bannerPos

Telefonen styrer lyset i stalden

Rune Nielsen (tv.) og Erik Fuglsang Midtgaard er blandt partnerne i det nystiftede innovative selskab NewRoniX, der står klar med komplette smartløsninger indenfor lys- og lysstyring til landbrug og industri. Foto: Camilla Bønløkke

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
30-01-2020 12:14
Nystartede NewRoniX, Støvring, er klar med professionelle lysstyringer til industri og landbrug.

Udviklingen indenfor digitalisering går kun én vej, og det går stærkt. Det gælder også indenfor landbruget.

Den nystartede innovative virksomhed NewRoniX i Støvring er netop klar til at imødekomme landbrugets stigende efterspørgsel efter digitale løsninger, og sammen med RN Solutions i Svenstrup er de leveringsdygtige i komplette professionelle løsninger indenfor lys og lysstyring.

NewRoniX er ejet af Erik Fuglsang Midtgaard, der er teknisk chef, administrerende direktør Per Hartmann Christensen samt Rune Nielsen fra RN Solutions ApS, der som medejer i den nystiftede virksomhed har funktionen salgsansvarlig.

- Det vi blandt andet har udviklet, er en smartbox til styring af lys og andre enheder, forklarer Erik F. Midtgaard, der ikke er i tvivl om, at hovedparten af befolkningens elektroniske produkter i såvel industri som husholdning vil kunne smartstyres i fremtiden, hvor muligheden herfor allerede er ved at være en selvfølgelighed fra slutbrugeren.

Styring via telefonen

NewRoniX er en ingeniørbaseret virksomhed, hvor såvel Per Hartmann Christensen som Erik F. Midtgaard har en baggrund som udvikler i tele- og mobilbranchen, hvilket giver et solidt afsæt for fremtidige innovative løsninger.

- Vi gør komplicerede ting simple, lyder det fra Rune Nielsen, imens Erik F. Midtgaard viser, hvordan lyset på virksomhedens stand helt enkelt og nemt kan styres via en app på telefonen.

Med en smartbox i stalden kan man styre lyset i blandt andet svinestalden via en mobil enhed, hvor end du er henne i verden.

Der er ifølge teamet bag tale om et driftssikkert design med komponenter, der naturligvis tåler miljøet i staldsystemer og industri.Den medfølgende app er også let at anvende med kun de nødvendige funktioner og med mulighed for selv at programmere i blandt andet timerfunktionen, kalenderfunktionen, lysstyrke, eksterne hændelser og betingelser.

Energibesparelser

Udover smartstyring af lyset tilbyder virksomheden også lette løsninger, der hjælper til at spare på lyset, når der ikke er behov.

- Vi har en sensor, der måler mængden af lys. En løsning, der for eksempel er værdifuld i stalde med stort lysindfald fra vinduer eller porte i gavlen. Her kan man indstille efter den ønskede mængde af lux, og sensoren måler så, om det er nødvendigt med lyset tændt. Ellers vil det automatisk dæmpes til det ønskede niveau, forklarer Erik F. Midtgaard og tilføjer:

- På den måde kan der spares på energien.

cab@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 65

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.

Miljøstyrelsen godkender Reglone i sidste øjeblik

Efter et intensivt, fagligt tovtrækkeri har Miljøstyrelsen givet kartoffelavlerne lov til at bruge Reglone. Hastigheden hos myndighederne har dog været under al kritik, mener man hos Landbrug & Fødevarer.
Side 1 af 64 (1274 artikler)Prev1234567626364Next