bannerPos

Skovlandbrug gavner både klima og miljø

I forbindelse med udformningen af den nye landbrugspolitik i EU åbnes der for støtte til skovlandbrug. Derfor har Landbrugsstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet undersøge, hvilke fordele der er ved kombinationen af skovlandbrug og husdyrhold herhjemme. Pressefoto

Redaktionen

06-05-2019 15:30
Ifølge forskere på Aarhus Universitet kan skovlandbrug have en række positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, hvis det udformes og anvendes korrekt.

Frugttræer og høns i skøn forening, og grise i læ for solen under poppel eller energipil. Det er det klassiske billede på skovlandbrug, hvor træer og buske integreres på marker blandt husdyr.

Skovlandbrug er ikke særlig udbredt i Danmark, hvilket blandt andet kan skyldes, at det i dag ikke er muligt at få støtte specielt til skovlandbrug her i landet. Det skriver Aarhus Universitet.

I forbindelse med udformningen af den nye landbrugspolitik i EU ser det dog ud til at ændre sig. Landbrugsstyrelsen har derfor bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om dels at vurdere effekter af skovlandbrug på miljø, klima og biodiversitet, herunder hvor store mulige effekter er. Herefter skal forskerne komme med bud på minimumskriterier, der kan sættes i forhold til støttereglerne.

Resultatet udmønter sig i to besvarelser, udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Fødevarer og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Og her lyder det overordnet, at gavnlige effekter afhænger af det konkrete dyrkningssystem.

 

Svært at generalisere

Forskerne har nemlig slået fast, at skovlandbrug som koncept er et bredt begreb, der dækker forskellige kombinationer af land- og havebrug med meget forskelligartede træer og buske og med forskellige produktionsformål for øje. Derfor er det også vanskeligt at vurdere effekterne på økosystemet generelt.

AU-professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi, der har været en af tovholderne på opgaven, forklarer, at pasningen er vigtig.

- Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem.

 

Godt for biodiversiteten

I forhold til biodiversitet, vurderer forskerne, at skovlandbrug vil øge den genetiske, strukturelle og funktionelle variation i habitater på dyrkningsarealet.

Det giver mulighed for øget udbud og diversitet over tid af føde, ly og læ, levesteder, ynglesteder og sikrer arters mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Det øger samlet set faunabiodiversitet for både pattedyr, fugle og insekter.

Samtidig vil skovlandbrug også have en effekt på miljøet ved at mindske jorderosion, øge jordens frugtbarhed og reducere tab af næringsstoffer, lyder det.

Derudover forventer forskerne, at skovlandbrug vil øge kulstofbinding i jord og i stående plantemasse som eksempelvis i træstammer, samt forbedre mikroklimaet gennem skygge for græssende dyr. Desuden viser en del studier, at den samlede produktion af biomasse i nogle tilfælde kan øges.

 

Fordele ved frilands-kombi

Forskerne er også blevet bedt om at gennemgå og vurdere fire scenarier for skovlandbrug. Scenarierne dækker fire økologiske produktioner, med forskellige kombinationer af plante- og frugtavl, grønsagsproduktion og husdyr på friland i kombination med træer og buske.

Ifølge forfatterne til besvarelserne er der især åbenlyse fordele ved at kombinere skovlandbrug og husdyrhold på friland. Det gælder både grise og gæs, men tilsvarende positive effekter vil også kunne opnås, hvis man kombinerer skovbrug med drøvtyggere som køer, får og geder eller heste og kaniner, der alle er bedre til at udnytte energien fra græs og blade.

- De fire scenarier er i deres nuværende form ikke lavet med det formål at sikre en optimeret effekt på miljø, klima eller biodiversitet. Det er derfor også meget sandsynligt, at man vil kunne opnå endnu større effekter, hvis man bevidst designer og optimerer systemer med det formål for øje, siger Tommy Dalgaard.

 

Simple minimumskriterier er nok

Spørgsmålet er imidlertid, hvilke kriterier landmanden skal leve op til for at kunne modtage den fremtidige mulige støtte. Her vurderer forskerne, at simple kriterier koblet til henholdsvis husdyr og ikke-husdyrbaserede systemer vil være en mulighed.

I skovlandbrug, hvor der er husdyr på friland, afhænger effekten på kvælstoftab af, hvor stor en del af dyrenes gødning, der afsættes på arealet med træer. Her foreslår forskerne eksempelvis, at man placerer træerne i to eller flere zoner frem for én.

- Hvis man blot planter få træer i hver fold, vil det formentlig forbedre dyrenes mulighed for at skygge markant, men det vil ikke give den samme synergi med næringsstof- og kulstofoptag og beskyttelse mod erosion, fortæller Tommy Dalgaard.

- Derfor, tilføjer han, er det også hensigtsmæssigt at stille krav om en vis balance mellem antal dyr og tæthed af træer som eksempelvis mindst tyve procent af arealet og et maksimum husdyrtryk, der følger gældende regulering.

Forskerne foreslår desuden, at der stilles minimumskrav til opnåelse af god biodiversitet blandt andet ved at kræve, at 10 procent af arealet holdes uforstyrret. Desuden kunne der stilles specifikke krav til afgrødediversitet og blomstrende planter gennem hele sæsonen, og at tætheden af dyr vurderes i forhold til arealet.

Besvarelserne er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Mangel på bestøvere kan true specialafgrøderne

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning. Bi-avlerne lever udover honningsalget nemlig også af at leje bier ud til bestøvning af specialafgrøder.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Ny flishugger har bælter - og fjernbetjening

Med fokus på sikkerhed, miljø og brugervenlighed har Linddana skabt den ultimative flishugger, som for at øge sikkerheden og brugervenligheden styres med fjernbetjening.

EDC Poul Erik Bech etablerer forretningsområde indenfor landbrug

Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed indenfor EDC-gruppen, EDC Poul Erik Bech, udvider forretningspaletten med opstart af EDC Landbrug Poul Erik Bech. Manden, der skal sidde i spidsen, er en tung profil der tidligere kommer fra en stilling som chef for Nykredits landsbrugsafdeling på Sjælland.

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Et skilt som det bedste forsvar

Vejskiltene og gode øjne kan gøre forskellen på liv og død for dyrene i den danske natur.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 35 (695 artikler)Prev1234567333435Next