bannerPos

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Peter Due, Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark: - Selv med ganske få tiltag, kan man gøre meget for at agerhønebestanden kan vokse.

Henrik Sieben

Journalist
12-08-2019 08:26
Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gennem flere end ti år har en gruppe af jægere, alle medlemmer af Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark, også kaldet SJD, og senere sammen med blandt andet Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer arbejdet på at genrejse og gøre bestanden af agerhøns større.

- Det gøres ikke med skov og enge. Men på agerjord i omdrift og ved simple tiltag har de vist, at det kan lade sig gøre. For at vi kan øge bestanden yderligere, må vi dog først stille os selv følgende spørgsmål: Vil vi gerne have agerhøns i Danmark? Er der agerhøns nok? Og hvorfor er de pressede?

Sådan lyder det fra Peter Due, medlem af Klubberne for Stående Jagthunde i Danmark, naturforvalter og jæger og ikke mindst aktiv i kampen for at øge bestanden af agerhøns. Og jo agerhønsene er pressede i det danske agerbrugslandskab.

Pressede insekter

- Årsagen er den måde, vi dyrker vores marker på. Vi sprøjter rigtig effektivt – også i forhold til insekter. Det betyder, at insekterne i Danmark er pressede, og da fugle, der ruger i marken, i agerlandet typisk lever af insekter i begyndelsen af kyllingestadiet, bliver de også pressede. Ingen insekter er lig med ingen overlevelse. 

Peter Due fortæller videre, at når kyllingerne er mere end et par uger gamle, lever de også af frø og urter, men at det bliver problematisk igen i den følgende ynglesæson. Her er det igen meget vigtigt, at fødegrundlaget for de nye kyllinger er til stede.

Videre peger han på, at mange landmænd har stor interesse i en god bestand af insekter, da de er med til at bestøve flere forskellige afgrøder. 

Simple tiltag på Klarkærgård

For nylig viste og fortalte medlemmer af SJD på Klarkærgård ved Køge, hvordan ejeren Claus Clausen og jagtlejerne gennem simple tiltag over en årrække har øget bestanden af agerhøns, så der i år er fem par, der er territoriehævdende, laver reder og kommer med kyllinger.

- Bestanden er i dag så fin, at det principielt svarer til 20 par agerhøns på 400 hektar, lyder det fra Peter Due, som meddeler, at konventionelt landbrug fint kan gå hånd i hånd med at øge bestanden af agerhøns.

- Faktisk handler det om nogle ganske få tiltag, landmanden kan gøre uden det store arbejde. Og uden det koster på hektarstøtten, men som alligevel er med til at give bedre levevilkår for hønsefugle, samtidig med at det generelt giver øget biodiversitet, og øget herlighedsværdi på ejendommen.

Vigtigt med bare pletter

Peter Due mener, man skal tænke anderledes, når man lægger sin markplan. 

- Ukurante hjørner, sand og våde pletter, skal nok harves op, men i stedet for at så til med kulturafgrøder, kan man så vildtagerblandinger, der er gode for insekter og med frø til agerhøne- og fasankyllinger. Man skal også huske, at der skal være bare pletter, hvor agerhønsene kan støvbade, og hvor kyllingerne kan tørre efter regn.

Videre fortæller han, at man kan opnå forskellig effekt, hvis man afsætter for eksempel en hektar til agerhøns, blot ved at tænke kreativt. En firkant på en hektar – 10.000 kvadratmeter – giver plads til et par agerhøns. Lægger man 5.000 meter ud i to meters bredde, er det stadig 10.000 kvadratmeter, men så er der plads til 25 par.

- Og hvis man i stedet for at anlægge det som en lang stribe, men i stedet fortsat holder breddemålet på de to meter, men i stedet gør dem kun 100 meter lange og samlet op til 5.000 meters længde, så er der plads til 100 par agerhøns, forklarer Peter Due.

Opfordring til konsulenter

- Vores ønske er, at man som en helt naturlig del af ens markplan anlægger vildtstriber i jord, der er i omdrift.

I den forbindelse opfordrer Peter Due landets planteavlskonsulenter til at drøfte vildtagre og vildtstriber, når de alligevel sidder og lægger planer for det kommende år.

- Både vores konsulent Lene Midtgaard og jeg tager også gerne ud til faglige møder i landbruget og kommer med små korte indlæg, hvad den enkelte landmand kan gøre for at øge bestanden af agerhøns.

Afsluttede gør Peter Due op med visse gruppers ønske om, at der ikke skal være jagttid på agerhøns.

- Det vil være det værste, der kan ske for agerhønebestanden i Danmark. Hvis det sker, holder danske jægere op med at gøre noget for agerhønsene, og dermed vil bestanden for alvor være truet.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next