bannerPos

Skovlen i jorden til det første fynske anlæg

Her i dalen ned til Kongshøj Å mellem Frørup og Øksendrup etableres nu det første fynske minivådområde. Når det er færdigt om en måned tid, vil det kunne afvande og udskille kvælstof og fosfor fra 76 hektar af Anhofs landbrugsareal.

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
09-02-2019 09:46
Gravemaskinerne er i gang med etableringen af et 0,8 hektar minivådområde på Anhofs jorde langs Kongshøj Å.

I ådalen ned til Kongshøj Å mellem Øksendrup og Frørup er to store maskiner fra Jørgens Graveservice i gang med etableringen af det første fynske minivådområde.

Det foregår på jord, tilhørende herregården Anhof, og er dermed det første synlige bevis for, at fynske landmænd er på vej med at etablere frivillige virkemidler, således den højere kvælstofkvote til gødskningen af afgrøderne, som blev opnået gennem vedtagelsen af Landbrugspakken i 2016, kan blive opretholdt.

Men, som det fremgår af artiklen på modstående side, går det trægt, og derfor håber indehaveren af Anhof, advokat Henrik Hoeck, at hans projekt kan inspirere flere af hans fynske kolleger til at undersøge muligheden for et lignende frivilligt miljøtiltag på deres jorde.

Oplagt sted

Selv er han godt tilfreds med forløbet frem til, at gravearbejdet på det i alt 0,8 hektar minivådområde her efter nytår har kunnet begynde.

- Det er et oplagt sted at placere et sådant anlæg, siger Henrik Hoeck, der for over et år siden fik en henvendelse fra oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen, Centrovice, som efterfølgende udarbejdede projektet.

- Vi ansøgte sidste forår. Så det har været en lang proces, inden der nu endelig er kommet i gang med etableringen, erkender han, men roser samtidig Nyborg Kommune for en effektiv og hurtig behandling af sagen.

Udskiller kvælstof og fosfor

Minivådområdet er projekteret således, at det via drænledninger vil afvande 76 hektar af Anhofs i alt 470 hektar landbrugsjord.
Som nævnt er det placeret langs Kongshøj Å, hvor en større drænledning, i stedet for som hidtil at munde ud i åen, i stedet føres ind i minivådområdet.

Selve minivådområdet er opbygget på samme måde, som vist på principskitsen på modstående side. Ved indløbet føres vandet stille og roligt gennem anlæggets lave og dybere bassiner, inden det passerer en iltningstrappe for at løbe ud i Kongshøj Å.

Vegetationen i bassinerne tilfører kulstof som mad til mikroorganismer, som optager kvælstoffet fra vandet på samme måde, som vi optager ilt til at omsætte vores mad. I den proces omsættes kvælstof til frit kvælstof, som der er cirka 80 procent af i luften i forvejen. I det første lave bassin bundfælder drænvandets indhold af fosfor, da det meste fosfor er bundet til partikler i drænvandet.

Forpligtet i 10 år

Projekteringen og selve etableringen af minivådområdet, som udføres i entreprise af HedeDanmark, er 100 procent finansieret af tilskud fra EU og den danske stat. Der vil uændret være EU-tilskud til de 0,8 hektar, som er inddraget til formålet.

- Vi er forpligtet til 10 år, og virker minivådområdet stadig, kan tilskuddet forlænges, fortæller Henrik Hoeck, der dog ikke helt undgår omkostninger og opgaver i forbindelse med anlægget.

- Der er lidt følgeomkostninger i forbindelse med vores drænsystem, og så skal græsvoldene omkring anlægget passes. Endvidere skal bundfældet fosfor fra det første lave bassin graves op et par gange i forløbet.
Ellers forventer han, at minivådområdet helt passer sig selv, når det er færdiggjort her om en måneds tid.

Biodiversitet

- Samtidig kan jeg glæde mig over, at vi på denne måde er med til at gavne miljøet og hele det samlede landbrug med dette her tiltag.

- Det er, fortsætter gårdejeren, også et signal at sende til omverdenen, ligesom vores bedrift på denne måde får en endnu større biodiversitet i både fauna og floraen.

Foruden agerbruget på 470 hektar med en driftsleder og traktorfører som ansatte, er svinestaldene på Anhof udlejet til en produktion af 11.000 slagtesvin på årsbasis.

 

Svinerådgiver giver specifikke råd til en bedre bundlinje

De bedste østdanske slagtesvineproducenter klarer sig rigtig fint i forhold til såvel område- som landsgennemsnit. Men hvad er årsagen. Svinerådgiver giver sine bud.

Nyt transportanlæg passer i gamle korngrave

For mere end 30 år siden lancerede Jema et transportanlæg, der viste sig at være forud for sin tid. Nu genfremstilles det i ny, opdateret udgave, fortæller Jesper Koldsø.

Roedyrkere kan følge afgrødeudviklingen

Sukkerroedyrkere har mulighed for at følge afgrødeudviklingen via satellitbilleder, og sammenligne egne marker med andre roemarker.

Vagn Nielsen: - Klimadebatten er kørt af sporet

Dansk landbrug har altid haft fokus på miljøet, men har svært ved at komme til orde i debatten, vurderer Vagn Nielsen, der i en menneskealder har drevet landbrug.

Ingen hjælp fra minister til landmænd i Baltic Pipe-sagen

Til stor utilfredshed for 12 landbrugsforeninger så afviser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt at blande sig i Energinets forhandlinger med lodsejere om vilkår for etableringen af Baltic Pipe.

FMR Maskiner på Falster siger farvel til Deutz-Fahr

Folkene bag FMR Maskiner skifter nu strategisk fokus for fremtiden. Det betyder blandt andet et farvel til Deutz-Fahr i sortimentet.

Landbrugsforeninger er utilfredse: ingen hjælp fra minister til landmænd i Baltic Pipe-sagen

Lodsejere, der bliver berørt af anlægget af Baltic Pipe-gasledningen skal ikke forvente at få en højere servituterstatning i ved ekspropriation end normalt, trods pres fra landboforeningerne mod Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Det er for dårligt, mener de.

Risiko for kø - for at se øko-køer

Fast tradition fortsætter: Alle kan være med, når økokøerne lukkes på frisk forårsgræs søndag den 14. april.

Få egen familiehave på Jernbjerggaard

Landbrugs- og gartnerskolen, Jernbjerggaard, i Slagelse har udlånt lokaler og grønne områder til foreningen 4H.

Fyldte maver og tarme hærger fortsat slagterier

Tican påpeger at grise gang på gang leveres med fyldte maver til slagtning, selvom det er 26 år siden, at kravet om faste så dagens lys.
Side 1 af 27 (530 artikler)Prev1234567252627Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer