingen forurening i bundfald

De sjællandske landmænd har også udtrykt stor bekymring for, om der er forurenende stoffer i det bundfald, som bliver flyttet tilbage til Karrebæk Fjord efter rensningen af sejlrenden. Men hertil svarer Helle Pilsgaard:

- Vi har taget stilling til indholdet af forurenende stoffer. Jeg kan også helt afvise, at der skulle være nogle problemer i forhold til TBT, siger Helle Pilsgaard.

TBT er et stof, som stammer fra skibenes bundmaling, og man har fra Gefions side påpeget, at det findes i det bundfald, som graves op fra sejlrenden. Det sker med henvisning til den ansøgning om at rense sejlrenden, som Næstved Havn sendte ind til Kystdirektoratet i 2017. Heri kan man læse, at konsulenthuset Orbicon, som udarbejdede ansøgningen for Næstved Havn, oplyser, at en del af bundfaldet netop indeholder TBT.

Fra Helle Pilsgaard lyder det, at det bundfald med TBT enten bliver bortskaffet på land, hvis det er meget forurenet, eller hvis forureningsgraden er mindre, bliver placeret på en såkaldt klapplads, som ligger uden for fjorden, og som populært kan betegnes som en undersøisk losseplads, og altså ikke hører til det, som igen ender i Karrebæk Fjord.

Heller ingen problemer med næringsstoffer

Når det kommer til de næringsstoffer, som Næstved Kommune i et høringssvar til myndighederne for lidt over et år siden advarede om, at en stor del af disse vil blive mobile igen og dermed få en negativ påvirkning af fjordens miljøtilstand, når de bliver »bypasset« i Karrebæk Fjord, så lyder der også et afvisende svar fra Helle Pilsgaard.

- Der kan ske en kortvarig midlertidig ophvirvlning af noget, men det er jo ikke noget, som vil have betydning i den store sammenhæng. Der er ikke nogen merpåvirkning fra næringsstoffer af de fjordområder. Så i den sammenhæng, så mener vi ikke, at det giver problemer, siger hun, og tilføjer, at Miljøstyrelsen løbende følger med i data fra målestationerne og tager bestik af det, hvis der er store udsving.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next