bannerPos

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

En håndholdt GPS, der er koblet til hundens T5-halsbånd, gør arbejdet med at finde nødstedt vildt nemmere for Schweiss-registrets hundeførere.

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
09-05-2019 15:25
Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Schweiss-registrets hundeførere har fået nyt GPS-udstyr i form af pejl, der sikrer, at hundeførerne også fremover kan samarbejde om at sikre vildtets tarv, som er enhedens vigtigste opgave. Det skriver Naturstyrelsen. 

Hundeførerne udfører deres opgave i samarbejde med deres specialtrænede schweisshunde ved at opspore og aflive anskudt og påkørt vildt, primært hjortevildt som eksempelvis rådyr. 

Til eftersøgningerne på nødstedt vildt har hundeførerne brugt pejl, som består af en håndholdt GPS og et halsbånd, så hundeføreren altid kan se, hvor hunden er. Pejlet er også en stor hjælp at have, når to eller flere hundeførere i samarbejde er i marken for at lede efter nødstedt vildt.

- Når hunden søger i krat og buske, hjælper pejlet os med at følge, hvor den er. Samtidig kan jeg se, hvor andre hunde og deres hundeførere befinder sig. På den måde kan vi langt nemmere koordinere eftersøgningen på vildtet og ikke mindst stoppe vores hunde, hvis de er på vej mod en trafikeret vej, siger schweisshundefører Tommy K. Kristiansen.

Sæt til låns

Hundeførerne har alle ét sæt pejl til låns, så længe de er optaget i Schweiss-registret. Da de gamle håndholdte udgik fra produktion, blev det nødvendigt at udskifte samtlige håndholdte og en række halsbånd, da det nye udstyr ikke fungerer optimalt med det gamle.

Det duer ikke, at to hundeførere ikke kan benytte pejlet til at samarbejde om at løse en opgave, fordi den ene har en gammel version og den anden har en ny. Derfor er der stor glæde i Schweiss-registret over, at alle 182 frivillige hundeførere kan fortsætte samarbejdet med nye pejl, der er finansieret af en bevilling fra 15. Juni Fonden.

- Det er jagttegnsmidlerne, der betaler for Schweiss-registret, men da der opstod en attraktiv mulighed for at søge en bevilling til formålet, gav det god mening at indgå dette samarbejde med Fonden og samtidig frigive jagttegnsmidler til andre formål, siger skovrider Ulrik Lorenzen.

Det nye udstyr er udleveret til alle hundeførerne, og de har derfor tid til at vænne sig til det, inden de for alvor igen skal i gang med eftersøgninger, når bukkejagten går ind den 16. maj.

Fakta
Bevilling til nye pejl
•    Der er indkøbt i alt 245 enheder fordelt på Garmin Alpha 50, Garmin Alpha 100 og sæt med både Alpha og Garmin T5-halsbånd.
•    Alle hundeførere har fået udleveret ét sæt til låns, så længe de er i Schweiss-registret. Går udstyret i stykker får de ombyttet til nyt hos Schweiss-sekretariatet.
•    Der er i alt brugt cirka 700.000 kroner på indkøb af pejl, topografiske kort og forsendelse af det nye udstyr. Beløbet er fuldt finansieret af bevillingen fra 15. Juni Fonden.
Kilde: Naturstyrelsen

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Lukket for kontrakttegning

Med kontrakt på de sidste 2.000 hektar, som Nordic Sugar ønskede, er der nu lukket for yderligere kontrakttegning til 2020.

MariboHilleshög åbner salg til kampagnepriser

Fra i år kan frøene købes direkte hos frøfirmaerne i stedet for at bestille dem hos Nordic Sugar.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.
Side 1 af 42 (824 artikler)Prev1234567404142Next