bannerPos

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Peter Due, Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark: - Selv med ganske få tiltag, kan man gøre meget for at agerhønebestanden kan vokse.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
12-08-2019 08:26
Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gennem flere end ti år har en gruppe af jægere, alle medlemmer af Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark, også kaldet SJD, og senere sammen med blandt andet Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer arbejdet på at genrejse og gøre bestanden af agerhøns større.

- Det gøres ikke med skov og enge. Men på agerjord i omdrift og ved simple tiltag har de vist, at det kan lade sig gøre. For at vi kan øge bestanden yderligere, må vi dog først stille os selv følgende spørgsmål: Vil vi gerne have agerhøns i Danmark? Er der agerhøns nok? Og hvorfor er de pressede?

Sådan lyder det fra Peter Due, medlem af Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark, naturforvalter og jæger og ikke mindst aktiv i kampen for at øge bestanden af agerhøns. Og jo agerhønsene er pressede i det danske agerbrugslandskab.

Pressede insekter

- Årsagen er den måde, vi dyrker vores marker på. Vi sprøjter rigtig effektivt – også i forhold til insekter. Det betyder, at insekterne i Danmark er pressede, og da fugle, der ruger i marken, i agerlandet typisk lever af insekter i begyndelsen af kyllingestadiet, bliver de også pressede. Ingen insekter er lig med ingen overlevelse. 

Peter Due fortæller videre, at når kyllingerne er mere end et par uger gamle, lever de også af frø og urter, men at det bliver problematisk igen i den følgende ynglesæson. Her er det igen meget vigtigt, at fødegrundlaget for de nye kyllinger er til stede.

Videre peger han på, at mange landmænd har stor interesse i en god bestand af insekter, da de er med til at bestøve flere forskellige afgrøder. 

Simple tiltag på Klarkærgård

For nylig viste og fortalte medlemmer af SJD på Klarkærgård ved Køge, hvordan ejeren Claus Clausen og jagtlejerne gennem simple tiltag over en årrække har øget bestanden af agerhøns, så der i år er fem par, der er territoriehævdende, laver reder og kommer med kyllinger.

- Bestanden er i dag så fin, at det principielt svarer til 20 par agerhøns på 400 hektar, lyder det fra Peter Due, som meddeler, at konventionelt landbrug fint kan gå hånd i hånd med at øge bestanden af agerhøns.

- Faktisk handler det om nogle ganske få tiltag, landmanden kan gøre uden det store arbejde. Og uden det koster på hektarstøtten, men som alligevel er med til at give bedre levevilkår for hønsefugle, samtidig med at det generelt giver øget biodiversitet, og øget herlighedsværdi på ejendommen.

Vigtigt med bare pletter

Peter Due mener, man skal tænke anderledes, når man lægger sin markplan. 

- Ukurante hjørner, sand og våde pletter, skal nok harves op, men i stedet for at så til med kulturafgrøder, kan man så vildtagerblandinger, der er gode for insekter og med frø til agerhøne- og fasankyllinger. Man skal også huske, at der skal være bare pletter, hvor agerhønsene kan støvbade, og hvor kyllingerne kan tørre efter regn.

Videre fortæller han, at man kan opnå forskellig effekt, hvis man afsætter for eksempel en hektar til agerhøns, blot ved at tænke kreativt. En firkant på en hektar – 10.000 kvadratmeter – giver plads til et par agerhøns. Lægger man 5.000 meter ud i to meters bredde, er det stadig 10.000 kvadratmeter, men så er der plads til 25 par.

- Og hvis man i stedet for at anlægge det som en lang stribe, men i stedet fortsat holder breddemålet på de to meter, men i stedet gør dem kun 100 meter lange og samlet op til 5.000 meters længde, så er der plads til 100 par agerhøns, forklarer Peter Due.

Opfordring til konsulenter

- Vores ønske er, at man som en helt naturlig del af ens markplan anlægger vildtstriber i jord, der er i omdrift.

I den forbindelse opfordrer Peter Due landets planteavlskonsulenter til at drøfte vildtagre og vildtstriber, når de alligevel sidder og lægger planer for det kommende år.

- Både vores konsulent Lene Midtgaard og jeg tager også gerne ud til faglige møder i landbruget og kommer med små korte indlæg, hvad den enkelte landmand kan gøre for at øge bestanden af agerhøns.

Afsluttede gør Peter Due op med visse gruppers ønske om, at der ikke skal være jagttid på agerhøns.

- Det vil være det værste, der kan ske for agerhønebestanden i Danmark. Hvis det sker, holder danske jægere op med at gøre noget for agerhønsene, og dermed vil bestanden for alvor være truet.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next